Atuagagdliutit - 22.12.1982, Qupperneq 47

Qqallinneq • Debat
Den, der ler sidst,
ler bedst
1 sit svar til borgmester Knud Søren-
sens indlæg i fredagens aftenradio-
av'is, siger Jens Geisler, Inuit Ataqati-
Siit, at det er beklageligt, at man fra
visse sider anvender usaglige argu-
menter i den politiske debat, f.eks.
ved at foretage angreb på personer,
fremfor at holde sig til sagen. Inuit
Ataqatigiit er af den opfattelse, at be-
folkningen er bedst tjent med en sag-
lig debat.
Jens Geisler siger, at han for årene
1981, 1982 og 1983 har sagt fra over-
for kommunens budgetter, og at han
altid har sørget for at få sin afstand-
tagen ført til protokols. At Jens Geis-
ler ikke har kunnet akeeptere de
kommunale budgetter, hænger sam-
men med, at han mener, at kommu-
nalbestyrelsen ikke har været reali-
stisk med hensyn til socialbudgettet,
ligeledes har han ikke kunnet akeep-
tere en accelererende forringelse af
kultur- og undervisningsaktiviteterne.
Åbent brev til
landsstyret og udtalelse
til radioavisen
Nu er det på tide at komme til bunds
i den sidste tids efterhånden meget
spegede affære mellem landsstyret og
regeringen.
Det er på tide, at landsstyret kom-
mer med indrømmelse, hvis de har
handlet forkert eller har forsømt de-
res opgave, i stedet for at søge at und-
skylde deres fadæse.
Det- er kun til ubodelig skade for
Grønland, at vores landsstyre spiller
højt spil ved at angribe rigsfællesska-
bets regering på forkert grundlag. At
spille stor for at vise styrke, bliver til
svaghed, når det sker på et dårligt un-
derbygget grundlag.
Hvis landsstyret er uvidende om,
at de danske fiskere allerede den 21.
juni har fået tildelt 200 tons rejer, har
de forsømt deres opgave, og det kan
ikke tilgives. Hvis de har været klar
over det, taler de i dag mod bedrevi-
dende, og hvis de ikke har villet god-
kende det, kan det ikke nytte, at de
protesterer et halvt år forsendt.
ATASSUT vil hermed forlange en
tilbundsgående redegørelse om sagen
i henhold til loven om offentlighed i
forvaltningen.
På grundlag af den sidste tids be-
givenheder skal ATASSUT udtrykke
sin mistillid til landsstyret.
Lars Chemnitz
Ved han, hvad han
taler om?
Lars Emil Johansen spørger i A/G nr.
37 af 8. december 1982, om hvornår
ATASSUT vil begynde at respektere
Grønlands folk.
Lars Emil Johansen er åbenbart
Slemsom. Derfor må man genopfriske
hans hukommelse.
ATASSUT har med respekt for fler-
tallet af de afgivne stemmer ved folke-
stemningen - for det er et flertal og
'kke hele folket - bemyndiget landssty-
ret til at komme i gang med forhandlin-
ger om udmeldelse.
ATASSUT er blevet spurgt, hvad vi
vh gøre med EF-spørgsmålet, hvis
ATASSUT får flertal i landstinget ved
læste valg.
ATASSUT har svaret, at med re-
spekt for de arbejder, som er sat i gang,
vil ATASSUT forsætte med forhand-
lingerne om udmeldelse.
Er der så noget at spørge om, hvor-
når ATASSUT vil begynde at respekte-
re?
Lars Emil Johansen taler om, at
ATASSUT skader Grønlands sag og
hjælper EF.
Lars Emil Johansen er en af for-
handlerne om udmeldelse, altså det er
bl.a. ham, der bestemmer, hvilke resul-
tater vi skal opnå.
Derfor er det beskæmmende at læse,
at han har så lidt tiltro til sig selv, at
han søger at skubbe skylden over til
ATASSUT, som ikke har noget at gøre
med forhandlingerne.
Så taler Lars Emil Johansen både om
et nyt medlemsskab i EF og igen at føre
Grønland i EF.
Vi er medlemmer af EF i dag, om
Lars Emil Johansen vil indrømme det
eller ej. Vi vil være medlemmer, indtil
vi kommer ud.
Det må Lars Emil Johansen da være
klar over. Det har glædet ATASSUT
meget, at landsstyret for nylig har sendt
ansøgning fra EF’s katastrofefond - i
kraft af vores medlemsskab.
’ Man må spørge: Kan Lars Emil finde
ud af det?
Lars Chemnitz
Jens Geisler har ved de førnævnte
budget-behandlinger advaret imod
underbudgettering, da de såkaldte be-
sparelser på længere sigt blot vil bety-
de Øgede udgifter for det offentlige.
