Atuagagdliutit - 15.09.1989, Blaðsíða 8

Nukakkuluk Kreutzmann, IA: Ikiortikkumasoq imminut
napatinnissaminutpiumassuseqartariaqarpoq. (Åss.:LIL)
Nukakkuluk Kreutzmann, IA: Den trængende må have vilje
til at hjælpe sig selv. (Foto: LIL)
Pillaataanngilaq
Suliumannginnermi ikiuutisisiiinaanngmneq pillaataanngilaq
(SS) • Issatsiaq inunnik
isumaginninnermut
ataatsimiititaliap aala-
jangermagu inunnut, su-
liamik innersuuasamik
tigusiumanngitsunut,
sapaatit akunnerini arfi-
neq-pingasuni ikiuuti-
nik tunisisarneq unitsin-
neqassasoq, inuit ilumut
ikiuutinik pis ari aq ar tit-
si vissut eqqorniarne-
qanngillat. Iluaqutaan-
gilarli sapaatit akunne-
rit tamaasa aningaasa-
nik tunisiuaannassagut-
ta, inuup imminut ikior-
nissani piumassuseqarfi-
ginngippagu. Taama
oqarpoq Nukakkuluk
Kreutzmann, Inuit Ata-
qatigiit.
Nukakkuluk Kreutz-
mann Nuup kommuniani
inunnik isumaginninner-
mut ataatsimiititaliamut
ilaasortaavoq, taamatullu
inuit suliamik kommuni-
miit innersuussutigineqar-
tumik tigusiumanngitsut
sapaatit akunnerini arfineq-
pingasuni pisortatigoortu-
mik ikiuutisisarsinnaan-
nginnissaannik aalajangii-
nermut peqataasimallu ni.
Taamatut aalajangiineq
sioqqullugu misissuinerit
ersersissimavaat inuit 40-t
50-llu akomanni, suliffissa-
mik innersuussutigineqar-
tumik tigusiumasimanatik,
ikiuutinik pisartut.
Sooq
suliumannglnneq
- Siunnersuisartutut paasi-
niagassatta ilagaat: Sooq-
una inuup suliaq taanna ti-
gujumanngikkaa. Ikiuinis-
s ar put allarluinnakkut in-
gerlanneqartariaqamerlu-
ni. Oqariarta maskinarbej-
deritut inersimasoq, taama-
tut sulinissaminik inner-
suunneqarnini malinngik-
kaa. Soormitaavaana suliaq
nalunngisani taanna tigqju-
manngikkaa. Immaqa ma-
skinarbejderi tut sulinissa-
minut naleqqukkunnaarsi-
mavoq. Taava allatut eqqar-
sartariaqalissaagut. Imma-
qa allamik ilinniarnissami-
nut periarfissiuunneqarta-
riaqarpoq, ilinniareersima-
sani sivisuumik malinnaaf-
figisimanngikkuniuk, Nu-
kakkuluk Kreutzmann
oqarpoq, nangillunilu:
- Inunnik isumaginnin-
nermut siunnersortip ikior-
tikkumasullu suleqatigiin-
nerat ima pitsaatigisaria-
qarpoq, siunnersortip nali-
liinera pisariaqartitsiner-
mut atatillugu tamakkii-
suusariaqarluni, ikiortikku-
mallunilu qinnuteqartoq pi-
sar iaqartitaminik lkiuutisil-
luni. Taamaaliornikkut ki-
naluunniit ilumut ikiorne-
qamiss aminut pisariaqar-
titsivissoq naaggaarneqar-
sinnaanngilaq, Nukakkuluk
Kreutzmann oqarpoq.
Inuit unittoorsimasut eq-
qarsaatigalugit ullukkut
højskolimik pilersitsinissaq
pitsaasuussasoq, inunnik
isumaginninnermut ataat-
simiititaliamut ilaasortaa-
soq isumaqarpoq.
- Ullukkut højskolimi ua-
gut, ikiortikkumasullu, paa-
sisinnaassavarput inuutis-
sarsiornerup lluani saaffi-
ginnissimasup periarfissai
sorliit inummut tassungar-
pisaq pitsaanerpaassaner-
sut.
- Aamma ikiuutitut tun-
niussinaasavut qanoq-it-
tuuneri eqqarsaatigisaria-
qarpavut. Ilumut ilinniaga-
qarsimanngitsumut suliaq
suugaluartorluunniit tun-
niutissavarput, inummut
tulluutinngikkaluarpal-
luunniit. Inuup taassuma
piginnaassuseqarfii allaap-
pata, iluaqutaanavianngilaq
allarluinnarmik suliaqartis-
sagutsigu, Nukakkuluk
Kreutzmann oqarpoq.
Plsinnaatitaaffiit
- Soorumani aamma inuit
pisinnaatitaaffeqarput,
taakkulu ilisimatitsissuti-
gissavagut ikiuutinik tunisi-
sinnaanngitsilluta. Ikiuuti-
nilli pisariaqartitanik tuni-
sissagutta, ikiuutinik qin-
nuteqartoq suleqataajumas-
suseqartariaqarpoq. Inuup
qjomartorsiutiminit ani-
guiumassuseqarnera pisari-
aqarluinnarpoq, inuup im-
minlit napatissinnaaleqqin-
nissaanut, ilaqutaqarunilu
ilaquttaminik pilersuisin-
naanissaanut, ikiuinerput
iluatsippat.
