Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.05.1967, Síða 23

Atuagagdliutit - 01.05.1967, Síða 23
BØRN og GIFT Børnepsykologisk forskningslabora- torium ved Stockholms Universitet har lavet et mindre studie for at finde ud af, hvordan småbørn opfatter de almindelige giftmærker, der sættes På glas og flasker med giftige varer. De kender godt dette mærke med et dødningehoved, de Korslagte knogler °g de tre kors nedenunder og ordet 'gift påtrykt. Et 8-års barn opfattede mærket som ot dødningehoved, og sagde, at man kunne bruge det til at sætte på sø- røverbåde. Et 5-års barn sagde, det var en sol, og konkluderede at der måtte være vitaminer i glasset. En anden 5-årig tænkte også på sørøvere, °g forestillede sig, at indholdet var sørøverblod. Et 6-års barn sagde at mærket var et skelet, så indholdet måtte være noget skeletter havde brug for. På en måde er det jo ret nedslående nar man tænker på, at disse etiketter netop er lavet sådan for også at ad- vare børn, der ikke kan læse. Og det fortæller jo faktisk, at den eneste fnåde man kan beskytte sine børn overfor de giftstoffer man har til et olier andet brug i sit hjem, er ved at opbevare disse ting på et aflåset, ab- solut utilgængeligt sted for familiens yngste og mest nysgerrige medlemmer. Et stort antal børn rammes hvert år af sygdom eller død ved at spise gift, som opbevares i hjemmet. Og har bør- nene blot en lille chance for at komme i nærheden af disse ting, er end ikke den mest bestandige overvågen til- strækkelig til at beskytte de små. Når man så heller ikke ved mærkning har mulighed for at advare børnene, synes der kun at være een udvej, nemlig at afskære børnene fra at kunne få fat i de giftige varer. Men har man giftige varer i huset? — Ja, meget ofte. Tænk bare på salmiakspiritus, benzin, sten- kulsnafta, tetraklorkulstof og mange andre rengørings- og vaskemidler. Kostkonsulenten. Pas på rust Er der kommet rustpletter på vaske- tøjet, er det bedst at fjerne rusten in- den vask, da perborat, som er det blegemiddel, der tilsættes de „selv- virkende" vaskemidler, virker så ag- gressivt sammen med rust, at der vil opstå hul efter blot få ganges vask. Rustpletter kan fjernes med rust- fjerningsmiddel, som købes på tube. Har man en større portion plettet tøj, vil det være lettere at lægge tøjet i en citronsyreopløsning — 100 g citronsyre pr. 10 liter kogende vand. Husk at røre godt rundt og at tilsætte den i lunkent vand fortyndede syre til vandet — ikke omvendt. Når pletterne er væk, skylles tøjet først i vand tilsat 1 dl soda pr. 10 liter og derefter i flere hold rent vand. Nyfødte er slet ikke spise- og sovemaskiner Grønlandsk rid bliver til den bedste tweed Hvem havde tænkt sig, at ulden fra Grønlands får skulle gå hen og blive til nogle af de bedste tweedstoffer af Shetlandstypen i verden. På sin vis smukkere og mere lækre end de ori- ginale Shetlands-tweeder. Sådan er det imidlertid fortæller Ekstrabladet. Det fandt dansk-fransk- manden LARS HILLINGSØE ud af, da han skulle lave sin nye kollektion for D-SIGN. Han fik ulden vævet her- hjemme og opdagede, at den var let- tere, mere smidig, blød og på sin vis mere elegant end Shetlandsuld. Hertil kom, at den grønlandske fåreuld tager bedre mod farverne, som står fanta- stisk godt i den. Herefter sikrede man sig i D-SIGN eneret på hele leveran- cen. Den