Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 01.05.1967, Side 11

Atuagagdliutit - 01.05.1967, Side 11
GRØN LANDSPOSTEN Postbox 39, Godthåb . Tlf. 1083 Postgiro 6 85 70 akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fieischer Annonceekspedition: Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Telefon Minerva 8666 Årsabonnement ................ kr. 37,50 Løssalgspris ................. kr. 1,50 pissartagaKarneK uk........... kr. 37,50 pisiarineKarnerane ........... kr. 1,50 Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb Nungme sinerissap kujatdliup na.Kiterivia.ne naKitigkat Spildte stemmer •T F. Landsrådsvalget den 28. april blev historisk derved, at landsrådet herefter for første gang i sin mere end 50-årige historie også tæller en Partirepræsentant. Takket være til- lægsmandatordningen, som flere af det forrige landsråds medlemmer, bl. a. Peter Heilmann, gik varmt ind for, er partisystemet dermed indført i Grønland. Det er en spæd begyndelse, rcæn det peger mod en ny udvikling i landsdelens politiske liv. Det er også glædeligt at erfare, at det nye lands- rad har fået en mere alsidig sammen- sætning, hvor forskellige interesser er repræsenteret. At partidannelser på påkrævede, vi- ser valget med al ønskelig tydelighed. Næsten halvdelen af de gyldige stem- mer er spildt, fordi demokratiet i Grønland endnu ikke er baseret på Partier. Kun en trediedel af borgerne står bag det nye landsråd. — For- holdene taget i betragtning er stem- J- F. landsrådimut KinersineK aprilip 28-at ingmikut taissagssaulerpoK, tåssa landsrådip oKalugtuarissaunera- ne ukiune 50 sivneKartune sujugdler- Påmik partimingånérsumik sivnisso- Kalermat. ingmikut ilaussortaKalersi- naunermik årKigssussineK, landsrådi- mut ilaussortatorKat Kavsit åma Peter Heilmannip tapersersordluagåt atule- ratdlartitdlugo partéKarneK nunavti- ne atulersinausimavoK. tamåna aut- dlarKautåinauvoK nunavtinile politi- kikut ineriartornigssamik nutåmik tikuartussivdlune, nuånerportaoK på- sivdlugo landsrådip nutåp katiterne- karnera tamatigornerulersoK, åssigi- ngitsut soKutigissait sivnissoKalerdlu- tik. nunavtine partéKalernigssaK pissa- NaKardluinalersimassoK Kinersinerup mana ersserKigsåumik takutipå. tai- ssinerit agfangajait maungåinarput, nunavtine naKisimaneKångitsumik pi- smautitauneK partinik sule tungave- kangingmat. landsrådip nutåp tunu- kungigssakunut inuit tumssutåt nålagauvfingmit tamarmit nuima- ssortaussut 150 migssåinitut Dan- markime inugtaussunut kikunutdlu- nit kajumigsåruteKarput kungigssåkut katinigssane tunissutigssamut kater- ssuerKuvdlugit. atsiortut ilagait nu- navtiningånérsut Kavsit, nunavtinilo katerssuinerme pissortauvoK lands- høvding N. O. Christensen. komitip sujuligtaissorå viceadmiral A. H. Vedel. tåuna avisimut „Politi- ken“imut OKauseKarpoK: „soruname nalungilara ardlalingnik ^umaKartoKartoK inuit tunissutåt a- torneKartariaKartoK aningaussaute- karfingmik pilersitsinigssamut, tamå- nale aperKutautineKåsagpat tunisse- katauniångilanga. kajumigsårutip o- kausertalernera maligdlugo inusugtut nangmingneK tunissut sumut atusa- ssok aulajangisavåt." komitip ilisimatitsissutigå aningau- ssaK KanoK angissusia pinago tuni- ssutit tamarmik KujaruneKartugssau- SSUL pingårnerungmat sapingisamik amerdlasut peKataunigssåt. tunissutiginiagkat nunavtine kæm- hereKarfingnut akiliutigineKarsinåu- Put majip 1-iånit 30-iånut, Nungmile »Bikuben" torKåinardlugo tuniuneicå- savdlutik. niuvertoruseKarfingne niu- vertoruseK tunissutinik tigorKaissu- saoK. pissariaKångilaK ateK tamåt ag- dlasavdlugo kigsautigingikåine, atip ^aggativdlo autdlarKautåt kisisa ag- dlangneKarsinauvdlutik. meprocenten ganske pæn i år, men hvad dette angår, kan vi heroppe