Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 06.10.1955, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 06.10.1955, Blaðsíða 6
Grønland rummer store rigdomme af kul Som et spøgelse, man forgæves sø- ger at mane i jorden, dukker igen og igen spørgsmålet om værdier i Grøn- lands undergrund op. Kryolit’en i Ivigtut har i mange år været en god forretning, blyet i Mestersvig er end- nu et stort spørgsmålstegn, uran og molybdæn og andre værdifulde mine- raler findes — men i hvor store mængder? Kan det betale sig at ud- vinde dem? Vi ved faktisk ikke ret meget om Grønland — rent geolo- gisk. Danmark er jo et lidet fattigt land, og videnskaben har aldrig haft særlig gode kår. Først i de senere år er man begyndt på en geologisk kort- lægning i store træk af Vestgrønland fra Diskobugten og sydover, men den har i nogen grad været præget af mangel på mandskab. Lederen af denne sommers undersøgelser, magi- ster Henning Sørensen, der har væ- ret med heroppe siden lige efter kri- gen, siger, at man godt kunne bruge 3 gange så mange geologer i arbejdet — men vi bar dem bare ikke. Det koster mange penge at gen- nemføre grundige geologiske under- søgelser i et land af Grønlands stør- relse, og det koster endnu flere at forberede en udvinding og en pro- duktion, hvis man finder noget. Til gengæld er det en branche, der sæd- Samtidig med at der tales om kulkrise i Europa og om, at Danmark skal hente sit kulforbrug i Sydamerika el- ler Indien vanligvis giver pengene igen med gode renter. Men det forudsætter selvfølgelig at man finder noget, og det gør man ikke uden omhyggelige undersøgelser. GRØNLANDS KULLAG Foruden Ivigtut findes imidlertid endnu en mineby på Grønlands vest- kyst, nemlig K’utdligssat på Disko- øen. Kulbrydningen ved K’utdligssat startede i begyndelsen af 20-erne. En overgang i 30-erne gik det forholds- vis godt, men efterhånden udtømtes den mine, man havde lavet. Efter no- gen søgen fandt man atter anvende- lige kul, men det gamle arbejdstem- po var gået tabt. Der blev produceret for lidt, redskaberne var gammel- dags, i størstedelen af minen kunne man ikke stå oprejst, og transporten af kul foregik på vogne, der blev skubbet af kvinder og børn. I grønlandskommissionens be- tænkning indstillede man, at kulbru- det burde nedlægges, men i 1950 dukkede tanken om at lade et privat firma overtage kulbrydningen op for første gang. Efter en del forhandlin- ger blev der i februar 1953 under- skrevet en kontrakt mellem den dan- ske stat og firmaet Jespersen & Søn. Aftalen blev, at firmaet skulle være rådgivende — hvilket i realiteten betød, at det overtog ledelsen af drif- ten, men for grønlandsdepartemen- tets regning og risiko. Jespersen & Søn startede i juni 1953 med opryd- ning, med at udvide lagerpladsen, rette minegangene op og lægge nye spor, så der kunne køres med diesel- lokomotiver inde i minen. Grundla- get for de forhandlinger, der førte til kontrakten, og for de senere gennem- førte rationaliseringer var en rap- port, udarbejdet af den engelske mi- neekspert, dr. J. R. Dinsdale, der si- den flere gange har været i K’utdlig- ssat —• sidst i eftersommeren 1955. Dr. Dinsdale har samtidig foretaget undersøgelser af et område, der lig- ger på fastlandet overfor K’utdligssat på NugsSuaK-halvøen, hvor man ved, der er store kulmængder, og hvor der nogle gange er fundet spor af olie. PRODUKTIONEN STEG BETYDE- LIGT. Den rationalisering, der blev gen- nemført, betød en væsentlig forbed- ring af udbyttet. Før rationaliserin- gen, der begyndte for alvor i foråret 1954, blev der produceret ca. 4 tons kul pr. mand pr. dag. I løbet af for- året indførte man firkantede contai- ners, som blev anbragt i kulpramme i stedet for som tidligere at bruge tomme olietønder, og samtidig blev der opstillet et harpeanlæg. Under prøvekørslen af dette kom produk- tionen op på 5% tons pr. mand pr. dag, og da det hele begyndte at vir- ke, som det skulle, var 'man oppe på 8% tons pr. mand pr. dag. Det var i sommeren 1954, men siden har man haft en række uheld af forskellig slags, som har gjort det vanskeligt at holde tempoet. Bl. a. stødte man i sommer på en gammel mine på et sted, hvor man ventede at finde kul. Minen var ikke afmærket på kortet. Den strejke, der var i K’utdligssat sidste eftersommer, betød rent øje- blikkeligt ikke så meget for arbejdet, som man skulle tro. Hvis man f. eks. sætter arbejdstotalen