Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 01.05.1967, Qupperneq 22

Atuagagdliutit - 01.05.1967, Qupperneq 22
Hidtil bedste resultater opnået af skipperskolen 23 kystskippere — det største hold, siden skolen blev oprettet — og 13 sætteskippere af 2. grad har bestået eksamen. Foto: Karl Sommer, tekst: Janus. Skipperskolen i Godthåb havde afslutning forrige mandag. 23 kystskippere — det hidtil største hold kystskippere — og 13 sætteskippere af 2. grad fik deres nyerhvervede eksamensbeviser overrakt af navigationsdirektør Knud Hansen ved en højtidelighed i skolens lokale. — Det har været en fornøjelse at være censor heroppe. Det er vist første gang, jeg har set så store gennemsnitskarak- terer, sagde navigationsdirektøren bl. a. under overrækkelsen af eksamensbe- viserne. Kystskippernes gennemsnitkarakter er 5,4 eller 27 points, sætteskip- pernes gennemsnitsresultat 71 points. De højest opnåelige points er henholdsvis 35 og 84, og da begge holds gennemsnitskarakterer er 5,8, har de opnået det hidtil største gennemsnitskarakter, siden skolen blev oprettet i 1960. MANGE KAN STADIG IKKE DOKUMENTERE SEJLTIDEN Skolens leder, fiskeriinspektør A. Nygaard Rasmussen bød velkommen til gæster, elever og navigationsdirek- tøren. Navigationsdirektør Knud Hansen, der uddelte eksamensbeviserne, sagde bl. a.: — Det er meget fine resultater, der er opnået af begge hold. Det skyld- tes elevernes flid og gode lærere og tolke. — Jeg er glad for, at så mange grøn- lændere kvalificerer sig til bedste- mands- og førerstillinger under de vanskelige forhold, der hersker her- oppe såvel i fiskeriet som i kystsejlad- sen. 26 kystskipper-elever var indstil- let til eksamen. To bestod ikke, og een overflyttedes til sætteskipper-hol- det. Syv kystskipper-elever fik 6,0 eller derover i eksamenskarakter, og een elev opnåede 34 points af 35 op- nåelige. — Der er dog et skår i glæden over de opnåede gode resultater. Kravet om, at man skal kunne — som det hedder — behørigt dokumentere ens sejltid for at erhverve et sønærings- bevis, tilsidesættes stadigvæk i Grøn- land. Nogle af de nye skippere har sejltid, som ikke kan dokumenteres. Det er muligt, at man kan sige, at man har sejlet dér og dér og i så og så lang tid. Det er ikke nok. Man skal have papirerne i orden. Skal man laste sø- manden eller skipperen for den mang- lende forståelse af sagens betydning? Man må snarere laste førerne af far- tøjerne for de manglende dokumenta- tioner, sagde navigationsdirektøren og fortsatte: — Når De nu kommer ud at sej- le, så sørg for, at Deres besætnin- ger får de såkaldte søfartspas. Det er trist, at en mand, der har fået eksamen heroppe, skal sejle efter bestået eksamen, før han kan do- kumentere sin sejltid. Mån kan di- spensere fra de gældende regler, men de givne regler skal helst føl- ges. Når man har kvalificeret sig til en særlig kunnen, følger der som regel et ansvar med. Husk, at De har et ansvar over for Deres besætninger, over for ejeren af det fartøj, De fører, eller over for re- deriet. Til dette ansvar hører, at man foregår sin besætning med et godt eksempel. 