Atuagagdliutit - 20.06.1984, Blaðsíða 27

Piorsarsimassuseq •
sted i form af indledende undervis-
ningsplaner, der giver de seminari-
euddannede lærere nogle ideer om,
hvorledes uddannelsen af timelære-
re kan startes. Samtidigt må der væ-
re mulighed for, at de seminarieud-
dannede lærere fortløbende kan
hente ideer fra Seminariet, KUD og
et eventuelt bygdeinstitut. Jo større
vekselvirkning, der finder sted mel-
lem uddannelsessystemets forskel-
lige dele, jo bedre for den uafhæn-
gige udvikling.
Til sidst to praktiske problemer:
PÅ små steder, hvor der ikke er fem
timelærere ansat, må man selvføl-
gelig uddanne det antal, der er.
Visse steder kan der blive tale
om, at en seminarieuddannet lærer
opholder sig på stedet et stykke tid
mens han uddanner lokale unge til
lærere.
De uddannede timelærere skal
efterhånden erstatte de danske læ-
rere og i nogen grad de uuddannede
lærerkræfter. Man skal selvfølgelig
ike forvise de danske lærere, man
éngang har ansat, fra skolerne.
Mange af disse lærere besidder giv-
etvis nyttige erfaringer, der kan
bruges i den selvstændige udvikling
af skolen. Man bør bruge de res-
sourcer, der nu engang er i skoler-
ne, samtidig med at man fylder de
pladser, som den naturlige rytme i
afgangen af danske lærere, efterla-
der i skolerne op med timelærere.
Og igennem det fremsatte forslag
skulle disse timelærere efterhånden
uddannes til egentlige lærere.
Økonomisk set skulle der være
penge at hente — selvom man pga.
de timer, der benyttes til uddannel-
se af timelærere, må aflønne for fle-
re undervisningstimer igennem en
årrække.
Afsluttende
Der rejser sig selvfølgelig mange
spørgsmål, når man forestiller sig
en ændring af læreruddannelses-
strukturen som den foreslåede. Det
skal i den forbindelse nævnes, at
modellen er blevet forsøgt med held
i flere andre lande, der har været
kolonier tidligere. I Tyrkiet og i Me-
xico har man brugt modellen —
indtil højrefløjen tog magten i lan-
det og stoppede udviklingen inden-
for skolerne. På Cuba benytter man
ligeledes modellen. Især i opbyg-
ningsfasen var landets uddannel-
sessystem båret af en stor gruppe
kort-tids uddannede lærere. 1 dag
har man et uddannelsessystem, der
er bedre end de fleste andre Latina-
merikanske landes.
Hvis man sammenligner situatio-
nen i skolerne her med situationen i
skolerne i en lang række andre lan-
de, der har været kolonier tidligere,
ser man, at der i forhold til indbyg-
gertallet er mange veluddannede
lærere. Grønlandsksprogede lære-
fe. Det må være muligt at lade sko-
lens fremtidige udvikling udspringe
uf disse lærere.
Hvis man forestiller sig de danske
lærere i stigende grad erstattet med
korttids-uddannede lærere, vil der
så ikke ske en sænkning af skolens
Kultur
faglige niveau? Måske nok — i en
periode. Men svaret på spørgsmålet
afhænger stadig af, hvorledes man
definerer det faglige niveau. Hvis
man definerer det ud fra kravene i
en dansk videreuddannelse, bliver
svaret jo. Dette problem kan dog ri-
meligt overskueligt løses gennem
indbyggelse af et studieforbereden-
de skoleår (HF-år) tilsidst i skole-
forløbet. Dette år ville da være et
tilbud til dem, der ønsker videregå-
ende uddannelse i Danmark. Og re-
alistisk set er det nok en fordel for
samfundet stadig at kunne sende
unge på videregående uddannelser i
Danmark — til de uddannelser,
man ikke foreløbig opbygger her.
Når jeg her har fremsat et konk-
ret forslag til løsning af lærerman-
gelsproblemet, er det ment som et
oplæg til diskussion. Der kan givet-
vis forbedres meget i forslaget. Det
væsentlige for mig er at man må be-
gynde at forberede den selvstændi-
ge udvikling af skolesystemet i høj-
ere grad end det hidtil er gjort. Ikke
sådan, at man totalt skal bryde med
det danske uddannelsessystem,
men således at man får øget kontrol
over de konsekvenser, afhængighe-
den af det danske uddannelsessy-
stem, har for skolen.
Vi kan ikke blot blive ved at op-
ridse skolens symptomer. Der må
ske reelle ændringer. Og en sådan
ændring har jeg antydet i ovenstå-
ende. Det er ikke for tidligt at kom-
me i gang. I øjeblikket vanseliggø-
res kurser, der søger at fremme er-
faringsformidlingen i skolerne,
samtidig med at der er ideer fremme
om at bruge stadig flere tilkaldte
»Korttids-eksperter« fra Danmark
indenfor skole- og undervisning.