san- delig ikke hamle op med østlandene! De mange sofavælgere er medansvar- lige for, at landsrådet i høj grad er et mindretals-foretagende. Reglerne ved stemmeafgivningen trænger også i høj grad til revision. Det hører ingen steder hjemme, at man f. eks. i Godthåb var nødsaget til at skrive 15 navne på stemmesedlerne, hvis man ønskede at bruge sin stem- meret fuldt ud. Dette system er skyld i mange ugyldige stemmer. Adskillige vælgere løb sure i navneforvirringen og stemte på personer, der ikke var opført på kandidatlisten. Vi må håbe, at det er sidste gang, man har brugt dette forældede sy- stem. Ved valget i 1971 bør vi gå over til det danske system med stemme- sedler, hvor kandidaternes navne er anført, så vælgerne blot skal sætte et kryds. lexutarai inuit %-inait. måne pissut- sit erKåisagåne Kinersissut ikigissag- ssåungikaluarput, tamatumunåkutdli- una nunanut kangigdlernut inorssa- vigsortugut! Kinersiartungitsortorpag- ssuit akissugssåKatåuput landsråder- tå.K inungnit amerdlanernit tunuleKU- taKångingmat. åmåtaordle taissinerme maligtari- ssagssat avdlångortitariaKaKaut. i- ngassagpatdlårpoK sordlo Nungme ta- måkissumik taisiumagåine atit 15 ag- dlagtariaKarmata. periauseK tamåna pissutauvoK taissinerit atungitsortut amerdlaKingmata. aterpagssuit pisi- manerdlugit pupagsimavdlutik taissi- artortut ilaisa Kinigagssångortingivig- sut åma agdlagtarsimavait. neriutigissariaKarpoK Kinersinerme periauseK pisoKalissoK tamåna nagga- tåmik atorneKartoK. tugdlianik Kiner- sinermit Danmarkimisut arKit agdlag- torérsimassut nalunaerKutsInardlugit KinersissoKartalersariaKarpoK. Folkegaven til tronfølgerparret Hen ved 150 fremtrædende personer fra hele riget har nu udsendt en op- fordring til alle danske statsborgere om at yde bidrag til en bryllupsgave til tronfølgeren og hendes kommende gemal. Blandt underskriverne finder man en række navne fra Grønland, og det er landshøvding N. O. Christensen, der står for indsamlingen i Grønland. Komiteens formand er viceadmiral A. H. Vedel. Han udtaler over for „Politiken": „Jeg er naturligvis klar over, at nogle mener, at en folkegave bør an- vendes til oprettelse af et fond. Men jeg vil ikke gå med til at give en gave, der er betingelser ved. Som opfor- dringen er formet, kan det unge par gøre, som de har lyst til“. Indsamlingskomiteen gør opmærk- som på, at ethvert beløb er velkom- ment. Det er vigtigere, at så mange som muligt er med, end at gaven er stor. I Grønland kan bidrag indbetales i tiden 1. maj til 31. maj på alle kæm- nerkontorer, undtagen i Godthåb, hvor „Bikuben" modtager bidrag. På ud- steder modtager udstedsbestyreren bi- drag til gaven. Det er ikke nødvendigt at opgive navn, hvis man ikke ønsker det. Man kan nøjes med et mærke, forbogstaver eller lignende. Helge Christensen årKigssuissoK Helge Christensen, su- jornatigut nunavta radiuane sujuler- ssuissusimassoK, åma Atuagagdliutine radioavisimilo årKigssuissusimassoK, toKuvoK 55-inik ukioKardlune. Helge Christensen toKunine tikitdlugo Kø- benhavnime Atuagagdliutinut tusa- gagssiortuvoK. agdlagå kingugdleK tå- ssa savauteKarfingme pissortamik Stefanssonimik oKaloKateKarnera, u- kiut 36 sulisimavdlune nunavtinik i- nuvdluarKussissumik. agdlagaK tåuna åma Helge Christensenip nunavta i- nuinut inuvdluarKussutigå. Helge Christensen nunavtinut tiki- poK 1951-ime, Kalåtdlit-nunåta radio- anik, radioavisimik Atuagagdliutinig- dlo sujulei’ssuissungordlune. ukiune mardlungne Nungmmermine sulivfe- Karfit tåuko pingasut taimane ataut- simortut ingerdlåpai kisime Kavdlu- nårlauvdlune. Helg Christensen tama- tuma nalåne suliaKaKaoK, nal. akune- re 16 anguvdlugit ulapitariaKartar- dlune isumagissagssarpagssuane nå- magsisinaujumavdlugit. taimanikut å- ma sarKumersitarpå nunavtine avisit uvdlut tamaisa tåkutartut sujugdler- såt „Nup Avisia." avalangnerme kingorna Helge Chri- stensen avisime Berlingske Tidende- rne atorfinigpoK, ukiune Kavsine nu- navtinut tungassut årKigssugaralugit. avdlatigutaoK nunavtinut atåssuteKåi- narpoK, ardlaleriardlune nunarput ti- kerårtarsimavdlugo, kingugdlermik u- kiut mardluk Kångiutut. taimanile Ka- jangnarserérsimavoK. 