Atuagagdliutit - 17.01.1963, Blaðsíða 24

méranguaK KanoK afeKésava! III.
kalåtdlit Kavdlu-
nåtdlunit arice?
atuartartut atsersuineK pivdlugo
tuniorarneKartuåsavdlutik Katsutili-
sånginerpåt? aperKutip atuartartut
Katsussisilersimåsagpagit Kånginariå-
nguarsiuk Atuagagdliutitdlo Kuperar-
Kigdlugit, suname atuåsagigse pingit-
sailissåungivigpuse.
ajoraluartumik tåukuninga agdlau-
tigissara kingugdleK decemberip aut-
dlartilårnerane pissoK tåunalo „aku-
neKalersimåput". tåssa Atuagagdliu-
tit jutdlimut normugssåt oktoberimile
suliarineKarérmat. 1963-imilo nr. 1
atausiåinardluta kirkesideKarfigput
ingmikut ukiortårpalugtumik ima-
KarsorissariaKaravko. (Hanorme tau-
vame ipa ukiortåmut pilerssårut pit-
sak bibilimik atuakulanigssaK?? ne-
riugpunga ingerdlavdluartoK!). sor-
dlulo oKautigineKarérsoK taimailiv-
dlune agdlautigissaK nangitaKåtågaK
„akuneKalersimavoK". naitsunguamig-
dlo pissutiga erssernigsåsavara sok at-
sissarneK pivdlugo apernut agdlauti-
gisimagiga: sujugdlermik angajorKåt
påsingnerKuvdlugit tamavta mérKav-
tinik atsisagångavta mérnavut angi-
sumik akissugssåussusenarfigigivut
mérKap pissariaKagånut tungassar-
mat. taimåitumik arKit mérKamut ar-
torssautigssissugssåungitsut Kinerta-
riaKartåsavavut. — åipagssånigdlo pi-
ngårtitdlugo tikuarumavara: angajor-
Kåt iluarigpåssuk iluaringigpåssug-
dlunit palasit ajonitdlo atsinigssamut
akissugssaoKataussut. uvanga nang-
minérdlunga taimåissuseK avdlångor-
tisinåungilara, taimaerérpordle. inuit-
dle tamåna sianigingigpåssuk tauva
apernut sarnumertariaKarsimavoK ag-
dlautigalugo. taimailivdlutik tåukuni-
nga agdlautigissat pingorput.
nunarnatika påsisinauvåka agdlau-
tigissat sarnumersut sujugdlit ag-
ssortussutaungåtsiarsimangmata, ta-
månale ajunginarpoK. Atuagagdliutit-
dlo normuåne kingugdlerme atuartar-
tut ilait agdlautigissavnut sujugdler-
nut akissuteKarsimåput. aitsåt nor-
mume uma kinguligssåne akineKar-
nigssånut inigssaKarsinauvoK. taitsiåi-
narniarparale imaKa pitsaunerusassoK
akiorneKarnigssavnut utarKigåine at-
sissarnermik agdlautigissara nånig-
ssånut. imaKa tauva påsinerdluinerit
ikingnerujumårtut. akississutit ilåta
erssersitutut ipå uvanga kalåtdlit ar-
Kinik atsinermut akerdliussussunga.
iluamigdle uniorpå. inuit ukiune Kav-
sine palasiuvfigisimassama nalungi-
låt agdlåt kajumigsårtarivtik kalåtdlit
arne atorKuvdlugit, kisiåne ativit ka-
låtdlit ativé. kalåtdlime tamarmik
Kavdlunåt atingnåginainik Svendi-
migdlunit Erik-migdlunit avdlanig-
dlunit atingnånariartuinarpata avå-
ngunarsiumasasorigavko. kalåtdlit
kulturiata ilamerna tåmarsimåsaga-
luarpoK pingitsailingajagdlune kalåt-
dlisut arKit nungutiniarsimåsagalua-
råine. uvagut Kitornavta ilåt kalåt-
dlisut ateKartugssaugaluarpoK! pissut
ingmikut itut kisimik perKutåuput
taimailingineranut.
