Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 01.05.1967, Page 21

Atuagagdliutit - 01.05.1967, Page 21
ilagit pivdlugit inatsisigssaK inatsissartune sordlo amerdlasut nalungeréråt Ka- låtdlit-nunåne ilagit pivdlugit inatsi- sigssaK nutåK sarKumiuneKarsimavoK. sujunersutip sarKumerneranut ming- nerungitsumik tunuleKutauvoK Kalåt- dlit-nunåne ilagit kirkeministeriamut ikårtitaunerat. amerdlanertigutdle i- natsisigssamut nutåmut sujunersut tassauneruinarpoK inatsimut atortu- ssumut iluarsartussissut. taimåitordli- me sujunersutip nutåt pingåruteKå- ngitsungitsut imarai, pingårtumik kirkenævnip pilersitauneranik isuma, inugtagssaKartoK landshøvdingimik Provstimigdlo. kirkenævn suliagssi- taussoK piginautitaunernik nålagker- suissut Københavnimitut maungamut suliarissartagaraluinik Kavsinik. sujunersut kirkeministeriame sulia- rissauvoK oKatdlisigineKarsimavdluni- palasine atautsimitune landsrådini- 1°. ungasingitsukutdlo kirkeministeri- mit Orla Møllerimit inatsissartune sarKumiuneKarsimavdlune. inatsissartune suliarineranit naKit- serKårnermit sujugdlermérdlune su- liarineKarnerane sujunersumut OKau- seKautit åssigingitsut mauna sarKii- PiiuneKåsåput. Skov Thulesenip (venstreussup) na- iunaerpå venstrit kigsautigissånut i- sumaKatauvdluinartoK Kalåtdlit-nu- nåne ilagit nålagkersugaunerata grøn- landsministeriamit kirkeministeriamut ikårtitaunera. sujunersumut isumaaa- iaunermingne venstrit ilåtigut pingår- titdlugo tikuarumavåt nålagkersugau- nerup atautsimut eKitigaunerata pi- PgåruteKarnigsså, sordlo tamåna su- JUnersume kirkenævnip pilersitaune- ragut erssersineKarsimassoK. sorrne menighedsrådeKalmarniå- ngila? Vestergård. Poulsen (konservativiu- ssok): „nuånårutigåra Kalåtdlit-nunå- n,e ilagit pivdlugit inatsisigssamut su- junersut iluarineKarsimangmat sila- juiussutsikut ilagissutsikutdlo nålag- kersuissunit tåssunga tungåssuteKar- tunit.-------imåisoråra sujunersutip dusilersornera iluagtitsissumik sulia- rinekarsimassoK § 1-me erninaK au- . J angerneKarérmat Kalåtdlit-nunåne dagissuseK danskit folkekirkeata ila- pgå, kingornagutdlo ingmikortune tugdliussune erssencingnerussumik UalunaerssuineKardlune Kalåtdlit-nu- Uane ilagissuseK nangminerssorsinau- uermik ima agtigissumik pissutsit pi- ssariaKalersitsineråtut agtigissumik PilersorneKarsimassoK. imaKale kirke- uUnistere § 8-mik (ilagit sivnersåinik) SuJunersusiornermine sujumut avdlo- riarnerulårsimassariaKaraluarpoK. na- ungilårdlugo kalåtdlit KanoK ilagig- mgmingnut asangnigtigissusiat, na- unginavtigulo kalåtdlit danskinut ku- Jalimingnitunut nalerKiutdlutik åssi- Sjngitsumik pineKartitdlutik misigga- rissusiat, tauva erninaK menigheds- rådinik peKalernermut ikårtariaKåi- nånginerdlune, sordlo tåukununga na- lerKiuneKarsinaussunik Kalåtdlit-nu- nåne kommunalbestyrelseKartoK? — -----atautsimut katitdlugo misigissu- seKarpunga inatsisigssamut sujuner- sut silatumik suliausimassoK. suna ilagigfik? Bilgrav-Nielsen radikale venstriu- ssok sujunersumut akuerssårpoK ing- mikut uparuartuganarane. Børge Diderichsenile Liberal cen- trumimérsoK sarKumiussaKaKaoK ilå- tigut imåi tunik: „erKortusorivdlui- narpara nålagkersugaunerup kirke- ministeriamut ikårtitaunera, kisiånile -------isumaKarpunga taigutå nang- mineK „Kalåtdlit-nunåne ilagit piv- dlugit inatsit" erKungilårtoK. Kanor- me isumaKarpa? ilagit sut pineKarpat? „ilagingnik“ taissaK ersserKigsarne- Karnerulårsinåungila? tåssame årerig- ssugaussumuinaK tungatineKarsi- naungmat tauvalo isumaKardlune „danskit folkekirkeåtut" tåssa ilagit lutherikussut ivangkiliusiortut ima- lunit åma anersåkut inerussumik teo- logimutdlunit Kaningnerussumik ila- git påsineKarsinaungmata."