1956-imit toKunine tikitdlugo år- KigssuissuvoK atuagagssiame „Grøn- landerne, 1963-imilo ilaussortångor- poK Det Grønlandske Selskabip besty- relsiane. Helge Christensen nunavti- nut tungassunik Kavsinik atuagkior- simavoK. 1953-ime atuagkiaKarpoK Jens Rosingip titartaissarneranut tu- ngassumik, ukiordlo tåuna åma atu- agkiara Alup kangermiup erKumitsu- liortausia. 1954-ime sarKumersipå a- tuagaK nunavtinut tikerårnernik pi- ngasunik OKalugtuartoK. Afrika åma Helge Christensenip so- Kutigissorujugssuvå, ardlaleriardlugo tikerårtarsimassane. Kavsériardlune Atuagagdliutit atuartue OKalugtutar- simavai nunavigssuarmit tåssånga må- nisutdle ineriartupiloKissumit påsi- ssaminik. Helge Christensenip toKuneratigut ånaivarput angut nunavtinik soKuti- gingnigdluartoK nalerKuterugtorner- minilo nunarput pivdlugo suliniarsi- massoK. inutsialak tåuna Kujaniardlu- ta encaissåsavarput. Jørgen Fieischer 20 år for grønlandske børn Forhenværende statsrevisor, fru Lisbet Hindsgaul, fejrede den 24. april 20 års jubilæum som formand for foreningen til hjælp for grønlandske børn. Fru Hindsgaul har udført et uegennyttigt arbejde for Grønland. Mange unge mennesker kan idag tak- ke hende for, at de har fået en tryg barndom. I anledning af hendes jubi- læum har landsrådet sendt fru Hinds- gaul en lykønskning med tak for hen- des utrættelige arbejde igennem man- ge år til gavn for grønlandske børn. ukiut 20 måne mérKanut * nålagauvfingme kukunersiuissartu- simassoK fru Libet Hindsgaul aprilip 24-iåne ukiut 20-ngordlugit nagdliu- torsiorpoK peKatigingne kalåtdlit mé- rartåinik ikiuiniaKatigingne sujuligtai- ssunermine. fru Hindsgaul ingminut iluatiginane suliniarsimavoK nunavta iluaKutigssånik. nunavtine inusugtor- pagssuit uvdlume Kutsavigissagssaråt torKigsisimavdlutik mérausinausima- gamik. nagdliutorsiornerane landsrå- dip pivdluarKussuteicarfigå Kutsaviga- lugo ukiorpagssuarne Kasusuitdlune suliniarsimangmat kalåtdlit mérartai- sa iluaKutigssånik. taissinerit maungainartut Høvding og tjener En af de mest markante skikkel- ser i Grønland, pastor emer. Ger- hardt Egede, Nar- ssaK, fyldte 75 år den 4. april. Som medlem af de fol- kevalgte råd har han gennem åre- ne præget udvik- lingen i Grønland, og han følger sta- dig med interesse den politiske ud- vikling i Grønland. Inden han faldt for aldersgrænsen, fejrede han et sjældent jubilæum i Grønland, 50 års dagen som ansat i statens tjeneste. I den anledning skrev provst Sv. Erik Rasmussen: „NarssaK-patriar- ken kan se tilbage på den stordåd, han gennem et langt liv har øvet i sin „stamme" — det grønlandske folk og den grønlandske skole og menighed. Ofte og med rette har denne grøn- landske høvdings „verdslige funktioner" været fremhævet, idet han som medlem af landsrådet og ikke mindst som medlem af den store Grønlands-kommission har ladet sin visdom og kløgt og evne til at give råd komme det grønlandske samfund tilgode. — Men det er dog som menighedens tjener igennem 50 år, han først og fremmest har ladet „velsignelse" strømme fra sig. Bag høvdingens re- spektindgydende ydre banker et ydmygt og fromt hjerte. Høvdingen er også tjeneren". pissartaK kivf ardlo nunavtine inuit malungnauteKar- nerpåt ilåt, palase soraerneK, Gerhardt Egede, NarssaK 75-inik ukioKalerdlu- ne inuvigsiorpoK aprilip 