Atuagagdliutit - 17.01.1963, Blaðsíða 18

L
01
8 oa
uo Jøppøq uøa 'øuiqssui jojs jøgoui uø jo jøa
•pnJOp ?SgO JES JØJØJ 'UOgl UØUiqS
-bui i pn euøqsøuuøui øjib Jfg 0£‘S2 uøqqoxyx
•pUBIUØJO BJJ (HBqiSSB) JøpØJXiq §0 (HESS
-gljgElpgB) JJOqjSOCl BSgO Jøqøq øgUBM 'OJJB>I
JØqqijp go JØIJøJOq Bd JØUIUIOq oa UØUPISBUI
pøui JøqSøUUøUI 001 JOAO JO JØQ •BHIJOUIV
BJJ ØUiqSBUIØAiClJ JOJS uø JØUIUIOq 2Z UØqqOIH
•ØJJBq (qijiojij) jøddoq
AiCS jøjppjp Jøjød -ØJJBq JØ>I3JTjp go UØgl JØI
-JØJOq I pøu øp JBg ES ’JØUOJ UØgUI JØS øp UØUI
‘uøsispuBipui jøs øp go ‘jøpjøfj i do jnj uø
Jfg øuøguøjQ uøgi Biqv jøuiuioq 8 uøqqoxyx
•pBUX Jøgøui ‘jøgøUI UØgl Jøsids
ubh 'Jostds go pui jfg jøjøj ‘(moatjus) øpføqjB
Biqv isqs nu joj ‘Biqv IR iøajbj Jøgis jøjød
•jgijjnq Jøjøq uøjiq
go ‘pgou øjpn jøjsoq pa iSnCap jo jøa 'iiq uo
poui Jøuiuioq øa 'Pnojoq XIX nu xia øuøguøja
•puæui
øgUEUI BSgO Jøp Joq UØSl Bd øpuj -Jøp (xodtui)
JøpUBI go (jIBnSSJØUUØS) uosispuBiput Bd put
jøa^ij øujøuiqsBui jb øigou jb ‘jøjxaijjoj Biqv
■øjoxs pgøui jø øa
•jøurqsBUiøAiCu utøj xil uøq øuøguøjp JBg n^j
•BqtJøutv
BJJ øjøgøu ØgUBUI JØ Jøa PUBIUØJO BJJ Øigou
go ‘qjBUJUBa go BqtJØUIV BJJ puæui ØgUBUI
joq jøp jb ‘(JtodJBnjgnxBHo) JøqæjJOj Biqv
•(HOABHJOJBUI) Jøqqnx JO Uøp UØUI ‘(qtJJBJJØUI
-XIJ) uøjEJgotq ijj uøq jnj uø J£g øuøguøja
•(xøipgnx!) øjjofqs Xu uø esgo
jøqøq ubh ‘pjofjuiøjjs øjpuøs jbjs uøiøjqgix
bh -(jnejiqi) Jøjqgq uø go JøjjøJBgiø Jøqqed
uiøj Jøjød Jøqøq uøqqijnq i 'qijnq øjjq uø
XIJ uøq JBg øp go ‘qej Jøgis øuøguøja snq jø
pøA jøddojs uøna uøCøa pB uøq jøjøq uøqg
•uøxxq Bd do (xodgisgid)
jøddoq øjøpuæxuøjg oj øp go ‘(xodgiun) jød
-dojs uøna ’Jøgøu jojs uø Jøppis uønq i go ‘jiq
-jsbi jojs uø Jøuiuioq jøa uøCøa Ed pn jeg øa
•pjoCj
-uiøjjs Jøpuøs i Joq UBq go ‘Biqv Jøppøq ubh
•jøpuæxuøjg uø jø jøa ‘oxiBq Jøgis ubh 'Jøjød
IJJ uøq puBUi gun uø jøuiuioq njj (nodjosij
-ABq) øjjeq jøqqijp go jønojoq Bd Jøppis Jøjød
•jøuuøa opog esgo jø punjpno go
subh 'punjpno jøpuøq UBq jb ‘oqqi jøjxæjjoj
UBq uojax 'Jøqæjaoj go jønæjjoj jøjød 'Jo3
-ørn (BdJBsnj) øjøq jia uøq go ‘jb i puBjuøj-o
IJJ oqqi jøsCøj subh ’Jønæjjoj Jøjød go ‘puej
-UØJQ UIO jøgjøds SUBH MØJPIGUS go JØJBglD
uø uøp jøgiCj nu go ‘uøquæq Bd gis Jøjjæs øa
•(iiosiqej
qtAEisgi) quæq uø jjj uøq JBg øguøjp oj øa
*pBjg JØ JØJØcX go ‘gBppOg JØqBJ SUBH
•jøjæj OJæA jBqs ubh 'UABquøqøyx i øjoqs
t JBg UBq ‘jøpuæxuøjg esgo jø subh '-ib qj
jø UBq go ‘subh Jøppøq uøa sjøjøa "Uøa sjøj
-ød Jø Jøp go ‘jøqsøuuøui øgUBui jø Jøa IBq
jojs uø i pui Jøjød JBg ntø ’gq 8X J^q Jøjød
•uøutqsBuiøA^xj i pøui gq 02 øABq unq bui ubh
•øgunj øqqi Jø øa 'Uøsseq go jøjjøjjnq oj øuis
jøgsj Jøjød 3o ‘uøjjøjjnq uøpuBui jøqqnj njq
•„uøa UIUI
jjj øABg uø Jø qsidøpunq uøa“ : Jøgis Jøjød
•„qjBuiuEa I øpæjsøpunq i øjøq øqqi UBq
na 'Jøq øpunq øqqi JEq ia“ :Jøuijg uøpuEH
•jøjød Jøgis ‘„qsid
-øpunq uø jø jøa“ ’UBq Jøgis „ijøp jø pBAH“
jøjød fd jøs ueq go ‘uøp
Bd jøs ubh 'do uøqsidøpunq jøgBj uøpuBH
•(MBjnBJødi) qsidøpunq uø go (HOjjøUBd qqpgnj
-bs) qsijjøj oi So Cøj sjøjøj jø jøa .‘do jjøj
-jnq uø uøpuBui jøqqnj nu go ‘Cøu jøgis Jøjød
„ijjøjjnq uip i (eiuie dissind) putqsxæs
np jsq uøh ’juij jø jøa : uøpuBui jøgis bs
■„„sjoh Bja“ i Jø gøC JOJ
‘snjijids øqqi Jøqqtjp gøf 'snjijids øqqi JBq
gøC uøui ‘JøjjøJBgiø 09 JBq gøf“ rjøgts Jøjød
„ijjøjjnq uip i qsqoj go (aojgiuiiq
MBSsgBgiuii) snjijids np JEq ‘gBppoo“ :Jøgis
uøpuBH 'puBUi uø jbjs jøa 'pjoq jø x?J uøq JBg
ubh "osssq uts go jøjjøjjnq oj øuis Jøjød Jfj