13 LYSTSEJLERE MED MEGET FINE KARAKTERER Til eksamen som sætteskipper af 2. grad var der indtegnet 13. Een kom ikke, forhindret af sit arbejde, oplyste navigationsdirektøren. Så kom een fra kystskipper-holdet, og alle bestod eksamen. — Sætteskipperskolen, der er blevet drevet som aftenskole, og er mest ble- vet frekventeret af studerede folk, bl. a. af ingeniører, læge og akademikere, Sætteskippere af 2. grad — sætteskip- perit 2. gradit: Det højest opnåelige er 84 points, og man skal opnå mindst 36 points for at bestå — angussarineKar- sinaussut angnerpåt 84 pointiuput, KaKi- sslsagåinilo mingnerpåmik 36 pointinag- tariaKarpoK. Fra venstre — såmerdler- nit: Værftsleder Herluf Nielsen, GTO (77), ingeniør Villy Madsen, GTO (75), maskinmester H. P. Sørensen, Dronning EM. Z. SVITZER Trælastforretning Vallensbækvej 67—69, Glostrup Skibsegetræ, fyrretræ, lærk, bøg m. m. orpit mångertut umiarssualiomer- me atugagssat, kanungnerit, kanungniussat, Kissugssiagssat, avdlatdlo Ingrids Hospital, Godthåb — NQk — virkede samtidig som lærer — NQngme nåparslmavigssuarme atorfilik iliniartit- sissujutigissoK (72), depotforvalter J. Momme Petersen, Dronning Ingrids Ho- spital (80), landslæge — nakorsauneK J. Bøggild — virkede samtidig som læ- rer — iliniartitsissOjutigissoK (83), inge- niør Lars Mikkelsen, GTO (69), ingeniør Rolf Tyse fra Norge — norgemio, GTO (69), fru Sonja Sørensen, (54), Ingvardt Jørgensen, Teletjenesten — nalunaera- suartauteKarfingmérsoK (61), fiskeriin- spektør A. Nygaard Rasmussen, drifts- leder — sulivfigssuarme pissortaK Mar- tin Nedergaard, GFI — Nungme auli- sagkanik sulivfigssuaK (73), teletekniker Erling Lund, Teletjenesten (72), telegra- fist Ernst Sommer, Teletjenesten (67) og — åma pilot — tingmissartortartoK Knut Solbakken (fra Norge — norge- mio), Grønlandsfly (71). En hjertelig tak til alle, der har deltaget i vores sorg ved min kære mand Otto Frank Hansen’s død. Hjertelig hilsen Abisa og børnene. asassama uvima Otto Frank Hansenip toKunerane misigingneKatigingnig- torpagssuit Kamånga pissumik Kutsavigingårpåka. asangnigtumik inuvdluarKussivdlunga Abisa mernatdlo. og deres karakterer er meget betonet af deres uddannelsesniveau. De fleste af dem skal ikke bruge deres nyer- hvervede papirer til deres erhverv, men til lystsejlads. Jeg tror ikke, at det er det, man sigtede imod, da sko- len blev oprettet. Men på den anden side er der undskyldende momenter. Vinteren er lang heroppe. Man skal have tiden til at gå med, og man kan kun færdes ad to veje: luften og søen. Færdes man ad søvejen, kan den være ublid og farlig. Hvis man virkelig driver sejlads, så er det forståeligt og rigtigt, at folk siger, at de vil lære noget. Mange institutioner heroppe har deres eget fartøj. — Det er me- get rart, hvis man er lige så dygtig som føreren af fartøjet eller måske dygtigere og kan redde en vanskelig situation. Fiskeriinspektør A. Nygaard Ras- mussen, der uddelte præmier, hen- vendte sig til eleverne og sagde bl. a.: — Husk, at man skal være en god sø- mand og en god arbejdsleder. Det