grønlandske tweed er en glædelig overraskelse. Man kan spå, at fremover vil der sikkert blive efterspørgsel på denne kvalitet fra hele verden. Her ligger altså en god mulighed for udvidelse af et grønlandsk erhvervsområde. Forældre slæber af bekvemmelig- hedsgrunde rundt med nogle temme- ligt antikverede meninger om små- børns søvnbehov, udtaler „Sundheds- Bladet" på grundlag af nogle undersø- gelser, børnelæge, professor, dr. Theo- dor Hellbriigge har foretaget. Nyfødte er ikke små spise- og sovemaskiner de tre første uger af deres liv, tværtimod er de vågne 40 procent af døgnet, lige- ligt fordelt mellem nat og dag. I til- knytning til denne opdagelse siger bla- det: — Med den videnskabeligt under- byggede kendsgerning, at de fleste Opskriften på rugbrød (sodid) stammer Era Island, hvor man endnu på landet “ager efter denne opskrift. På alle hus- holdningsskoler bager man 1 gang ugentlig ofter denne opskrift. Rugbrød: 2 kg rugmel, 1 tsk. salt, 1 liter vand. Vand og salt koges, afkøles lidt og æltes sammen med mel. Dejen står til næste dag. En stor eller et par mindre dåser smøres fhdt, og dejen fyldes heri. Dåsen må dog ikke fyldes helt ud, idet dejen hæver un- oer kogningen. Tætsluttende låg, der også er smurt, sættes på. Dåsen sættes i en gryde, der kommes j and på (vandet ska dække dåsen). Koges i® timer, vendes og koges atter 3 timer, kogningen skal være ganske svag. Jo længere brødet koges, desto mørkere Oliver det. mangertorneK sianigalugo errortagssat mångertornertaKalersi- magpata ajungineruvoK errorneKar- nigssåt sujorKutdlugo mangertorneK péråine Karsorsaut perborat KaKor- sautinut aserortigkanut akuliuneKar- tartoK mångertornermut ilångutdlune såssussigajugtarmat taimalo ikigtu- nguanik errorsissarérdlune aligtorne- Kalersardlune. mångertomerit mångertorneriåumik maKitagautitdlugo pisiarineKarsinau- ssumik pérneKarsinåuput. errortag- ssat angnertunerussumik simertiter- neKarpata ajunginerusaoK citronsyre- lingmut kinikåine, imermut Kalagtu- mut 10 literimut 100 gram citronsyre. erKaimajuk aulaterdluarneKåsangmat syrelo såkukitdlisagaK imermut kissa- lårtumut akuliuneKåsavdlune aker- dlianik pinago. simernerit pérpata errortagssat su- jugdlermik sivgorneKåsåput imermut 10 literimut 1 dl soda akuliutdlugit tamatumalo kingorna imerme akuit- sume ardlaleriardlugit. småbørn skal have mad hver tredje eller fjerde time, mister den populære opfattelse, at de skal sove hele natten, sin mening. De voksne, som mente det, må altså tro om igen. Først når barnet er omkring fire måneder, er det parat til at gå over til den almindelige dag- og nat-rytme. Hvis det højlydt protesterer mod at blive tvunget ind under en fast sove- plan, skal man lade det skrige i fred, til det „finder sig i sin skæbne og fal- der i søvn". For de større børn gælder følgende sovenormer ifølge professorens under- søgelser: fra 2-4 år ca. 13V2 time, heraf ca. 2 timers middagssøvn. 5-6 år ca. IIV2 time. Skolebørn op til 10 år IOV2 time. Skolebørn over 10 år 8-10 timer, middagssøvn stadig tilrådelig. 