Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 30.05.1984, Page 33

Atuagagdliutit - 30.05.1984, Page 33
 Qinersineq / Valg '84 Erhvervsstøtte- politikken ^en 1. januar 1985 skal hjemmesty- ret overtage erhvervsstøtteområdet fra den danske stat. Landsstyrets politik i forbindelse med overtagelsen har 2 hovedele- menter, nemlig for det første at ska- be de nødvendige og tilstrækkelige 0konomiske rammer for en aktiv erhvervsstøttepolitik, og for det an- det at forbedre indholdet i støtte- °rdningerne. Økonomiske rammer '-'et er et fastslået princip for over- tagelsen af områder fra staten, at hverken staten eller Hjemmestyret skal tjene eller tabe på overførslen af opgaverne. Dette betyder i for- bindelse med erhvervsstøtten at sta- ten skal yde Hjemmestyret er til- skud, der svarer til det beløb, staten skulle anvende, hvis erhvervsstøt- ten fortsat var en statslig opgave. I loven, der overfører erhvervs- støtten, er det endvidere fastsat, at Lljemmestyret overtager statens rettigheder og forpligtelser på de lø- bende engagementer i medfør af er- hvervsstøttelovgivningen under staten. Endelig ligger det fast, at bloktil- skuddet for perioden 1985-87 defi- nitivt skal fastsættes i forbindelse med statens udarbejdelse af finans- lovforslag 1985. Forhandlingerne i april og maj mellem ministeriet og hjemmesty- rt har ført til er foreløbigt resultat, s°m vi kan leve med. Inden de afsluttende politiske forhandlinger ser det ud til, at vi på årsbasis får et noget større beløb, end staten oprindeligt tilbød — 37,7 mio. kr. pr. år. Dette beløb er væ- sentligt mere end, hvad staten de se- nere år har brugt på erhvervsstøt- ten. Erhvervsstøttens indhold Formålet med at skabe de bedst mu- lige økonomiske rammer er natur- ligvis at forbedre støtteordninger- ne, for at øge erhvervsaktiviteten i landet. Dermed vil vi forme et rige- re og bedre fungerende samfund, li- gesom en udvidelse af produktio- nen er den eneste farbare vej til stør- re økonomisk uafhængighed for Grønland. For ikke at famle i blinde har vi delt arbejdet med at forbedre er- hvervsstøttens indhold op i 2 faser: 1) nødvendige ændringer, der må foretages umiddelbart efter overtagelsen. 2) en mere gennemgribende revisi- on af støtteordningerne, som skal forbedre støttens virkninger på længere sigt. ad 1) Umiddelbare foranstaltninger. Gældssanering Det må erkendes, at erhvervsstøtteordningerne hidtil har været behæftet med en række problemer, hvor de stadigt stigende restancer er det mest fremtræden- de. Restancerne på rentebærende erhvervsstøttelån til fiskerierhver- vet overstiger nu 40 % af restgæl- den, og også støttede virksomheder i andre erhverv har uacceptabelt store restancer. Restancerne var og- så før isvintrene særdeles store. Vi havde forventet at få gennem- ført en omfattende gældssanering i 1984 efter forslag fra den arbejds- gruppe, der blev nedsat i 1983 efter aftale mellem statsministeren og landsstyreformanden. Det var et klart element i denne aftale, at gældssanering skulle gennemføres i 1984. Ikke desto mindre har staten meddelt, at man af hensyn til bevil- lingssituationen ikke ser sig i stand til at gennemføre de foreslåede ord- ninger, hverken helt eller delvis. Forslagene omfattede gældssane- ring i fiskerierhvervet for 9-13 mio. kr. Statsministeren har under et møde med landsstyret på trods af kraftige protester fastholdt statens aftalebrud og meddelt, at hjemme- styret selv kan lave gældssanering, når området er overtaget. Nogen ekstrabevilling hertil kan imidlertid ikke ydes fra statens side. Det betyder, at vi straks efter overtagelsen må gå i gang med gældssaneringen og afsætte de nød- vendige økonomiske midler. Målet med dette er dels at bringe låntagere ud af en uforskyldt økonomisk klemme og dels at skabe grundlag for en mere effektiv udnyttelse af mange fiskefartøjer. Tilsvarende har vi intensioner om at gældssanere erhvervsstøtte- modtagere i fåreavlserhvervet, for så vidt vi hermed kan gennemføre en økonomisk renovering af brug, som på længere sigt kan drives med rimelige resultater. Renovering Ved siden af den nød- vendige økonomiske gældssanering er der et stort behov for renovering af store dele af fiskeflåden. På dette område har vi til hensigt at yde om- fattende støtte, idet det såvel for den enkelte fisker som for samfun- det er af uvurderlig betydning at prodiktionsudstyret er velfunge- rende. Det er udfra enhver rimelig synsvinkel tåbeligt, at en ordentlig vedligeholdelse, nødvendige nyan- skaffelser og værdifuld vejledning skal forhindres af en forældet støt- tepraksis og utilstrækkelig teknisk ekspertise. Vi ønsker altså at skabe de bedst mulige betingelser for tek- nisk renovering af landets virksom- heder; det bliver så op til virksom- hederne og fiskerne at udnytte disse betingelser til eget og til samfundets fordel. Nye projekter Det er vores poli- tik, at alle ansøgninger om støtte til nye projekter skal behandles posi- (fortsættes næste side) Atuarpiuk? Nunatta EF-imit aninissaa pillugu atuagassiaq. Eqqorniagassartaqarpoq! Eqqugassaq: Bryssilimut upernaarsioriartorneq. Akissutissat aviisip iluani nanisinnaavatit. Saqq.: Finn Lynge, MEP. Siumut, Socialistit gruppiat. Har du læst? ILUMUT avisen om Grønlands udmeldelse af EF. Der er konkurrence i avisen! Præmie: Forårsrejse til Bryssel. Svarene finder du i avisen. Udg.: Finn Lynge. MEP. Siumut Socialistisk gruppe. ATUAGAGDUUTIT NR. 22 1984 ^3

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.