er ikke nok med en god eksamen. Be- handl jeres skibe godt, sørg for, at jeres besætninger er præcise og lydi- ge. Så vil I arbejde som en sammen- presset enhed. God rejse hjem! Landshøvding N. O. Christensen øn- skede held og lykke med eksamen, og på elevernes vegne talte Ingvardt Jør- gensen og Adam Poulsen. Fru Sonja Sørensen er iøvrigt den første dame, der har taget skipper- eksamen i Grønland. Til næste skoleår undervises de kommende sætteskippere af 2. grad 1. grad. To af de nye kystskippere skal om bord på danske fiskekuttere, og een skal sejle som styrmandsaspi- rant hos rederiet A. P. Møller, oplyser skolens leder, fiskeriinspektør A. Ny- gaard Rasmussen. De nye kystskippere — kystskipperi- ngordlåt. De knælende fra venstre — sérKumiartut såmerdlernit: Gustav Skifte, Sukkertoppen — ManitsoK (23 points — det højeste opnåelige er 35, og for at bestå eksamen, kræves der mindst 15 points — angussarineKarsl- naussoK angnerpåK 35-uvok, KaKissIsa- gåinilo mingnerpåmik 15 pointinagtaria- KarpoK), Japhet Sandgreen, Egedes- minde — Ausiait (32), Enok Ludvigsen, Nanortalik (22), Markus Berthelsen, Sukkertoppen — ManitsoK (28), Jakob Lange, Lichtenau — AgdluitsoK (28), og åma Tittus Nielsen, Godthåb — NQk (24) . Stående, fra venstre — KeKartut, såmerdlernit: Thomas Frederiksen, Ar- suk (30) Tobias Knudsen, Avigait (21), Noa Noahsen, Julianehåb — K’aKortoK (25) , Karl Nielsen, Kangex (26 — og flidspræmie — eKiasufnine pivdlugo nersornautisivoK), Karl Kaspersen, Suk- kertoppen — ManitsoK (26), Johan Ol- sen, Egedesminde (34 — og første præ- mie — nersornautisiaK angneK), tolk — nugterissoK Jens Olsvig, NielséraK Ja- cobsen, Arsuk (30), Nathan Andreassen, Frederikshåb — Påmiut (27), Jens-Jør- gen Poulsen, Sydprøven — Agdluitsup på (23), fiskeriinspektør A. Nygaard Rasmussen, kaptajn Ivan Juul Andersen, Frederik Fleischer, UmånaK (19), Ras- mus Berglund, Fiskenæsset — K’eKer- tarssuatsiait (33), JåkunguaK Møller, Frederikshåb (31), Knud Geisler, Godt- håb — NQk (26), Jørgen Aronsen, Uper- navik (23), tolk — nugterissoK Anthon Sethsen, Adam Poulsen, Godthåb — NQk (33 — anden præmie, nersornau- tisiap åipå), Alexander Platou, Napa- ssok (28) og — åma Hendrik Jessen, NapassoK (28). angatdlatinut nålagångorniartut månamut angnerpånik angusissut kystskipperit 23 — atuarfiup autdlartineranit månamut amer- dlanerpåt — sætteskipperitdlo 2. gradit 13 soraerumérnerme KaKississut åssil.: Karl Sommer, agdl.: Janus. angatdlatinut nålagångorniartut Nungme atuarfiat atausingornerup uma su- juliane naggatårnersiorpoK. kystskipperit 23 — taimatut uvdlunerane atuartar- tut månamut amerdlanerssait — sætteskipperitdlo 2. gradit 13 agdlagartat so- raerumérnerme angussinermingne ugpernarsautaussut navigationsdirektør Knud Hansenimit pivait atuarfiup initåne nagdliutorsiornerme. — soraerumér- nerme måne censoriuneK agsut nuånerpoK. atuaKatigit avguaKatigigdlutik ka- rakteré aitsåt taimak angitigigunartut takuvåka, soraerumérnerme KaKississut agdlagartåinik avguainermine navigationsdirektøre ilåtigut ouarpoK. kystskip- perit avguaKatigigdlutik