- Inunnik isumaginnin-
nermut inatsimmi erseqqil-
luinnartumik allassimavoq
kinaluunniit imminut, ila-
quttaminillu, pilersuinissa-
ni pisussaaffigigaa. Taa-
maattumik peqqiilliorluni
sulisinnaannginneq upper-
narsaatissaqartinngikkaan-
ni, suliffeqannginneq nam-
mineq pisuussutiginagu up-
pemarsaatissaqartinngik-
kaanni, kiisalu uppernar-
sarsinnaanngikkaanni ilu-
mut suliffissamik peqan-
ngilluinnartoq, taava pisor-
tatigoortumik ikiuutinik pi-
soqarsinnaanngilaq, ineqar-
nermullu innaallagissamil-
lu pilersomeqarnermut aki-
liutissat pisortanit matus-
suserneqarsinnaanatik,
Nuup kommuniani inunnik
isumaginninnermut allaffe-
qarflmmi pisortaq Keld
Stigsen oqarpoq.
Keld Stigsenip erseqqis-
saatigaa sapaatit akunneri-
ni suliumanngitsunut
ikiuutinik mattussineq nu-
taajunngimmat, 1987-milu
aalajangikkamik sukanner-
nerulersitsineru in narmat.
Taamani suliffissamik tigu-
siumanngitsut sapaatit
akunnerini tallimani ikiuu-
tinut mattussaapput, ine-
qamermulli innaallagissa-
millu pilersomermut akiliu-
tissat pisortanit akilerne-
qartarlutik
Det er ikke en straf
Karantæne for socialhjælp ved arbejdsvægring ikke straf
(SS) - Da socialudvalget
fornylig besluttede at gi-
ve otte ugers karantæne
for personer, der ikke
tog imod anvist arbejde,
var det ikke for at ram-
me dem, der virkelig har
behov for socialhjælp.
Men det hjælper ikke at
give penge ud, uge efter
uge, hvis personen ikke
selv er indstillet på at
hjælpe sig selv. Det siger
Nukakkuluk Kreutz-
mann, Inuit Ataqatigiit.
Nukakkuluk Kreutz-
mann er medlem af social-
udvalget i Nuuk kommune,
og var således med til at ind-
føre bestemmelsen om ka-
rantænen for folk, der ikke
tog imod anvist arbejde fra
kommunen.
En undersøgelse, forud
for indførelse af karantæ-
nen, viste at der var mellem
40 og 50 personer, bare på
Nuussuaq, som modtog so-
cialhjælp, uden at ville tage
det arbejde, de fik anvist.
Hvorfor
arbejdsvægring
- Det, vi må finde ud af som
socialrådgivere, er: Hvorfor
tager personen ikke det an-
viste arbejde. Skal vi dreje
hjælpen hen i en helt anden
retning. Lad os sige, at en
maskinarbejder ikke tager
det anviste arbejde indenfor
sit fag. Hvorfor gør han ikke
det. Måske egner han sig ik-
ke til dét job mere. Så må gå
ind i andre tankebaner. Må-
ske bør han omskoles, må-
ske skal han have genop-
frisket faget, hvis han har
været længe væk fra det, si-
ger Nukakkuluk Kreutz-
mann, og fortsætter:
- Samarbejdet mellem so-
cialrådgiveren og klienten
må være så god, at det skøn,
der foretages af sagsbehand-
leren skal være så dækken-
de som overhovedet muligt,
så den trængende lår den
nødvendige hjælp. På den
måde vil ingen, som virkelig
har behov for økonomisk
hjælp ikke blive ramt, siger
hun.
For personer der er gået i
stå, vil oprettelse af en dag-
højskole være en god idé,
mener socialudvalgsmed-
lemmet.
- På en daghøjskole kan
både vi, og klienten, finde ud
af, hvilke muligheder inden-
for erhvervslivet, der passer
klienten bedst.
- Vi må jo også tænke på
den form for hjælp vi giver.
Er det korrekt af os, at give
det første det bedste job til
en person, bare fordi ved-
kommende måske er ufag-
lært. Hvis vedkommendes
talenter ligger ét sted, kan
det ikke nytte noget at give
vedkommende et job et helt
artdet sted, siger Nukakku-
luk Kreutzmann.
Rettigheder
- Folk har selvfølgelig og-
så rettigheder, og dem skal
de kende, i det øjeblik, de
ikke kan få socialhjælp. Men
for at vi skal kunne give den
fornødne hjælp, må klienten
samarbejde med os. Person-
ens lyst til at komme ud af
sine problemer er en forud-
sætning for, at vor hjælp
kan lykkes, sådan at person-
en igen kan stå på egne ben,
og forsørge sig selv, og sin
familie, hvis vedkommende
har forsørgerpligten for en
familie.
- Det står højt og tydeligt i
sociallovgivningen, at en-
hver har pligt til at forsørge
seig selv og sin familie. Så
hvis man ikke kan doku-
mentere at man ikke kan ta-
ge arbejde af helbredsmæs-
sige årsager, og at arbejds-
løsheden ikke er selvfor-
skyldt, samt at man simpelt-
hen ikke kan få arbejde, for-
di der ikke er noget at få, så
kan man hverken få offent-
lig hjælp, eller få betalt hus-
leje og elregning af det of-
fentlige, siger socialchef
Keld Stigsen, Nuuk kom-
mune.
Han understreger at 8-
ugers karantænen kun er en
opstramning af en bestem-
melse fra 1987, hvor ar-
bejdsvægring gav 5 ugers
karantæne, men hvor klien-
terne fik både husleje og el-
regning betalt af kommu-
nen.
NUUK KOMMUNE
1SUMAGINNINNERMI ALLAFFIK
QAAMMATINI MARLUNNt
PISORTA TIGOORTUMIK IKIUUTINIK
PISARTAGAQARSINNAANNGINNERMIK
KINGUNERQARTARPOQ
Nuup kommuniata ulluni makkunani mappersagaq »Suliu-
mannginneq« saqqummersippaa.
Nuuk kommune udsender i disse dage pjecen »Arbejdsvæg-
ring«