til 100 var der 78,8 effektive arbejdsdage i 1954, sy- gedage 7,6 plus 2,9 for mæslingeepi- demien, 0,2 for ekstra fridage, 2,1 fe- rie, pjæk 7,8 og strejken 0,6. Men når man besøger K’utdligssat har man et indtryk af, at strejken har fået efter- virkninger, som er vanskelige at bli- ve kvit, og samtidig kniber det en del for de grønlandske minearbejdere at vænne sig til det nye tempo — måske fordi man savner et effektivt akkord- system. I øjeblikket er aflønninger1 sådan, at en grønlandsk minearbej- der på natholdet kan tjene ca. 120' kr. om ugen. Sammenlignet med an- dre grønlandske lønninger er det ik- ke så dårligt, men man må tænke på, at en stor del af arbejdet består i at bryde kul med hakker på en arbejds- plads, hvor der kun er 70 centimeter fra gulv til loft. KULLENE PÅ NUGSSUAK- HALVØEN BØR UDNYTTES Det hovedindtryk, man får i K’ut- dligssat er, at det aldrig vil blivc nogen rentabel forretning at drive kulbrud på denne plads. Man behø- ver faktisk kun at anføre een eneste grund: Kysten er fuldstændig åben, der er ingen læ af nogen slags f°r skibene, som skal lastes på rheden fra pramme. Hvis det blæser op — og det behøver ikke at blæse ret meget — eller der står dønninger ind fra Vajgatten, må lastningen indstilles, og bliver det mere end blæst, må ski- bene søge læ på den anden side at Vajgattet, hvor der er en glimrende naturlig havn. Det betyder meget store udgifter, når skibene således kan komme til at ligge ubeskæftigede i dagevis, og for tiden er forholdet det, at kul fra Spitzbergen kan leve- res billigere ved kaj i Oslo end kuj fra K’utdligssat kan leveres ombord i skibene på rheden. Når man som ikke-sagkyndig sam- menholder dette med den kendsger- ning, at der ganske tæt ved den od1" talte naturlige havn på Nugssuak' halvøen findes store kulmængder spørger man sig selv, om det ikkc var klogere at flytte kulbrudet ovc* på den anden side af Vajgattet. D1’1 er aldrig blevet offentliggjort, store kulmængder, der findes he>'> men fra kompetent side i K’utdIif>J ssat blev det nævnt, at „der i hver1 fald var nok til at dække hele Euro- pas kulforbrug i en snes år“. KulleU0 ligger i mange lag ovenpå hinandeOj og de bedste af lagene er tykkere eU1 dem, der for tiden udnyttes i K’u1' dligssat. Kvaliteten af disse grøn- landske kul er absolut ikke dårlbjj De har en brændværdi, der er ca. pct. af de bedste engelske kul —- det er jo ingen hemmelighed, at kva- liteten af de engelske kul er i tilbagc" gang. Spørgsmålet er, om det kan beta* sig for Danmark at udnytte disse ku > og i den sidste tid er der fremko1’ met udtalelser, som tyder på, at sl! gen må tages op til alvorlig overV/U else. Europas kulproduktion kan ke dække den stigende efterspørgs® \ Storbritanniens leverancer til p:l1 mark er skåret stærkt ned, og på 6 g neralforsamlingen i „Arbejde1'11, brændselsforretning" fornylig u<m' te direktør Fløtkjær, at den voldsoj me mangel på kul gør det sands) ligt, at vi for fremtiden skal he? vore kul i Sydamerika eller Ind1 — muligvis også Italien. . Der er dog et vist perspektiv i1 1 kendsgerning, at vi indenfor "g. marks grænser har store kulm331' . der, som i hvert fald er absolut ‘ t vendelige til industribrug. Med økonomiske system, vi har, må være en fordel for staten at k° jcl spare fremmed valuta til en stor ^c af vort kulforbrug — selvom ogspjy- kul, vi henter i Grønland blive1'. nll rere i kroner og øre end dem,.'’1 e\. evt. skal til at hente i Sydamerm3 ler Indien. Dertil kommer, at kul an må kunne blive billigere, hvis .på- virkelig sætter ind på at lave “.aIr drift — og ikke disse halve 1 , i staltninger, som er gennem*1;, eIj K’uldligssat, hvor man har t11 j<kc' del nyt værktøj, men ikke tilslr‘ j at ligt til et gennemført forsøg ™ gøre driften rentabel. Palle Bra‘« pisiniarfingme aperKutigeriakit Bambmo CHOKOLADE-SANDWICH kågéraat „hindbærcremimik ikiagdlit Kåmikut sukulåtiligkat" ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK Fra oceantankanlæget i Færingehavn forsyner Det grønlandske olieaktieselskab kolonierne og fiskerflåden i de grønlandske farvande med olieprodukter. Kalåtdlit-nunane filiamlk plglngneKatl- glt Kangerdluarssorutsime 6llauslving- mit niuvertOKarfit Kalåtdlit-nunåtalo imaine aulisartut olianik pilersugarait. Det grønlandske olieaktieselskab Kalåtdltt-nunane oliamik pigingnexaiigft 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.