karakteriat 5,4-uvok, pointiat 27-uvdlune, sætteskip- perit pointisa avguanatigingnerat 71-iuvoK. angussarineKarsinaussut angnerpåt tåssa 35 åma 84, atuaKatigitdlo mardluviussut avguaKatigigdlutik karakteriat 5,8-uvok, atuaKatigit mardluviussut avguaKatigingnerme karakteriat 1960-ime atuarfiup autdlartineranit angnerssauvdlune. umiartornerup sivisussusia ugpcrnarsarneKarsi- nåungituarpoK atuarfiup pissortåta, fiskeriinspek- tør A. Nygaard-Rasmussenip, KaerKu- ssat, iliniartut navigationsdirektør Knud Hansenilo tikitdluarKuvai. navigationsdirektør Knud Hansen agdlagartanik soraerumérnerme a- ngussisimanermik ugpernarsautaussu- nik avguaissoK ilåtigut ima OKarpoK: — atuaKatigit mardluviussut tamar- mik angussarigsårtorujugssuput. ta- måna iliniartut eKiasuinerånik kisalo iliniartitsissorigsårnermik OKalugti- gigsårnermigdlo pissuteKarpoK. — nuånårutigåra kalåtdlit taimak amerdlatigissut Kalåtdlit-nunåne au- lisariutine sinerssortautinilo bedste- manditut nålagkatutdlo umiartornig- ssamut ajornartorsiornartumut KaKi- ssingmata. kystskipperingorniardlutik atuartut 26 soraerumérput. mardluk KaKissingitsorput, atauserdlo sætte- skipperingornianut nungneKarpoK. kystskipperingorniartut ilait arfineK- mardluk 6,0-imik angnerussumigdlu- nit soraerumérnerme karaktereKar- put, iliniartuvdlo atautsip 34 pointit anguvai, angussarineKarsinaussut ang- nertåt 35-uvdlune. — angussatdle pitsaussut nuånåru- tiginerat migdleriarpoK, tåssa imåne inutigssarsiuteKarneK pivdlugo agdla- gartartårnigssamut piumassarissat a- nguneKåsagpata agdlagartartårtugssap umiartorsimanerata erssenugsumik ugpernarsauteKartitaunigsså Kalåt- dlit-nunåne sumiginarneKartuarmata. angatdlatinut nålagångordlåt ilait u- miartorsimagaluarput Kanordle sivi- sutigissumik umiartorsimanertik ag- dlagartamikut ugpernarsarsinåungi- låt. oKarsinausimagunaraluarput uva- ne imalo sivisutigissumik umiartorsi- mavunga. tamånale nåmångilaK. på- piarat pissusigssåitut åndgsimassut pigissariaKarput. tamatuma KanoK pi- ngåruteKartigineranut iluamik påsing- nigsimånginermut umiartortOK angat- dlåmilunit nålagaussoK pissutitåusa- va? påpiarautit ugpernarsautaussug- ssat pissusigssaK maligdlugo agdlag- torneKarsimånginerinut angatdlatine nålagaussut pissutitariaKarnerugunar- put, navigationsdirektøre OKarpoK na- ngigdlunilo: — umiartuleruvse isumaginiari- siuk angatdlativse inugtaisa sø- fartspasinik tainenartartunik pe- Karnigssåt. alianarpoK angut Ka- låtdlit-nunåne soraerumérdlune KaKissisimassoK soraerumérérner- me kingorna umiartortariaKartar- mat ima imalo sivisutigissumik u- miartorsimanine ugpernarsarniar- dlugo. maligtarissagssat atortussut uniortineKarsimagaluartut ingmi- kut akuerssissoKarsinauvoK, malig- tarissagssat maleruarneKartugssa- tut atugagssångortineKarsimassut malingniartariaKarput. ingmikut pisinaussanarneK angusimagåine a- kissugssåussuseKalerneK pigssarsi- arineKarajugpoK. erKaimaniarsiuk angatdlatit nålagauvfigissavse i- nugtåinut, pigingnigtuinut angat- dlatautilingnutdlunit akissugssau- gavse. akissugssåussutsip tamatu- ma pissugssautitaunerisa ilagåt