-------- Diderichsenip nuånårutiginerarpå kirkenævnip pilersitaunigssånik isu- ma. nangitdlunile: „imåisoråra nålag- kersugaunerup tungå ingmånguaK i- lagsimaneKåsassoK ingassangniarpat- dlånginikut. imaigpåme Københavnip biskorpia Kalåtdlit-nunånut biskor- piutigisassoK tåussumalo saniagut kir- kenævneKåsavdlune biskorpeKarfing- me Kutdlersaussutut itugssamik, bi- skorpeKarfiuvdlo KutdlersaKarfiane biskorpe itugssaungmat, taimaigpat kirkenævne biskorpeKarfingme Kut- dlersauvfigtut ivigtugssåungilaK. tai- maigpatdlo isumaKarpunga nålagker- suinerme ajornartorsiutit Kavsit piler- sarsinaussut. naluvara tåssuna aper- Kut una pilersinaunersoK, erKarsauti- gineKarsinauvdlune sujumut avdlo- riåtdlangnigssaK, taimalo Kalåtdlit- nunåne vicebiskorpip atorfianik piler- sitsineKardlune, tamatumunalo sule nunap ilåta tamatuma nålagkersuini- kut eKiterinerunera nangminérneru- neralo pilersineKarsinauvdlune, tai- malo ilagingne Kutdlersat Kalåtdlit- nunånitut pisinautitaunernik angne- russunik tunineKardlutik, imaKalo ta- matumuna pernigsårpatdlårdlune eKU- ngassungortitsmerit Kavsit ingalang- neKarsinauvdlutik." Nikolaj Rosing ajonit pivdlugit Børge Diderichsenip inatsisigssamut sujunersutip ingmikortue palasit a- tautsimitarnerinut lektorivdlo ator- fianut tungassumik oKauseKarfigerér- magit Nikolaj Rosing OKauseKarpoK inatsisigssamut sujunersut kalåtdlit inatsissartunut ilaussortåinit tamåker- sumik tapersersomeKamerardlugo. kisiåne pivfigssaK iluagtitdlugo OKau- seKarumavdlune ilagingne sulissut a- merdlanerssåinut tungassunik, tåssa ajoKit pivdlugit. tåukua sulinerat ki- nguåringne Kavsine ilagingne suline- rup aulajaeKutigisimavå, tåukuale a- torfiat avdlångortitauvoK 1950-ime år- Kigssuinikut nutåkut atuarfik ilagitdlo avigsårtitaungmata. ilagingne suliaK ajoKinut tåssauginalerpoK saniagoK, tapertagssiaK akilernerdlugaoKissoK, ajoKinutdlo inusungnerussunut soku- tiginåssusérutoK. amåtaoK iliniarti- tauvdluarnerussut ajOKitdlo misigi- ssartunerussut nunaKarfingnit atuar- fingme ilagingnilo mardloiciussamik sulivfingmingnit Kangatutdlo pissa- riaKartigigaluartumit nuniartalerput igdlOKarfingnut mérKamik asimioKar- fingne pisinåungisamingnik atuarti- tauvfigisinaussainut. Nikolaj Rosing nangigpoK sule ajo- Kit OKalussissussut pissariaKardlui- narnerardlugit, amåtaoK sujunigssame taimåikumårnerardlugo. taimåitumik ilagingne sulissut Kutdlersåinit nå- lagkersuinermigdlo suliaKartunit na- magsissaKarniarnigssaK pissariaKar- nerarpå ineriartornerup iluagtiner- dliortup ikiorneKarnigssånut. Rosing- ilo nangigpoK: „nangmineK isumaKå- ngilanga ineriartornermut iluagtiner- dliortumut pissutigitineKarsinaussoK kinguårit inusugtaisa akornåne ila- Kirkeloven i Som det vil være de fleste bekendt, er der fremsat forslag til en ny lov om kirken i Grønland. Baggrunden for forslaget er ikke mindst det forhold, at kirken i Grønland er overgået til kirkeministeriet, og i de fleste hen- seender er forslaget