Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.05.1964, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 21.05.1964, Blaðsíða 8
den største stat i USA der alle fra tid til anden er i ud- brud, og mægtige gletschere stiger overalt ned i dalene. Alene Muir-glet- scheren har en bredde af over 3 km, og berømt er især egnen om Prince Williams Bay, hvor gletschere fra alle sider skyder ned mellem tætte nåle- skove, der dækker de brat mod havet skrånende fjelde. FRA MINUS 57 TIL 38 GRADERS VARME Landet gennemstrømmes af en række floder og elve, hviis bredder engang tiltrak sværme af iguidsøgere, men som nu hovedsagelig besøges af et stigende antal lystfiskere. Den vest- ligste del af landet er øgruppen Aleuterne, der strækker sig 1600 km ud i det nordlige Stillehav, og langs Alaskas 55.000 km lange kystlinie lig- ger i hundredevis af øer, næs og fjorde, medens nordkysten i sit for- løb er temmelig regelmæssig, men dog vest og syd for det nordligste punkt Point Barrow på 71°23’ n .br. bliver stærkt indskåret. Det vestlig- ste punkt Cap Prince of Wales er kun omkring 75 km fra det asiatiske fast- land, hvilket vil sige Rusland. Klimaet er meget varieret. I den sydlige del af landet er vinteren mild og nedbøren kraftig som følge af Den japanske Strøm; i det indre varierer temperaturen fra 57 graders frost om vinteren til 38 graders varme om sommeren, medens langs Ishavskysten temperaturen når fra 8 graders frost i januar til 4 graders varme i juli. EN FLYVEMASKINE PR. 35 INDBYGGERE Da de gængse transportmidler kom- mer til kort over for landets natur, har man taget flyvemaskinen i brug i et omfang uden sidestykke noget- steds. Turen fra Seattle, Alaskas vigtigste forbindelse i det kontinen- tale USA, til Anchorage tager pr. flyvemaskine lige så lang tid som København—Cairo, medens man med skib må regne med flere uger, og i selve landet klares afstande, ider tid- ligere møjsommeligt måtte tilbage- lægges med hundespand på tre uger, nu kun på næsten lige så mange tli- mer med flyver. Flyvningen besørges af store transportmaskiner og et im- ponerende antal små sportsmaskiner, fløjet af de såkaldte „bushpilots“. Me- dens Los Angeles har den største bil- tæthed, er Anchorage verdens flyver- by nr. 1 — med en flyvemaskine for hver 35 indbyggere. Alaskas vigtigste indtægtskilder er fiskeri og dermed beslægtede indu- strier samt minedrift, skovbrug, tu- risme og sælskind, og dets landbrug omfatter for størstedelen mejeri- og fjerkræprodukter samt rodfrugter. Hovedstaden Juneau ligger beta- gende smukt på en bjergside med stejle, snævre gader, der snor sig op fra havnen; dens vigtigste industrier er fiskeri, levnedsmiddelproduktion, minedrift og tømmerhandel. Den største by er Anchorage 'i bun- den af fjorden Cook Inlet med ver- dens kraftigste tidevand. Det er en livlig by med utallige barer, hvor sølvdollaren ruller; Alaskas pionerer vil se klingende mønt, og fra tid til anden kan man se en pelsjæger skrå over gaden med dens evigt glidende strøm af lakskinnende biler, iført David Crocket-udstyr og med for 1000 dollars skind på ryggen. Den næststørste by er Fairbanks i nærheden af Alaskas geografiske cen- trum. Den har både charme og vær- dighed, og det er den eneste vigtige by i landet, der ikke ligger ved det åbne hav, men er et samfærdsels- og minecenter, endestationen for statens jernbaner og har en international Et land fuldt af kontraster, hvor flyvemaskinen udnyttes uden sidestykke i verden. Købt af Rusland i 1867, men blev først Amerikas 49. stat i 1958. De fleste forestiller sig vel Alaska som et is- og sneland, der gennem- krydses af eskimoer på hundeslæder, og mange ved også, at det er et land med vældige bjerge og farverige landsbyer, hvor indianerne fortæller familiehistorier ved Totempælen, ' og hvor