a- ngatdlåme inugtaussunut maligag- ssiuivdluarnigssaK. sukisaersautigalugo umiartortut angussaKardluaKissut sætteskipper 2. gradimik angussini- ardlutik soraerumérniartut 13-iusimå- put. atauseK aggingitsorsimavoK, su- lianigoK pissutigalugo, navigationsdi- rektøre OKarpoic. kystskipperingorni- atdle ilåt atauseK ilangungmat 13 so- raerumérput, tamarmigdlo KaKissiv- dlutik. — sætteskipperingorniartut atuar- nerat aftenskolime atuarnertut inger- dlåneKarpoK, atuaKataussut amerdla- nerit iliniardluarsimassuvdlutik sordlo ingeniøriuvdlutik, nakorsauvdlutik i- liniarfingnilunit angnerussune atuar- simassuvdlutik, angussaitdlo iliniagar- tujunerinit sunerneKarsimassorujug- ssuput. amerdlanerit påpiarat pissa- tik inutigssarsiutimingnut atugagssa- ringilait, sukisaersautigalugule umiar- tornermut. isumaKarpunga tamåna a- tuarfik pilersineKarmat anguniarne- KarsimångikaluartOK. åipåtigutdle u- torKatsissutausinaussunik peKarpoK. Kalåtdlit-nunåne ukioK takissaKaoK, uvdlutdlo sumik ardlånik suliaKarfi- giniartariaKarput. åma angatdlavigi- neKarsinaussut mardluinåuput: silåi- naK imardlo. imåkut angalaneK per- ssuarsiornardlunilo navianarsinaussar- poK. umiartordluartut iliniagaKarnig- ssartik kigsautigisagpåssuk tupingnå- ngilaK erKortuvdlunilo. Kalåtdlit-nu- nåne sulivfit amerdlaKissut nangmi- nerissamingnik angatdlateKarput. a- jungisaKaordlo angatdlatip nålagåtut pikorigtigigåine imaKalunit pikoring- nerugåine, taimalo nangmineK akuliu- nikut ajornartorsiuleraluarneK ani- gorneKartisinaugåine. fiskeriinspektør A. Nygaard-Ras- mussen kajumigsautisianik avguaissoK iliniartunut sågdlune ilåtigut ima o- KarpoK: — erKaimaniarsiuk umiartor- tuvdluartutut sulisitsissuvdluartutut- dlo ingerdlatsissariaKarmat. soraeru- mérnerme pitsaussunik angussaKarsi- manigssaK nåmångilaK. angatdlatise pårivdluarniarsigik, inugtase pivfig' ssamik erKuivdluartunigssåt nålagtu- nigssåtdlo isumaginiarsiuk. tauva a- tausiuvdluinartutut sulisause. anger- dlamut ingerdlavdluarniarise! landshøvdinge N. O. Christensen so- raerumértunut pivdluarKussivoK, ilf' niartutdlo sivnerdlugit Ingvardt Jør' gensen Adam Poulsenilo OKalugput. fru Sonja Sørensen arnat angatdla- tinut nålagångorniartut Kalåtdlit-nu- nåne sujugdlersaråt. ukiume atuarfiussume tugdlerme sætteskipper 2. åma 1. gradimik a- ngussiniartut atuartineKartugssåuput. kystskipperingordlåt. ilait mardluk danskit aulisariutåinut ikisassut atau- serdlo A. P. Møllerikut umiarssuautåi- ne aKugtugssatut umiartulisassoK fi- skeriinspektør A. Nygaard-Rasmus- senip OKautigå. akitsutit Kagfagtut folketingip måna akuerå landsrådip sujunersutå tupat imigagssatdlo ki- migtut akitsutaisa KagfangneKarnig" ssånik. KagfaineK atulisaoK majip 1_ iånit 1967. taimåikaluartordle isumaKartariaKå- ngilaK tupat imigagssatdlo kimigtut akitsusassut majip 1-iånit. privatimik niuvertut KGH-lo sule uningatitaKa- ngåtsiarput niorKutigssanik tåukunf" nga majip 1-iat sujorKutdlugo tikisi" neKartunik, tamatumane kingorna ti- kisineKartut aitsåt akitsorneKartug- ssåuput. 22

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.