Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 26.09.1968, Síða 25

Atuagagdliutit - 26.09.1968, Síða 25
nunanut avdlamit tungassamemgit »Revolutionen«s sønner Et afsnit af Mexicos vilde historie fra en artikelserie „Mexico, oplympiadens land": — Tillid og fællesskab findes ikke i Amerika, heller ikke mellem de amerikanske nationer. Traktater er papirstumper, love er tryksager, valg er blodige kampe, frihed er anarki og livet en lidelse. Den, der vier sit liv til en revolution, pløjer havet (Simon Bolivar, 1829). Af Henrik Johansen. Mexico (RB-Special) Miguel Hidalgo, Agustin de Iturbide, Lopez de Santa Anna, Benito Juarez, Porfirio Diaz, Francisco Madero, Pancho Villa, Emiliano Czapata. Helte, mexican- ske helte. Friheden, revolutionen, det mexicanske samfund af i dag. Garranza, Obregon. Flere helte, fødselshjælpere til nutidens demokrati. Det er svært at pille ved helteglo- rier. Hvad var Amerikas general Cus- ter og Danmarks Tordenskjold, ædle skikkelser eller blodtørstige, psyko- patiske dræbere? Hvad var fader Mi- guel Hidalgo, der startede det, nogen kalder „den mexicanske frihedskamp", andre „det store mytteri"? Var han, i sit 58. år, en mand, der endelig havde fundet sit store formål med livet, eller var han, som andre hævder, en para- noid spanier-hadende kreoler, der myr- dede og hærgede med grusomhed og militær udygtighed? Var Santa Anna en forfængelig nar, der aldrig holdt op med at tale om det ben, han fik skudt af, mens han forsøgte at holde sig ude af kampen (på sin hvide hest, med løftet sværd)? Van Pancho Villa og Emiliano Czapata frihedskæmpere eller banditter med grusomhed og per- sonlig vinding som eneste interesser? En masse spørgsmål og dog ikke nok. Det sidste spørgsmål det, om disse ting, i den store sammenhæng, over- hovedet spiller nogen rolle. Næppe, i hvert fald, for Mexico og mexikanerne, der er hengivne til tilbedelse af for- tiden og dens skikkelser. Man rejser et imponerende monument for „Los Ninos Heroes", teenage-kadetterne, der døde i forsvaret af Mexico Citys gamle slot mod de invaderende ameri- kanske styrker i 1846, og et andet mo- nument for Santa Anna, der lod ho- vedstaden (og kadetterne) i stikken, mens han galopperede landet rundt på sin hvide hest i sin egen version af fædrelandets forsvar. Den sidste af de ulykkelige børne- soldater svøbte sig ifølge legenden i den mexikanske flagdug og kastede sig ud fra slottets højeste tårn. Men ikke en gang denne meningsløst heroiske handling kunne ændre det faktum, at en håndfuld hårde amerikanske halse fratog det nyanlagte frie Mexico hen- ved halvdelen af dets territorium, deriblandt Texas. Og hvor utroligt det end lyder, fremhæves denne gerning — hvis gennemførlighed mere skyldtes mexikansk svaghed og mangel på sam- menhold end amerikansk militær- styrke — stadig i dag af kompetente politiske kilder, når forholdet til den store nabo i nord diskuteres. Derimod kritiseres Santa Anna ikke for at over- lade hovestadens forsvar i hænderne på børn. For han var, som alle de øvrige indledningsvis nævnte, en kæm- pende mexikaner, en helt. INDIANEREN For at neutralisere det lidt sarkas- tiske forhold, man let kan få til Mexi- cos lange rad af frihedshelte, er det en god ting at tænke på Benito Juarez. Denne lovgiver, frihedskæmper og GUMMIREDNINGSFLADER ANANGNIUTIT KUMIUSSUT Gummiflåde-råd NR. 2 Ved brug: Kast flåden over bord i containeren og træk i udløserlinen. énangnlut gumiussoK - ilifsersussut NR. 2 atornerane: anangniut puanititdlugo avamut naluguk siårtautålo nusugdlu- go. Forhandlere og servicestationer: tunlnlalssartut lluaKusersateKarflussutdlo: R. F. D. Flådestation Flådeservice v/ N. J. Redlng v/ J. Gadegaard Holstelnsborg Frederlksh&b Forhandlere: tunlnlalssartut: Magasin Nord v/ Hans Schonnlng Jensen Jullanehåb ALFRED RAFFEL A-S FABRIKSPARKEN S6 . GLOSTRUP Et fåtal af mexikanere kan i dag bo i slotte og kæmpevillaer i Mexico City- forstaden Lomas. Blandt de privilige- rede er fremstående politikere, der trods deres demokatiske sigte ikke tager til takke med rækkehuse og lejlig- heder. mexikaner er det ikke lykkedes nogen historiker at sætte en finger på, den eneste af nationens fortidige store skikkelser, der var helt og aldeles rundet af landet: en fuldblods india- ner. Juarez adskiller sig fra flertallet af store mexikanske skikkelser derved, at han var aldeles uden personlige pretentioner. Han lod sig ikke be- nævne „guddommelig majestæt" som de Iturbide og Santa Anna, eller „fre- dens helt" som Porfirio Diaz. Han be- høvede heller ikke vende sig til hem- ningsløs blodsudgydelse som Miguel Hidalgo, Pancho Villa og Emiliano Czapata. Hvorfor han lod Napoleon IIFs stråmandskejser, Maximilian, henrette i 1867, efter at de franske styrker var endeligt slået, ved man ikke. Var det som en advarsel til de europæiske stormagter om, at de for stedse havde mistet magten over den fordums koloni, fik det vel sin virk- ning, thi hermed ophørte forsøgene fra det gamle land på at sikre sig herre- dømmet over det nye. Men mexika- nerne, trofaste mod fortiden, viser sta- dig med stolthed Maximilans og hans unge hustru Carlottas gemakker frem i det samme slot, hvor „Los Ninos Ne- roes" led deres heltedød. „I dette bade- kar, hugget ud af én stor marmorblok, tog kejserinde Carlotta dagligt bad". Diplomati overfor udlændinge? Næp- pe, kun ærbødighed for fortiden, uden unødig stillingtagen. DEN SORTE VOGN I det samme slot i Chapultepec-par- ken står Benito Juarez’ berømte sorte hestevogn, der var hans transportmid- del såvel som hans mobile kontor. Den står lige ved siden af en vogn, der ejedes af den mand, Juarez dræbte, Maximilian, kejser af Napoleon III’s nåde. Den indianske sagførers vogn er sort, kejserens forgyldt. Den unge østriger anede ikke, hvad han gik ind til, da han blev sendt til landet Mexico. Han vidste blot, at han skulle styre det. Juarez mente det samme om sig selv, og han havde unægtelig bedre forudsætninger. Fra Oaxaca, i syd kom denne mand, af en spaniers velvilje sagfører og intellek- tuel. Fra sin sorte vogn styrede han landet i en årrække så lang, at man ved det slidte køretøj føler sig som ved et nationalt monument. Og trods den enorme indflydelse, han fik på Mexicos skæbne, den lovgivningsmæs- sige betydning, han praktisk og tradi- tionsmæssigt fik for landet, kunne han ved sin død have sagt som en anden af Sydamerikas store skikkelser, Si- mon Bolivar: „Mange tyranner vil rejse sig på min grav". DON PORFIRIO, FREDENS HELT Den mest bemærkelsesværdige af disse tyranner lod ikke vente længe mexikomiut amerdlångitsut uvdlumikut igdlussårssuarne igdlorujugssuarnilo najugaKarput igdloKartiup Mexico Cityp avatane Lomasime. taima najugarigsar- tut tåssa politikerit nuimassut naligig- sitsiniarneK norKåissutigaluardlugo inig- ssiåinarnik nåmagingnlngitsut. på sig, men tilranede sig magten fire dage efter Juarez’ død. Porfirio Diaz kom til magten med slagordet „ef- fektive valg, ingen genvalg", men det hindrede ham ikke i at styre landet på helt sin egen måde i 36 år. Også om Diaz er der delte meninger. Alle må indrømme, at han var en dik- tator, som diktatorer er flest, en jern- hård militærmand med organisations- talent, især når det gjaldt hemmeligt politi, politiske mord og terror. Men mange hævder, også i Mexico, at det var en sådan mand, landet trængte til for at opnå en vis