'gfiap sananeKarnigssånut najorKutagssaK nagguveKarpoK Islandlmit, tåssame Is- Jaftdime nunåinarme najorKutagssaK tåuna maligdlugo sule igfiortarmata. igdlvme su- yagssat pivdlugit atuarflngne najorKutag- V., K tåuna maligdlugo sapåtlp akuneranut ktausiardlutlk igfiortarput. igfiaK 2 kg igflagssaK alugssautéraK atauseK taratsut 1 liter imeK tmeK taratsutdlo KalatlneKåsåput, nig- morsilåriardlugitdlo lgfiagssamut naKltåu- heKåsavdlutik. naKitøgaK aKagugssamut utandsmeKå- ^»OK. KivdlertdssarujugssuaK imalunit Kivdler- „,asat, mingnerussut mardlugsuit tanitdlu- "■ySKåsåput, naKltagardlo tåssunga imiu- dli SaoK' klshae KivdlertussaK ulivkåvig- *merheKåsångilaK uneKarnerme na- s hh. haaltagaK Kagfagkiartortarmat. uvsig- mruk ama tanitamik matuneKåsaoK. inmvcllertussaK lgamut IkineKåsaoK igalo „"hmneKardlune (ervngup KivdlertussaK s‘‘U’f.hsimåsavå). akunerit 3 uneKåsaoK ag- .'.Æ'hhgteriardlugulo ama akunerne 3-ne t>neKås> såkukltsumik UssarneKartitdlugo ni?fiap uncKamera slvisunerugångat Ker- hernerulersarpoK. savat merme nunavtinérsut savat mernue Kalåtdlit-nunånit pi- ssut atissaliagssat pitsaunerssari- gait. isumaliortoKarsimagunångilaK savat merKut Kalåtdlit-nunånit pissut tå- ssaulerumårtut silarssuarme atissali- agssat pitsaunerpårtarilisagait, agdlåt Shetlandimit pissunit atissalianit ku- ssanarneruvdlutik pilerinarneruvdlu- tigdlo. kisiåne tåssa taimåipoK, taima avi- se Ekstrabladet OKalugtuarpoK. tamå- na danskiussup Frankrigimilersima- ssup Lars Hillingsøep påsisimavå nu- tånik atissaliornialerame. Danmarki- me savat merKue KivssineKartisima- vai påsisimavdlugitdlo OKinerussut, Kitungnerussut merKunitdlo Shet- landimit pissunit kussanamerussut. kisalo savat mericue Kalåtdlit-nunå- nit pissut Kalipautinigtikuminarneru- put tugdluardluinartumik. tauvalo tu- niniagkat tamarmik kisermåuneKar- tugssångorput. atissaliagssat Kalåt- dlit-nunånit pissut nuånårnartumik uivssumisitsiput. ilimagineKarsinauvoK silarssuarmit tamarmit ånoråminiliaK tåuna pitsau- ssok piumaneKalerumårtoK. tåssalo Kalåtdlit-nunåne inussutigssarsiutip tamatuma ineriartornigsså periarfig- ssaKardluarpoK. inordlat maskinatut ingitdluinarput — inordlat maskinatut sininardlutig- dlo nerinartartutut ingitdluinarput. méråncat siningmik pissariaKartit- sinerat pivdlugo angajoncåt iluaru- sugkumanertik pivdlugo Kanganisar- palulersimassunik isumaKartarput, tai- ma agdlagpoK atuagagssiaK „Sund- heds-bladet" tungavigalugit misig- ssuinerit mérKat nakorsåta professor dr. Theodor Hellbriiggep suliarisima- ssai tungavigalugit. inordlåt sapåtip akunerine sujugdlerne pingasune tå- ssåungitdlat maskinat sinmardlutig- dlo nerlnartartut, kisiåne døgnip 40 procentia erKumavfigissarpåt, uvdloK unuardlo åssigiginangajangmik avgu- aKatigigsitdlugo. påsissamut tåssunga atatitdlugo atuagagssiaK oKarpoK: — ilumortOK måna ilisimatussutsi- kut tungavigssaKartineKarmat mérår- Kat amerdlanerssait akunerit pinga- sut imalunit sisamat Kångiunere ta- maisa nerissåsassut unuaK tamåt si- nigtarnigssånik isuma iluarineKardlu- artoK atorungnaerpoK. inersimassut taimatut isumaKarsimassut isumartik avdlångortitariaKarpåt. Kåumatit sisamat migssåne méraK utorKåussuseKalerångame aitsåt uv- dlunerane unuauneranilo pissusigssa- misortumik ingerdlalersarpoK. aulaja- ngersimassumik sinigtartiniarneKar- nerminut Kiavdlune akerdlilersuigpat KiatinartariaKarpoK „atugagssaminik nåmagmalernigssåta sinilernigssåtalo tungånut." professorip misigssuinere nåpertor- dlugit siningnerme maleruagagssat i- måitut mérKanut angnerussunut ator- put: 2—4-nik ukiugdlit 13 V2 timit migssiliordlugit, tåukunånga 2 timit migssait uvdlup KerKaunerane sinig- figalugit. 