til den nye lov blot en revision af den gældende. Men forslaget indeholder dog væsentlige nye ting, først og fremmest tanken om oprettelse af et kirkenævn, be- stående af landshøvding og provst, et kirkenævn, som skal have overdraget flere af de beføjelser, der hidtil har ligget hos administrationen i Køben- havn. Forslaget er udarbejdet i kirkemini- steriet, har været til forhandling både i præstekonvent og landsråd og blev for ikke så længe siden fremsat af kirkeminister Orla Møller i Folke- tinget. Fra et modtaget fortryk til „Folke- tingets forhandlinger" skal der her fremføres forskellige bemærkninger til lovforslaget, da det var til første be- handling. Skov Thulesen (Venstre) anførte, at det var helt i overensstemmelse med Venstres ønske, at administratio- nen af kirken i Grønland overføres fra Grønlandsministeriet til kirkemi- nisteriet. I sin tilslutning til forslaget ville Venstre bl. a. understrege be- tydningen af en decentralisering af administrationen, således som det er kommet til udtryk gennem forslaget om oprettelsen af et kirkenævn. HVORFOR IKKE MENIGHEDSRÅD? Vestergaard Poulsen (Konservative): „Det glæder mig, at lovforslaget om kirken i Grønland er tiltrådt af såvel de verdslige som de kirkelige myndig- heder, der berøres af det.-Det forekommer mig, at man ved lovfor- slagets udformning har haft en heldig hånd, idet man straks i § 1 fastslår, at kirken i Grønland er en del af den danske folkekirke, og derefter i de næste paragraffer giver klare formu- leringer, som præciserer, at kirken i Grønland udstyres med så megen selv- stændighed, som forholdene nu kan opfordre til. Måske kunne kirkemini- steren dog ved udformningen af § 8 (om menighedsrepræsentationer) være gået et skridt længere. Når man ken- der lidt til, med hvor megen kærlig- hed grønlænderne omfatter kirken, og når man ved, hvor følsomme grønlæn- derne er over for alt, der kan inde- gingnut ilagingnilo suliamut soKuti- gingningnerup mingnerulersimanera. pissutaussut åma avdlane Kavsiniput. ajoKip ilagingne suliå pivdlugo KanoK iliorneKarKalårpatdlårpoK: suliamut tåssunga tapisialiaussut (honorarer) mikivatdlårmata. ajoKit Kavsit OKautsitigut amigaute- Karnertik pissutigalugo Kavdlunåtut atuagkanik religionimut tungåssute- Kartutigut atuarnikut nutarterutig- ssaileKivdlutigdlo isumagssarsiorfig- ssaileKisinaunerånut ikiutauniartug- ssatut Nikolaj Rosingip pissariaKartit- dlugo tikuarpå atuagkanik religioni- mut tungåssuteKartunik, atuagårKa- nigdlunit, OKalutsinigdlunit nutånik kalåtdlisut naKiterisitsissarnigssaK. „teologip tungågut kursuseKarnerit pitsausinaugaluarput nåmangnatig- dle.“ naggatågut kalåtdlit folketingiata erKartorpå Kavdlunånik palasinik inu- sugtunik niuvertoKarfingmititsigat- dlartarneK, tåssane pingitsailineKar- tutut itarmata kalåtdlisut iliniarnig- ssamut. „isumaga nåpertordlugo OKå- tårineK ajungitsoK" nangineKarnig- ssånik tapersersortariaKartoK Kavdlu- nåt palasit inOsugtut kalåtdlit OKausi- nik iliniarnerata ilåtut. (A/G-p normuane tugdligssame kir- keministerip akissutå naitsumik er- KartorneKarumårpoK). Folketinget bære forskelsbehandling sammenlig- net med syddanskerne, kunne man så ikke straks gå over til dannelse af me- nighedsråd, ligesom man inden for et parallelt område har kommunalbesty- relser på Grønland? — ---Mit