Hvis denne afhængige udvikling af
skolevæsenet skal stoppes, må man
begynde nu. Og derved blive sine
egne eksperter.
Det helt grundlæggende spørgs-
mål er nemlig stadigvæk, om det
overhovedet er muligt at tilpasse
skolen til samfundet samtidig med
at det tætte forhold til det danske
uddannelsessystem opretholdes.
Hvis man bruger de ressourcer,
der i øjeblikket fungerer indenfor
uddannelsesæsenet her, i et fælles
forsøg på at bryde med den afhæn-
gige udvikling, vil skolens sympto-
mer langsomt forsvinde. Indenfor
læreruddannelses er der hermed
fremlagt én løsningsmodel.
Peter Berliner
Ilinniarfissuaq
Maj 1984.
Litt.:
1) V. Borum: »Den grønlandske
skole« Grønlandsposten 9 - 1945.
2) »Kalaallit meeqqanut atuarfii«
1979-1982. Nuuk 1983.
3) »Uddannelsessituationen i
Vestgrønland« Nr. 2. KBHN 1961.
4) Chr. Berthelsen: »Den grøn-
landske skole gennem 20 år«. Nuuk
u.å.
5) Ministeriet for Grønland’s års-
beretning 1970-1982.
6) »Grønlands kommissionens be-
tænkning«nr. 3 1950.
7) Landstingsreferat eft. 1983.
8) Cirkulære 13/80.
DetStoreBømelotteri 1984
Notarius Publicus har udtrukket følgende numre:
40 gevinster å 10.000 kr.:
HOVEDGEVINST
1/4 million kroner: Nr. 227.301 - Nr. 3436.881
Nr. 454.033 _ Nr. 3503.982
Nr. 2641.674 Nr. 682.595 - Nr. 3759.712
Nr. 698.144 - Nr. 3960.032
2 gevinster å 50.000 kr.: Nr. 789.917 - Nr. 4171.073
Nr. 1310.274 Nr. 970.860 - Nr. 4292.168
Nr. 6473.843 Nr. 1121.095 - Nr. 4538.840
Nr. 1172.103 - Nr. 4589.254
Nr. 1221.990 - Nr. 4643.894
Nr. 1573.705 _ Nr. 4758.456
17 gevinster å 25.000 kr.: Nr. 1742.449 - Nr. 4878.527
Nr. 317.817 - Nr. 3671.178 Nr. 1875.402 - Nr. 5291.361
Nr. 561.734 - Nr. 4032.053 Nr. 1977.319 - Nr. 5403.006
Nr. 858.092 - Nr. 4424.371 Nr. 2106.677 - Nr. 5637.905
Nr. 1683.621 - Nr. 4973.756 Nr. 2390.619 - Nr. 5718.869
Nr. 2365.528 - Nr. 5154.804 Nr. 2449.386 - Nr. 5967.519
Nr. 2555.389 - Nr. 6236.139 Nr. 2745.871 - Nr. 6181.431
Nr. 2885.931 - Nr. 6712.309 Nr. 3076.537 - Nr. 6482.222
Nr. 2969.318 - Nr. 6830.220 Nr. 3326.321 - Nr. 6645.187
Nr. 3167.662 Nr. 3380.674 - Nr. 6948.194
ENDETALSGEVINSTER:
70 stk. å 5.000 kr.
70 stk. å 2.500 kr.
700 stk. KILDEMOES cykel m. 3 gear:
(Meddel herre* eller damecykel)
700 stk. CAVALET kuffert-sæt:
1400 stk. Oouble armbåndsur
(Meddel dame* eller herreur)
7000 stk. ITT Cloc-radio:
7000 stk. Quartz køkken-ur:
7000 stk. Elektronisk bordlighter:
7000 stk. »Årets Børneplatte« 1984:
5-cifrede endetal 67392
5-cifrede endetal 19443
4-cifrede endetal 3404
4-cifrede endetal
4-cifrede endetal
3-cifrede endetal
3-cifrede endetal
3-cifrede endetal
3-cifrede endetal
0584
2740 og 5213
486
613
995
102
Har De vundet, sendes vinder-lodsedlen i rekommanderet brev til:
Det Store Børnelotteri, L. I. Brandes Alle 1, 1956 København V,
senest 31. juli 1984, hvorefter gevinsten tilsendes pr. post.
Det reviderede regnskab fremlægges til gennemsyn i dagene 24. - 27. september kl. 10 - 15.
Tak fordi, De støttede foreningerne bag Det Store Børnelotteri!
Nye, stærke Volvo-lastbiler samt gode brugte
i alle mærker, klargjort på eget værksted.
Kran- og ladopbygninger samt specialopbyg-
ninger udføres på egen karosserifabrik.
Nye dæk og slidbanedæk samt alt i reservede-
le.
Erfaring i salg til Grønland.
Direkte lager tlf. 07-52 23 18
m NYB tt &WGiTE
Lastbiler
Denne Volvo F 85S
er netop i stand sat
og malet, og leveret
til Qaqortoq kommu-
,ne, Julianehåb.
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 25 1984 27