agdlautigissavne sujugdlerme ag-
dlautigissåka måkuput: kalåtdlit
Kavdlunåtdlo arne Kavsit sarKumer-
simavåka åssersutitut ativiungitsori-
ssavtut. tåssunale isumaKartoKarsi-
nåungilaK kalåtdlisut aternik nungu-
titsiniartussunga. imalo erssersitsissu-
nut (sordlo K’ornumit atuartartut ilå-
ta agdlagånit) nav dlunauv diung a
provstiugama kalåtdlit atsissarneK
pivdlugo pfisingnigtarnerat maligsi-
nåungikiga, imåitumik OKåsaunga:
Kalåtdlit-nunåne atsissarnerup tu-
ngågut ukiut Kulit migssiliordlugit
suliaKarsimassunga: åipagssånigdlo
sarKumiussåka pivdlugit kalåtdline —
palasine inuinarnilo — påsiniaisima-
ssunga arKit taimåitut „ativigtut" på-
sineKarsinaunersut, taimåinginersor-
dlunit. tåuko tungavigalugit åssersu-
tigissat ilånguneKarput. tamånalo i-
ngassagtajåringinermik taissariaKar-
poK. malungnardluinarpoK Kalåtdlit-
nunåne moderniulersume inuit nalor-
ninartorsioralugtuinarsimassut kalåt-
dlisut „arKit“ sut ativiussut sutdlo a-
tiviungitsut, taimåikamilo suliagsså-
ngortariaKalerdlune. isumaKarpungalo
suliagssaK namaginartumik inersi-
nåungitsoK ima OKartarput „nålagauv-
fiup ilisimassortai" (tåssa kalåtdlit)
kalåtdlit ancinik kalåtdlisutdlo atsi-
ssarnermik påsisimassaKardluartut
katerssortitinagit misigssusavdlugo
sut atorsinaunersut siltdlo atortaria-
Kåsånginersut. avdlatut OKautigalugo:
tåssa aternut Kalåtdlit-nunåne ator-
tugssautitagssanut agdlagtuivfik sa-
nåsavdlugo. taimailivdluta uvagut su-
liarput nåpertordlugo atsersuinermut
akissugssaoKataussugut — palasit a-
joKitdlo — aulajangersimanerussunik
maligtarissagssisinångordluta. aternut
atortugssautitanut agdlagtuivfit tai-
måitut inuiaKatigingne atugartungor-
sagaussune avdlane (imaKa tamane?)
atorneKartarput. taimåitutdlo uvagu-
taoK måne pingitsorsinåungilavut. su-
liagssaK nukinginarpoK. isumaliorsi-
nauvunga suliagssaK isumangnaer-
niarnenåsassoK „kalåtdlit OKausé ag-
dlangneKartarnigssaitdlo pivdlugit a-
tautsimititalianit“. tåuname tamåku-
ninga påsisimassaKarnerussugssaung-
mat. sujunersusiåtdlo landsrådinut
palasinutdlo sarKumiuneKarumårpoK
oKauseKautigissagssångordlugo. ki-
ngornagut ministeriamit atortugsså-
ngortitaujumårdlune. suliagssaK tai-
neKarérsutut nukinginartuvoK. tai-
måitumik imåitariaKånginerdlune
„kalåtdlit onausé agdlangneKartarnig-
ssaitdlo pivdlugit atautsimititaliat"
atautsimltarfigssuarmut Karmåune-
Karumårtut anisineKåsanatigdlo suju-
nersusiartik inertinago, sordlo palasi-
ssårssuit (kardinalit) påvigssamik Ki-
nerdlersugssat pineKartartut?
Kuiasåraluardlune ilumorutdlugule:
tungavigssaKalersinaugåine OKiliat-
dlautaorKajaKaoK.
Tuno Thulelo
Tuno Thulelo pivdlugit apernut ta-
måna ajornartorujugssuvdlunilo inor-
nartorujugssuvoK. tåukununga pigåi-
ne aitsåt iluamik påsissarianartarpoK
kalåtdlit arKinik atsersuineK sule uv-
dlume atorneKartoK! piåralungalo su-
mivfit tåuko mardluk ingmikordlui-
nartut agtorsiméngilåka. taimailior-
nigssavnut piginåussuseKånginama. i-
måinaK oKardlanga: kia soKutigisi-
nauvå tunumiut thulemiutdlo kalåt-
dlisut atsiutagait erKumitsut Kavsit
Kan læserne mon holde ud at få
serveret mere om navngivning, eller
har jeg allerede trukket for store
veksler på deres tålmodighed? Nå,
nu er det da endelig en frivillig sag,
hvad man vil læse i A/G. De, der er
ved at blive trætte af at få navngivet
børn, kan blade hurtigt videre. Der
er jo ikke så langt fra kirkesiden til
Rasmus Klump!