hel- hedsindtryk er, at det er et fornuftigt lovforslag. HVILKEN KIRKE? Bilgrav-Nielsen fra Det radikale Venstre tilsluttede sig lovforslaget uden særlige bemærkninger, hvorimod Børge Diderichsen fra Liberalt Cen- trum havde meget at fremføre, bl. a. følgende: „Jeg finder det ganske rig- tigt, at administrationen overgår til kirkeministeriet, men----jeg sy- nes, at selve titlen: „lov om kirken i Grønland", er lidt forkert, for hvad vil det sige? Hvilken kirke? Kunne man ikke overveje at præcisere lidt nøj- agtigere, hvad man mener med „kir- ken"? Det kan som bekendt både være et rent organisatorisk begreb, og så betyder det „den danske folkekirke", altså den evangelisk-lutherske kirke, eller det kan være et mere åndeligt eller teologisk begreb".- Diderichsen hilste med glæde tan- ken om oprettelse af et kirkenævn, men fortsatte: „Det forekommer mig, at administrationen bliver en lille smule indviklet, en smule kinesisk, når det både er sådan, at Københavns biskop skal være biskop for Grøn- land, og der ved hans side skal stå et kirkenævn, som skal være en slags stiftøvrighed, for da stiftøvrigheden jo netop består af biskoppen, er næv- net alligevel ikke noget stiftøvrighed. Det forekommer mig, at der kan opstå en række administrative vanskelighe- der ad den vej. Jeg ved ikke, om man ved denne lejlighed kunne opkaste det spørgsmål, hvorvidt man har over- vejet at gå et skridt videre og lige- frem oprette et embede som vicebiskop i Grønland for derved yderligere at decentralisere og understrege denne landsdels selvstændighed og give den kirkelige lokale myndighed på Grøn- land endnu større beføjelser og måske derved også undgå en række af disse mulige kineserier". NIKOLAJ ROSING # OM KATEKETERNE. Efter at Børge Diderichsen havde gjort nogle bemærkninger til lovfor- slagets paragraffer om præstekonven- tet og om lektors stilling, fik Nikolaj Rosing ordet og tilsagde lovforslaget de grønlandske medlemmers fulde støtte, men ville gerne benytte lejlig- heden til at sige noget om dem, der udgør den største del af kirkens med- arbejdere, nemlig kateketerne. Deres arbejde har i mange generationer væ- ret rygraden i kirkens arbejde, men deres stilling ændredes ved nyordnin- gen i 1950, da skole og kirke adskiltes. Det kirkelige arbejde blev for ka- teketerne kun en bibeskæftigelse, et ben, som er dårligt betalt, og som ikke længere har nogen interesse for de yngre kateketer. Kort sagt, man øn- sker at blive fritaget for det kirke- lige arbejde. Tillige søger de bedre ud- dannede og mest erfarne kateketer at flytte fra de steder, hvor deres dobbeltsidige arbejde i skolen og kir- ken er lige så vigtigt som i gamle dage, til de byer, hvor deres børn kan få den undervisning, som ikke kan gi- ves på et udsted. Nikolaj Rosing fortsatte med at slå fast, at der stadig er brug for præ- dikende kateketer, og også vil være det i fremtiden, hvorfor der både af kirkens højere instanser og fra poli- tikerne må gøres en indsats for at råde bod på den uheldige udvikling. Rosing forsatte: „Selv tror jeg ikke, at skyl- den for den uheldige udvikling kan tilskrives den omstændighed, at inte- resse for kirken og det kirkelige ar- bejde blandt den unge generation er blevet mindre, skylden ligger også på andre områder. Man har gjort for lidt for kateketen i