stabilitet efter ae utallige fejder og opstande. Han sxabte en økonomisk eksistensmulig- hed for Mexico ved at invitere uden- landsk, især amerikansk kapital ind i landet, som han udstykkede til samme kapital efter forgodtbefindende. Det er muligt, at det ikke kunne have været gjort anderledes, fordi krige og opstande havde drænet landet helt og aldeles for kapital. Men det er et fak- tum, at Mexico den dag i dag mang- ler kapital, fordi Don Porfirios ameri- kanske venner ikke var tilsinds at lade en national økonomi udvikle sig og true deres interesser. Under denne diktator var Mexico ikke blot et land til låns. Det var for en stor dels ved- kommende direkte udenlandske ejen- dom. DEN BLODIGE REVOLUTION OG DEN FREDELIGE I 1910 var Porfirio Diaz’ tid omsider udrundet. Han blev styrtet og forlod landet, og endnu en gang var der kaos i Mexico. Oprør mod siddende præsi- denter, mord på afgåede præsidenter, fængslinger, blodige demonstrationer. Og dog lykkedes det i løbet af de næste tyve år at vedtage en forfatning, der indeholdt klare regler om, hvordan landet skulle demokratiseres, således at den utroligt fattige og uvidende underklasse kunne deltage i landets udvikling. Først Lazaro Cordenas (1934-38) lyk- kedes det virkelig at gennemføre en række af de ting, som var indeholdt i forfatningen. Han lagde grunden til økonomisk frigørelse fra USA ved at ekspropriere olieselskaberne, og præ- sident Roosevelt lod sig ikke overtale af de harmdirrende oliekonger til at intervenere. Her, i trediverne, kom det vende- punkt i revolutionen, som det prøvede mexikanske folk så længe havde suk- ket efter: overgangen fra revolution i ordets oprindelige forstand, blodig revolte, til det, mexikanerne nu kalder revolution, er støt, fredelig udvikling hen mod et bedre samfund. MOCCOMå kavfit imermik akoriåinait pitsaunerpåt javavingnik akugdlit uvdlumimtt kavférKat akuitdlulnartut im(- kit — Moccona, jåvamiuvigtut mamåssu- silik tipigtssusiligdlo imeruk .... tauva påsillsavat kavférKat akuitsut sQssut. Mocconavdlo mamåssusia ajungitdlufnar- toK igalåmernup imaerunigsså tikitdlugo atassarpoK. DOUWE EGBERTS A/S UHER ROYAL PE MM Båndoptageren der kan det hele - det har De sikkert hørt før, men denne gang er der virkeligt noget om snakken. UHER’s nyeste frembringelse er svaret på kravet om en stereo- båndoptager der skal kunne alt og kunne det godt. 2-4 spors drift Som noget helt nyt har Royal de luxe udskiftelig tonehovedbro. Det betyder at De på et øjeblik kan omstille Deres båndoptager fra 4 spors drift til 2 spors - eller omvendt! Velegnet til indbygning Royal de luxe har fuldstændig jævn gang i såvel opret som liggende stilling. 4 hastigheder Indbygget dia-pilot Ekko og efterklang Synchro-play Indbygget mixe-pult Frekvens omr. v. 7’A ips.: 20-20000 Hz Wow og flutter v. 7% ips.: + 0.05% Signal/støj v. 33A ips.: 54 db Udgangseffekt: 2X10 w. Prøv den hos forhandleren i dag! GRØNLANDS IMPORT AGENTUR • ENGMARKSVEJ 15 • 8240 • RISSKOV Møntvaskeri Den store succes med Møntvaskerier verden over, kan nu også virkelig- gøres på Grønland! Vi har nu ved indretning af såvel store som små Møntvaskerier i flere byer, høstet gode erfaringer, og derved fundet frem til det absolutte bedste materiel der findes på marked, således at vi nu kan sikre Dem et Møntvaskeri i topklassen. Dette i forbindelse med vor syv års selvstændig rørlæggerforretning på Grønland, gør at De trygt kan overlade opgaven til os. Send os en skitse over Deres lokaler, og vi udar- bejder et forslag og tilbud til Deres orientering. HØJEN RØRTEKNIK v/ BRDR. DYRENDOM Ny Højen, 7100 Vejle. Selvbetjening 26

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.