5—6-inik ukiugdlit 11 V2 ti- mit migssiliordlugit. atuartut Kulit ti- kitdlugit ukiugdlit 10 V2 timit. atuar- tut Kulit sivnerdlugit ukiugdlit 8—10 timit, uvdlup Kentaunerane siningnig- ssaK sule inåssutiginåsaoK. Foto -T- 10 °/o Omsfri til Grønland og Færøerne. Farve- og sorthvid-film frem- kaldes. Fotohuset, Box 210, Esbjerg mer rat toKunartordlo Stockholmime iliniarnertut atuarfi- åne mérKat tarninginut tungassutigut misigssuissarfik angnertungitsumik misigssuisitsisimavoK påsiniardlugo toKunartut ilisarnautait igalåminernut puiaussanutdlo toKunartunik imaling- nut ivertineKartartut nalinginaussut mérKat mikissut KanoK påsitigissarne- rait. nalunaerKutsiussaussartut ilisi- maneKardluartut tåssaussarput inup niaKua saunikuinaK, saornit ingming- nut pårdlagtitat atånilo såningassu- ssat pingasut OKauserdlo toKunartoK agdlagsimassardlune. mérKap 8-nik ukiugdlip inup nia- Kua saunikuinaK nalunaerKutsiussaic påsisimavå oKardlunilo ujajainiat u- miarssuåinut ivertineKardluarsinau- ssok. mérKat 5-inik ukiugdlip seKi- niusorå isumaKardlunilo igalåmineK vitamininik imaKåsassoK. mérKap 5- inik ukiugdlip avdlap ujajainiat åma erKarsautigai isumaKardlunilo ujajai- niat auånik imaKåsassoK. méraK 6-i- nik ukiulik OKarpoK nalunaerKutsiu- ssaK saunikuliaussoK taimaingmatdlo imå tåssausimåsavdlune saunikuliaK atorfigssaKartitaK. misigssuinerup inernera nikatdluat- dlangnartuvoK erKarsautigigåine ta- måko nalunaerKutsiuneKarsimangmata mérKat atuarsinåungitsutaoK erKar- sautigalugit mianerssorKujumavdlugit. tamatumalo oualugtupåtigut torcunar- tut angerdlarsimavfingme ardlånut atugssamårdlugit piginiaråine mérKa- nut igdlersutausinaussutuau tdssau- ssok toKunartut parnaersimassume i- laKutaritdlo nukanganerssåinut ala- pernaisernerssåinutdlo patdlitagssåu- ngitsume pårineKartarnigssåt. nunane tamane ukiut tamaisa mé- rarpagssuit toKunartut angerdlarsi- mavfingme pigineKartut nåpalissutigi- ssarpait tOKussutigalugitdlunit. tamå- ko patdlingnigssånut mérKat periar- figssaKalårsimagångata Kanordlunit sigssuerniartigigaluardlugit igdlersor- niarneK ajornartaKaut. nalunaerKut- sinikut mianerssorKussutaugaluit mérKanut suniuteKångingmata avKU- tigssaK atausinausorinarpoK, tåssa to- Kunartut tamåko mérKanit tiguneKar- sinaujungnaersinigssåt. kisiånime ig- dlume toKunartunik peKartarpugut? — åp, peKarajoKaugut. erKarsautigi- nariåkit salmiakspiritus, benzin, sten- kulsnafta, tetraklorkulstof åma av- dlarpagssuit evKiainermut errorsiner- mutdlo atortut. nerissaKarnermut sujunersuissartoK s m mm s mm m Den ægte Java gør hele forskellen! Hollandimiut kavfiliåt REN KAFFE EKSTRA KRAFTIG aserorterdluanimasioK hav fe akuserneKangitsoK pikunardluinartoK tupingnardluinartumik kavfitut Javamit pissutut mamartigissoK nutåliauvoR sanardlåju vok avef/auvok TUBORG CITRON GiyZERONA - det mest velgørende for huden Føl den øjeblikkelige lindring og beskyttende virkning, som kun Glyzerona kan give huden. Den bliver stærk og smidig, fordi Glyzerona indeholder KA- MILLE, HAMAMELIS og GLY- CERIN, som stimulerer, fornyer og blødgør. - amermut pitsaunerpaK amermut ilorfåtdlangnartoK Gly- zeronap kisime tuniusfnausså malugiuk. amen exaitdlissarpoK maigtu- ngordlune Glyzerona akoKarmal KAMILLE-mik HAMAMELIS- imik GLYCERIN-migdlo amer- mik nutångorsaissumik xitulisai- ssumigdlo. 23

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.