ON -„qJBUiUBa Xtt uøuiuioqxøA" : Jøgis UBq go
‘ssd søjøp JØS UBH -(qnBiJiJøj mbseu) jøqsBq
uø pøui puBUi uø XIX uøq JBg øp go ‘jøsnq
i pui jfg uøuiqsBuiøA^xj T Jøqsøuuøui øjiv
•snq jjojs jøgøui jø i pui JBg Jøjød
vwy npøiu Jdjdd
uamfjfnj dmjsv^ j
Peter vil rejse til Danmark
Peter er 17 år. Han er maler (KalipaissoK), og
han bor-i en by i Grønland.
Han maler huse og kontorer (agdlagfik), bu-
tikken og skolen. Han er glad, når han maler.
Han synger altid, når han maler med rød
maling (Kalipaut).
Han arbejder fra klokken 8 om morgenen til
klokken 5 om aftenen.
Så går han hjem og vasker sig (assagpoK) og
spiser. Han bor hos sin far og mor i et lille
hus. Der bor 6 mennesker i huset. Peter sover
i stuen om natten sammen med sin bror, som
er 12 år.
Om aftenen går han på teknisk skole.
På skolen kommer mange store drenge og
unge mænd. De er malere og tømrere (sana-
ssok), smede (sagfioK) og mekanikere. De går
i skole i 3 timer, og de lærer at regne og tegne.
Peter sover tit (akulikitsumik) i skolen, for
han er træt (KasuvoK). Læreren er også træt,
men han sover ikke.
Peter vil være en dygtig maler, og en dag
siger (oKarpoK) han til læreren: „Må jeg rejse
til Danmark og lære at male“.
Læreren svarer (akivoK): „Du kan måske
rejse til Danmark. Mange unge grønlændere
vil til Danmark og lære. Du er en dygtig
maler. Jeg tror (isumaKarpoK), du kan komme
til Danmark næste år“.
Peter spørger (aperivoK): „Hvad skal jeg gøre,
når jeg vil til Danmark?"
Læreren svarer: „Du skal skrive en ansøg-
ning (agdlagkatigut pissortanut Kinut). Du får
to store papirer på kæmnerkontoret. Du skri-
ver på papiret, og så skriver jeg, lægen, poli-
tiet og din mester (nålagaK)".
Peter spørger: „Hvad koster det papir?"
Læreren siger (oKarpoK): „Det koster intet
(-KångilaK)".
Peter går hjem. Han kan ikke sove. Han tæn-
ker (ernarsarpoK) på papirerne og Danmark.
Han vil gerne til Danmark.
T il Jylland
Peter sidder i et tog. Toget kører væk fra
København. Han ser ud ad vinduet. Der er
mange huse, for København er en stor by.
Han læser også i Anders And. Der sidder en
dame i toget. Hun siger: „Luk (matuvå) vin-
duet, her er koldt". Så lukker Peter vinduet.
Nu ser Peter marker (narssautit) med køer og
heste, og han ser en skov (orpigpagssuit). Ved
siden af Peter sidder en mand. Han siger:
„Luk vinduet op, her er varm.". Peter lukker
vinduet op. Så spiser han sin chokolade.
Så siger damen: „Luk vinduet, her er koldt".
Peter lukker vinduet, men nu er manden gal.
Peter ser på damen og manden. De skændes
(agssortuput). Peter går væk fra vinduet, og
han griner.
Nu kommer toget til Korsør. Alle mennesker
går ud af toget og ud på en færge (ikårtaut).
Færgen er et meget stort skib. Peter går op
på dækket (umiarssup Kåva) og ser på må-
gerne. De er ikke bange for mennesker. De
flyver lige bag færgen og får brød.
Nu kommer færgen til Nyborg, og Peter går
ind i et tog. Han sidder i toget og sover i to
timer. Peter spiser nu maden fra Sofie. Den
smager godt. Han er også tørstig, men der er
ikke vand i toget. Nu standser toget ved en
banegård, og Peter går ind i banegården og
køber en sodavand.
Der er mange mennesker. Nu fløjter (siggar-
tarpoK) toget, og da Peter kommer ud, er
toget væk. Han går hen til kontoret, og man-
den siger: „Du kan køre med et tog om en
time". Men Sofies gode mad er væk. Den lig-
ger i toget.
En time efter kommer et tog. Peter går ind i
toget. Han er meget sulten, men har har ikke
mad. Toget kører til Hjørring.