Grundet det særlige ' julenummer
af A/G, som elev redigeret allerede
i oktober måned, og den omstændig-
hed, at det første 1963-nummers kir-
keside måtte afgive spalteplads til
nogle nytårsbetragtninger (a propos:
Hvordan går det med nytårsforsættet?
Samler bibelen støv, eller slides der
på den?), er der beklageligvis op-
stået et hul i disse navngivnings-
overvejelser, og jeg skal ganske gort
ridse baggrunden for disse artikler
op: Nødvendigheden af at få forældre
til at indse, at de har et stort ansvar
over for deres børn, når disse skal
have et navn, idet det er barnets
tarv, det gælder. Endvidere har det
været mig magtpåliggende at gøre
opmærksom på, at uanset om foræl-
drene synes om det eller ej, så har
præster og kateketer et medansvar
ved al navngivning. Jeg kan ikke gøre
for, at det er sådan, men sådan er
det nu engang, således at den præst
eller kateket, der konsekvent lader
hvad som helst passere, kan komme
til at gøre sig skyldig i tjenestlig
forsømmelse.
Jeg kan forstå på mine bysbørn, at
det, der foreløbig er offentliggjort
om navngivning har givet anledning
til en del diskussion mand og mand
imellem, og det er jo helt i orden.
Ligeledes har nogle læserindlæg op-
poneret. Svar følger først i næste
nummer, kun så meget her: Havde
det ikke været nok så rigtigt at
vente lidt med at polemisere imod
min stilling til problemet: danske
eller grønlandske navne, så længe
jeg ikke har skrevet een „principiel"
linje om dette særlige problem? Det
havde medført færre misforståelser.
Eet af indlæggene synes at antyde,
at jeg skulle være principiel mod-
stander overhovedet af grønlandske
navne. Intet kan være mere forkert.
Folk, der har haft mig til præst i en
årrække, vil vide, at jeg tværtom har
opfordret folk til ikke at forsømme
de grønlandske navne, men, nb!, rig-
tige navne. Vi havde eksempelvis
overvejet at give et af vore egne børn
et grønlandsk navn. Det ville dog være
j ammerigt, om den om sig gribende
uniformering også skulle manifestere
sig deri, at alle i Grønland skulle til
at hedde Svend eller Erik eller andre
helt almindelige navne. Jeg mener
simpelthen, at et lille stykke, ikke
ubetydelig grønlandsk kultur vil gå
tabt, hvis man hårdhændet kvæler
alle grønlandske navne.
pisavdlugit? tåssaniporme kalåtdlit
kulturiata ilamerna soKutiginartoru-
jugssuaK, atinarnut naggatinutdlo tu-
ngassoK. uvangalo malugivdluaravko
téukua mardluk OKauseKarfiginigssåt
piginaussusenarfiginago palasit ataut-
simmeréne palasit Kalåtdlit-nunåta
ilåne tåukununga mardlungnut ilisar-
ssineKarnerussut Kinuvigisimavåka a-
ternik katerssuericuvdlugit Kanordlo
atorsinautigissusinik misigssuerKUv-
dlugit. imaKa ama „arKit pivdlugit a-
tautsimititagssanut" atorsinaussugssa-
nik. Kalåtdlit-nunåne atsersuissarneK
pivdlugo ingerdlatikusugsinaussavmut.
erninardle soK-una måna apericutau-
lerpoK: tunumiut thulemiutdlunit arKe
åma Kitåne atorsinåusanerpat? kia
tamåna akisinauvå? aternut atortug-
ssautitanut agdlagtuivfigssamik taine-
Karérsumik pilersitsiniartugssat tamå-
na ilångutdlugo Kimerdlugagssariu-
mårpåt.
kuisitsineK atsigmarnerdlunit
imaKa agdlautigissåka pivdlugit i-
sumaKalersoKarsinaugaluarpoK uvdlu-
mikut Kalåtdlit-nunåne atsersuiner-
mut tungassut tamarmik ilagsimasi-
maKissut. Kujanardle taimåingilaK. a-
merdlanerpåtigut angajorKåt Kiner-
tarpait arKit ajornartorsiutigssåungit-
sut. tamatigutdle taimåinane! taimåi-
kame najorKutagssanarnigssaK aula-
jangersimassoK pissariaKarpoK. månå-
kutut ikatdlartitdlugo palasit provsti-
lo avdlatut iliorneK sapertarput anga-
jorKåt „uteriarumångikångata" Kular-
nartut ajornarnerussut kirkeministe-
riamut aperKutigissariaKartardlugit
taimailiornerdle atorfingme suliatut
pissaritsutut taineK ajornarpoK.