Disse forudsiglser har også holdt stik,
idet udviklingen hidtil har vist, at
kommunalbestyrelsen hvert eneste år
har været nødt til at give tillægsbevil-
linger til det sociale område. 1 1981
gik det endda så vidt, at kommunal-
bestyrelsen blev nødt til lukke for
»socialkassen» i 2-3 måneder, selvføl-
gelig undtaget helt nødvendige ydel-
ser. Følgerne af den førte politik er
heller ikke udeblevet, idet restancerne
til det offentlige er steget kraftigt i lø-
bet af det forløbe år.
Kort sagt så har kommunens kort-
sigtede økonomiske politik medført,
at tilskuddet fra hjemmestyret til de
sociale udgifter ikke svarer til det ob-
jektive/virkelige behov, hvorfor bor-
gerne i Aasiaat alene har måttet bære
de forøgede byrder.
Borgmester Knud Sørensen blev i
radioavisen citeret for at have sagt, at
tilskuddet, som kommunen modta-
ger til dækning af de sociale udgifter,
beregnes efter objektive kriterier og
ikke efter kommunens budgetter.
Men faktum er, at den samlede til-
skudsramme for kommunerne for
1982 blev fordelt forholdsmæssigt ud
fra de givne tilsagn vedrørende 1981.
Tilskuddet for 1983 blev beregnet på
grundlag/baggrund af budgetterne
for 1982, regnskabstallene for 1980,
og bevillingstallene for 1981. Derfor
har , f.eks. , underbudgettering af de
sociale udgifter i 1981 haft en uheldig
indvirkning på tilskuddene årene
fremover.
Borgmesterens forsøg på at tilba-
gevise Inuit Ataqatigiits og SIP’s ind-
flydelse på den positive udvikling i
kommunens beskæftigelsespolitik er
uden grund i virkeligheden. For Inuit
Ataqatigiits repræsentanter har be-
nyttet enhver lejlighed til at kritisere
den kommunale beskæftigelsespoli-
tik. Under kommunalbestyrelsens
moder, i forskellige udvalg, i udtalel-
ser, under forskellige offentlige mø-
der, og sidst under SIK’s arbejdslø-
shedskonference her i Aasiaat i for-
året har Inuit Ataqatigiit påpeget ak-
tiviteternes manglende positive ind-
virkning på arbejdsløshedssituation i
byen.
Hvis borgmesteren skulle have
glemt disse situationer, vil vi til slut
erindre ham om, at Aasianni Inuit
Ataqatigiit under valgkampen i 1979
bl.a. har sagt lig: ».. som et eksempel
kan vi nævne, at vinterbeskæftigelse-
sprojekterne køres under de private
næringsdrivendes ansvar. Pa denne
måde går mange penge i de privates
lommer, penge, man kunne have an-
vendt til skabelse af flere arbejds-
pladser...«
Aasianni Inuuit A lai/aligiil
RØDE KORS BØRNEHJEMMET, NUUK
søger *
Afdelingsleder
Afdelingsleder i lønramme 14 søges til ungdomsafdelingen
med tiltrædelse pr. 1. februar 1983, eller efter aftale.
Børnehjemmet er normeret til 32 børn og unge, idet vi har 10
unge på ungdomsafdelingen i alderen 14-18 år, og 22 børn i
alderen 0-14 år på børneafdelingen.
Personalet består af 1 forstander, 1 stedfortræder, 1 afde-
lingsleder 2 1 .-assistenter, 3 assistenter, 3 barnehjælpere, 1
køkkenleder og 2 medhjælpere.
Ansøgeren skal udover faglige kvalifikationer være i besiddel-
se af evnen til at lede og planlægge, da ungdomsafdelingen
er et selvstændigt hus. Ansøger med socialpædagogisk ud-
dannelse, suppleret med årskursus fra socialpædagogisk Høj-
skole, vil blive foretrukket.
Løn- og ansættelse sker efter aftale af 1. septemer 1982 mel-
lem Socialpædagogisk Landsforbund og Det offentlige Afta-
lenævn om løn- og ansættelsesvilkår for pædagogisk perso-
nale ved døgninstitutioner for børn og unge i Grønland.
Institutionen vil være behjælpelig med anvisning af bolig, for
hvilken der betales efter gældende regler.
For en grønlandsk hjemmehørende ansøger vil rejseomkost-
ninger kunne afholdes i rimeligt omfang. For ikke-hjemmehø-
rende ansøger vil der ydes fri tiltrædelsesrejse og efter
mindst 2 års ansættelse fri fratrædelsesrejse, ligesom der for
hver 12 mdr. ansættelse ydes feriefrirejse.
Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere be-
skæftigelse samt kopi af eksamenspapirer og oplysning om
familiestørrelse, fremsendes til:
Tilsynsrådet for
Røde Kors Børnehjemmet
Box 99 . 3900 Nuuk,
og skal være dette i hænde senest den 25. januar 1983.
ATUAGAGDLIUTIT
47