pelsklædte guldgravere leder ef- ter det værdifulde metal i klippe- grund og ved vandløb; alt dette er for så vidt rigtigt, men der er mange andre sider af dette kontrastrige land, hvor småbyer formelig dukker op af ødemarken som oaser, men sy- dende af aktivitet, som man oplever det i storbyer. I øvrigt gør mange misforståelser sig gældende i forbindelse med Ala- ska — den hyppigste hvad angår ud- talen af selve landets navn. Ordet Alaska udtales ganske som det skri- ves og altså ikke „Aljaska", som det ofte høres. Det er de indfødte på Aleuterne, der har givet Alaska navn; Grønlandsk vejr er Det er i disse måneder, De mere end nogensinde har brug ior en pakke Ga-Jol. Den lindrer halsen og giver omgående en frisk og behagelig ånde A/S GALLE & JESSEN Lev. til det kgl. danske hof på deres sprog hed det „Al-ay-ek-sa“ eller „Al-axs-xag“, som begge be- tyder „Det store land“. Navnet ind- skrænkede sig tidligere til den lange smalle halvø, der i forening med Aleuterne danner den sydvestlige begrænsning for Beringshavet, men senere gik over til at omfatte hele halvøen. EN SNES VULKANER Alaska, der er på 1.548.000 kvadrat- kilometer, i udstrækning den største stat i USA og den største halvø på det nordamerikanske kontinent, er på tre sider omgivet af vand — Is- havet mod nord, Beringshavet mod vest og Atlanterhavet mod syd — medens det mod øst støder til Canada, hvor grænsen er 960 km lang. Langs den canadiske grænse d lan- dets sydøstlige del løber en smal landbræmme med skovklædte bjerge og floder, i den sydlige del af det centrale Alaska findes bjergkæden The Alaskan Range med en af lan- dets største sceniske attraktioner, det vældige 6.000 meter høje bjerg Mt. McKinley, Nordamerikas højeste. I dalene findes frodig landbrugsjord og guldminedrift, i det indre af lan- det ligger Yukon-flodbassinet, et om- råde bestående af sumpe og tundra, medens det nordvestlige Alaska er et afsides tundraområde, og mod nord strækker „The Arctic Slope“ sig fra Brooke Range til Ishavskysten. I lan- det findes desuden en snes vulkaner, Der er masser af laks i Alaska. Det kan bare ikke befale sig at producere fiskerigdomme, fordi lønningerne er for høje. Det er ikke udelukkef, at laksene i Alaska har haft deres andel i bestemmelsen om fødestedskriteriet. Alaskame exalugpagssuput, niorKutigssiarineKarsmaunatigdle akigssautif angnertuvatdlårmafa. KularnångilaK Alaskame exaluif ilågut pissutausima- ssut sume inungorsimanermik aulajanginermut. Hundested Motor vr Vore motorer leveres nu med letmetal- stempler. Det betyder stærkt forbedret brændstoføkonomi, mindre forbrug af smøreolie, betydelig kraftforøgelse og mi- nimale rystelser. motoriutivut måna tunini- artalerpavut letmetalinik stempelilerdlugit. tamatu- ma kingunerai aningau- ssat orssugssamut atug- kat pitsaunerungårtumik ilevKårneKartalernerat, oliemik atuinikineruler- neK, angnertungåtsiartu- mik motorip såkortuneru- lernera sajugpilungnerit- dlo mingnerpåt. A/s Hundested Motorfabrik Hundested — Telegramadresse: Propelmotor lufthavn, der konkurrerer med An- chorages; i nærheden ligger Univer- sity of Alaska, der tillige opretholder højere læreanstalter i Anchorage, Ket- chikan og Juneau. Ketchikan ved sydspidsen af landet er en vigtig fiskerihavn og hjemsted for mere end et par tusinde fisker- både, der leverer materiale til en halv snes fiskehermetikfabrikker, og desuden har byen efterhånden fået navn som Alaskas største producent af træmasse og tømmer. Norne, også kendt som guldgraver- by, er Alaskas nordligste havn, og endte danske specialost Forlann HØ^G S butikken ssuåt silarssuarme tusåmassak ingme okåinarit HØNG piniardlugo Karmaissut enfreprenøriidlo suliaif A. JESPERSEN & SØN A/S Telegramadresse: Jespson-København 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.