taitsiardlarale pissartoK nuåningit-
sok Kanutigut Kalåtdlit-nunåne pi-
ssarsimassoK: angajorKåt palase pi-
ngitsailiniarsinaussarsimangmåssuk o-
Kardlutik: méraK ateritiniagkavtinik
Men hvad jeg skrev i en af de tid-
ligere artikler var dette: Jeg frem-
farste en række eksempler på både
grønlandske og danske „navne", som
jeg mener ikke er navne. Men deraf
har man dog ikke lov at slutte, at
jeg ønsker at udrydde grønlandske
navne overhovedet. Og hvert enkelt
eksempel på „dårlige" navne har væ-
ret gennemdrøftet nøje med grøn-
lændere — præster som lægfolk. Kun,
hvad disse har været enige i burde
vrages som navne, blev medtaget i
eksempelrækken. Ret beset en tem-
melig forsigtig og mådeholden frem-
gangsmetode. Men det er ganske
åbenbart, at der i det moderne Grøn-
land spores en større og større usik-
kerhed med hensyn til, hvad der er
anvendeligt som navne og hvad ikke.
Derfor må problemet tages op, og
det finder næppe sin tilfredsstillende
løsning, før en samling af rigets klo-
geste mænd (folk med virkelig god
indsigt i grønlandsk navngivning og
navnekultur) sætter sig hen og ud-
arbejder et forslag til navneforteg-
nelse. En sådan, af ministeriet auto-
riseret navnefortegnelse (den kan
ganske vist aldrig blive fuldstændig)
er påkrævet, så vi, der sidder med
ansvaret i det daglige — præster og
kateketer — kan få anderledes faste
retningslinjer. Opgaven må kunne
løses bedst af „Det grønlandske Sprog-
og Retskrivningsnævn". Dette må
være det mest kompetente udvalg,
som må kunne udarbejde et udkast
at forelægge landsråd og præster til
udtalelse, hvorefter autorisation. Op-
gaven haster. Nævnte udvalg bør der-
for, ligervis som kardinalerne ved et
pavevalg, snarest mures inde og ikke
slippes ud igen, før der foreligger et
forslag.
ØSTGRØNLAND OG THULE
Et ganske overordentligt og uover-
skueligt problem er Østgrønland og
Thule. Først der bliver man klar over,
at der eksisterer grønlandske navne
den dag i dag! Jeg har med vilje ikke
berørt disse to helt specielle områder,
da jeg føler mig på gyngende grund.
Kun så meget: Hvem kan være in-
teresseret i at få afskaffet de mange
specielle østgrønlandske og Thule-
navne? Her er jo virkelig tale om et
stykke grønlandsk kultur af stor in-
teresse, både hvad angår fornavne og
efternavne. Netop fordi jeg føler, jeg
helt mangler forudsætninger for at
udtale mig om de ting, har jeg på
præstekonventet bedt de præster, der
har særligt kendskab til de to områder
af Grønland, om at samle navnema-
teriale sammen og behandle det og
vurdere det, evt. også til brug for det
„navneudvalg", jeg gerne vil have til
at gå i gang med navngivningen i
Grønland. Men så bliver det selvføl-
gelig hurtigt et spørgsmål: Kan et-
atserneKångigpat kuisisångilaK. ta-
måna ei’Kumitdliorneruvdlunilo på-
singningineruvoK kuistnerup atsine-
ruvdlo ingmikordlutik åssigingissusi-
ånik. kuisineK kristumiut sakramen-
teråt merdlertunguanik Gutip nåla-
gauvfianut angmåussissoK, taimåissut-
simigutdlo atsinermut tungåssuteKå-
ngikaluartoK. atsinerdle „nålagauv-
fingmut inugtåussutsikut åndgssussi-
neruvoic" inuiaKatigit inugtaussunit
tamanit piumassåt, „Gutip nålagauv-
fianut" tungåssuteKangitsoK. atorne-
Karnermikutdle tåuko mardluk a-
merdlanerpåtigut ingmikortineKarsi-
naussångitdlat nauk åssigingikaluit.