4-åne. rådine inuit Kinigåine ilaussortaunermigut ukiorpagssuit ingerdlaneråne nunav- tine ineriartorneK suniuteKarfigisima- vå, sulilume soKutigingnigdlune po- litikikut måne ineriartorneK maligta- ralugo. utorKarmut tunuartinane nunavtine KaKutigortumik nagdliutorsiorpoK, tå- ssa atorfingmine ukiunik 50-ingortor- siuigame. tamatumunga tungatitdlugo provst Sv. E. Rasmussen agdlag- Pok: „Narssame atåtaunerpåK sapitsu- liornermik angisumik kingumut Ki- viagagssaKarpoK, „inugtaminut" ka- låtdlinut, atuarfingmut ilagingnutdlo ukiorpagssuarne sulisimanermigut. Kavsinik encortumigdlo kalåtdlip pi- ssartap tåussuma „timikut" sulinera erssersiniarneKartarsimavoK, tåssame landsrådime mingnerungitsumigdlo Kalåtdlit-nunåt pivdlugo atautsimiti- tarssuarne ilaussortaunermigut sila- tussutse pisinåussutsilo kalåtdlinut inoKatigingnut iluaKutigssångortitar- simangmago. angnermigdliuna ukiune 50-ine ila- gingnut kivfartornermigut „pivdluar- Kussut" siaruartersimagå. pissartaK tåuna Kagdlikut mersernarpalugka- luartoK sunauvfa umateKartoK mani- gutumik. pissartarme kivfauvortaoK." Helge Christensen død Redaktør Helge Christensen, der i sin tid var leder af Grønlands Radio og redaktør af Grønlandsposten og Ra- dioavisen, er død i København i en alder af 55 år. Helge Christensen vir- kede indtil sin død som Grønlands- postens korrespondent i København. Hans sidste artikel i bladet var en samtale med fåreavlsbestyrer Stefans- son. „Farvel efter 36 års tjeneste i Grønland" hed artiklen. Den blev samtidig Helge Christensens farvel til befolkningen i Grønland. Helge Christensen kom til Grønland i 1951 og blev leder af Grønlands Ra- dio, Radioavisen og Grønlandsposten. I de to år, han virkede i Godthåb pas- sede han de tre institutioner, der den- gang hørte sammen, som den eneste dansksprogede medarbejder. Helge Christensen var meget aktiv i denne periode og måtte arbejde op til 16 timer i døgnet for at klare de mange pligter, der krævedes af ham. På det tidspunkt udgav han også Grønlands første daglige avis „Nup Avisia". Efter hjemkomsten blev Helge Chri- stensen ansat ved Berlingske Tidende, hvor han i en årrække redigerede grønlandsstoffet. Også på andre måder bevarede han tilknytningen til Grøn- land. Han besøgte landet adskillige gange, sidst for to år siden, men da var han allerede en mærket mand. Fra 1956 til sin død var han redak- tør af tidsskriftet „Grønland", og i 1963 blev han valgt til bestyrelsesmed- lem i Det Grønlandsk Selskab. Helge Christensen har skrevet adskillige bø- ger om Grønland. I 1953 skrev han om tegneren Jens Rosing med undertitlen „En grønlandsk exlibris kunstner". Samme år udgav han bogen om Aron fra KangeK, og i 1954 kom bogen „Tre besøg i Grønland". Afrika var Helge Christensens anden store interesse, og han har besøgt dette kontinent adskillige gange. Han har ved flere lejligheder fortalt Grøn- landspostens læsere om sine indtryk fra verdensdelen, der ligesom Grøn- land befinder sig i en voldsom udvik- ling. Ved Helge Christensens død mistede Grønland en interesseret og pligtop- fyldende mand, der har ofret sine bedste år for Grønlands sag. Vi vil bevare mindet om dette fine menneske i taknemmelighed. Jørgen Fieischer. iNordiskBrown Boveri Vester Farimagsgade 7, Kbhv. V. Tlg.-adr. NORDBOVERI Leverandør af radiofonisendere, kortbølgetelefonanlæg samt elek- triske apparater til elektricitets- værker. autdlakåtitsissautinik, nalunaera- suartautinik ingnåtdlagissiorfingni- lo atortugssanik niorKutilik. tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit ☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆ derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland 11

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.