det kirkelige arbejde: honorarerne for dette arbejde er for små. Som en konsekvens af det forhold, at mange af kateketerne af sproglige grunde ikke har mulighed for at hente fornyelse og inspiration ved at læse danske religiøse bøger, pegede Ni- kolaj Rosing på nødvendigheden af at publicere — på grønlandsk — religiøse bøger, pjecer eller nye prædikesam- linger. „Teologiske kurser kan være udmærkede, men er ikke nok". Til sidst omtalte den grønlandske folketingsmand placeringen af unge danske præster på udsteder, hvor de bliver tvunget til at lære grønlandsk. „Efter min mening et udmærket for- søg", som det blev varmt anbefalet at fortsætte med som et led i unge dan- ske præsters uddannelse i det grøn- landske sprog. (I næste nummer af A/G følger en kort omtale af kirkeministerens svar). Grønlandsk gudstjeneste i Århus For nylig afholdtes der i Århus Domkirke en grønlandsk gudstjeneste, hvor ikke mindre en ca. 300 især unge grønlændere deltog. Mange af dem var elever på skoler i Jylland, således han- delsskolen i Ikast. Gudstjenesten var arrangeret af grønlænderforeningen Kajak i Århus og prædikant var vi- sitatsprovst Rink Kleist, der i vinter har opholdt sig på permission i Dan- mark. Det meldes, at gudstjenesten fik et særligt festligt forløb derved, at der også var barnedåb, som foregik på begge sprog. Efter gudstjenesten var 225 af grøn- lænderne på besøg på Århus Rådhus, hvor de spiste deres medbragte mad, og kommunen gav te og brød. Efter det vellykkede arrangement, som havde forsøgets karakter, er der næppe tvivl om, at det vil blive søgt gentaget. . . . Anbefalet af grønlandsfarere — Skal De sælge eller købe? Tal først med fagmanden! Industri- og forretningsspecialisten Jyll.g. 19, Fredericia, (059) 2 06 66 Pers. træffetid: kl. 8-9,30 og 17-19 Jesu lignelser utro vingårdsmænd (Markus evang. 12, 1-9) Jisusip åssersutai nautslviutigdlit ilumungitsut (Måkorsip tvang. 12, 1-9) SS sendte ejeren en anden mand; men ham slog forpag- terne ihjel, og af andre, der siden blev sendt derhen for at kræve afgifteen Ind, blev nogle slået fordærvet og andre ligefrem slået Ihjel. tauva angut avdla pigingnigtup autdlartlpå, åtartortutdle tOKupåt, avdlatdlo akilerårutigssamik aigdlersitdlugit tama- tuma klngorna autdlartlneKartartut llait ånersarujugssuar- neKartarput, ilaitdlo toKuneicartardlutik. Så fandt ejeren på at sende sin son; for ham ville for- pagterne da undse sig for at gøre fortræd! Men nej! Da de så, det var selve arvingen, der kom, dræbte de ham og slæbte ham ud af vingården for selv at beholde arven. tauva emine pigingnigtup autdlartlpå: isumaicarame åtar- tortut ajoKuserniamaviångikåt! sunauvfale någga! kingor- mississugssak aggersok takugamiko tOKupåt uniardlugulo nautsivingmit ånipåt, kingomussagssai nangmingneK piniå- sagamikik. Hvad vil nu vingårdens ejer gøre med disse forpagtere, spurgte Jesus. „Han vil komme og give dem en ynkelig død, og så vil han forpagte sin vingård ud til andre, som vil give ham frugterne i høstens tid" I tauva nautsivingmik vineKutilingmik pigingnigtup åtar- tortut Kanos iliorfigisavai, Jisuse aperaok. aggisaok, toko- riardlugitdlo nautsivine avdlanut katerssinerup nalåne nau- titat ilåinik nangminerminut tunissiumassunut étartortisavå. 21

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.