isumaKarpungalo iluaKutausinaussoK
kuissutip sussusia erKarsautigineru-
lårsinaugåine (tåssåungingmat atsine-
rinan!) angajorKåt palasimik atigssaK
pivdlugo isumaKatigingninginertik
pivdlugo kuisitsiumångisinaussut na-
lusimavåt KanoK iliornertik. tamatu-
mungale atavoK måna: angajorKåt
taimailiortut kingusingnerpåmik mér-
Kap inungorneranit ukioK någpat pa-
lasimut aggertariaKalisangmata mé-
rartik atserneKartisavdlugo, (atsinig-
ssame — kuisinertut pingitsailissu-
tåungitsutut inane — tamanut pingit-
saillssutaungmat). atsinigssaK tamar-
me nangminérdlune palasimut såg-
figingningnikut pissugssauvoK. sok-
unalume ateK „KularnartoK" aulaja-
ngiusimaniartuåsavdlugo „atsiginar-
nigssame" ajornartorsiornarnerusaoK,
kristumiut kuissutane ateritiniarne-
raningarnit, (unissutaorérsimassume)
palasip påsingningnera taimaiginåsa-
gunarmat.
normume tugdliussume agdlautigi-
ssat tåuko naggaserneKarumårput er-
Kartordlugo Kavdlunåt, europamiut-
dlo avdlat, jutitdlo arKisa kalåtdlisu-
ngortitaussarnerat, kisalo uiguserne-
Kartarnerat (uigutinik -araK -kasik il.
il.). S. E. Rasmussen
hvert østgrønlandsk eller Thule-navn
så bruges også i Vestgrønland? Hvem
skal svare på det? Vel den autorise-
rende myndighed.
DÅB OG ELLER
NAVNGIVNING
Nogle kan måske af mine artikler
have fået det indtryk, at alt er kaos
i Grønland i dag, hvad angår navn-
givning, men det er dog heldigvis ikke
tilfældet. I de fleste tilfælde vælger
forældrene navne, som der ingen
problemer er med. Man jo altså ikke
altid! Derfor nødvendigheden af
fastere retningslinjer. Som det er i
øjeblikket, kan præsterne og provsten
jo ikke gøre andet end at sende de
vanskeligste tvivlstilfælde videre til
kirkeministeriet, hvis forældrene bli-
ver „stejle", og det er jo en besværlig
forretningsgang.
Men lad mig nævne en lidt ube-
hagelig situation, der siges somme
tider at være opstået i Grønland: det
skal være hændt, at forældre har
forsøgt at lægge pres på præsten ved
at sige: „Hvis du ikke lader barnet
døde med det navn, vi ønsker, skal
barnet ikke døbes". Det er en højst
ejendommelig stillingstagen og en
meget kedelig manglende forståelse
af, at dåb og navngivning er to for-
skellige ting. En dåb er et kristent
sakramente, som åbner døren for den
spæde ind i Guds rige, og har på en
måde intet med navngivning at gøre.
Navngivning er en „borgerlig indret-
ning", som det offentlige kræver for
alle borgere, og som jo intet har med
„Guds rige" at gøre. I praksis hænger
de to ting imidlertid sammen i langt
de fleste tilfælde, men det er to for-
skellige ting, der foregår, og jeg tror,
det kan være nyttigt at tænke lidt
over, hvad dåben er (at den altså
ikke bare er nayngivning!). De for-
ældre, der kunne tænke sig at nægte
at lade deres barn døbe på grund af
en uoverensstemmelse med præsten
vedrørende et navn, ved ikke, hvad
de gør. Og dertil kommer i øvrigt
dette, at sådanne forældre alligevel
senest i løbet af et år efter barnets
fødsel vil være nødt til at henvende
sig til samme præst for at lade deres
barn navngive (navngivning er jo —
i modsætning til dåben — tvungent
for alle). Al navngivning skal ske
ved personlig henvendelse til præsten,
og det vil selvfølgelig ikke være let-
tere at få et „tvivlsomt" navn trum-
fet igennem ved en „borgerlig navn-
givning" end i forbindelse med en
kristen dåb. Præstens indstilling vil
være deri samme.
I næste nummer vil disse artikler
blive afsluttet med en omtale af de
særlige grønlandske former af danske,
andre europæiske og jødiske navne
samt af spørgsmålet om tilhæng
(-araK, -kåsak o. s. v.) til navnene.
S. E. Rasmussen
Tlh BAGNING
FREMSTILLET MED SÆRLIGT HEN-
BLIIC PÅ'ANVENDELSE PÅ STEDER.
HVOR FRISK'GÆR IKKE KAN FÅES.
AKTIESELSKABET
DAN I SCO
8.KRISTIANIAGADE, KØBENHAVN
Hvad skal barnet heddel III.
Grønlandske eller danske navne?
20