Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 09.03.1995, Side 29

Atuagagdliutit - 09.03.1995, Side 29
Nr. 20 • 1995 29 /^^aCLp'Op'c/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN mandskor for begge ører, især når ban er gået i seng. Det kan ligefrem forhindre ham i at falde i søvn. Om dagen bruger han høreappa- rat på begge ører. Et andet problem er, at hans næse løber med det rene vand når han spiser og drikker. Han har fået Atro- vent næsespray; men det hjælper ikke. R. Det er muligt, at Deres mand ikke ville høre korsangen inde i hovedet, så længe I havde sex. Men symptomer- ne kommer nu ikke af sex- mangel. En del mennesker med hørenedsættelse oplever så- danne hørehallucinationer. Det er ofte i form af musik; men i Deres mands tilfælde er der altså et kor med. Det er meget generende dom andre former for tinnitus (»øresu- sen«), men svært at behand- le. Jeg synes dog, at han skal tale med sin ørelæge om det. Da denne også er specialist i næser, må han også se på sekretionen under spisning. Det er ret almindeligt hos ældre, især mænd. Men A- trovent - to spray i hvert næ- sebor et kvarter inden maden - kan ofte hjælpe. Bruger Deres mand sprayen på den- ne måde? ATASSUT -ip. marts 1995-mi inatsisartunut qinersinermi qinersiserpassuani uummam- mit pisumik qutsavigai, aammalu qinigassanngortittut tamarluinnaasa sinniisussaalu ATASSUT - ip qinigaalluarneranut ikiuulluarsimasut qutsavigivagut. ATASSUT - ip Inatsisartuni inissat tigummiligai arfineq pingasuniit qulinut amerleriarneri tamatta annertuumik nuannaarutigissavarput uagullu tamannaa assut tuppalliutigaarput siunissamilu suleriaqqinnissatsinnut nakussaassaatigissallugu. ATASSUT udtrykker herved sin dybeste tak til sine vælgere til landstingsvalget den 4. martsi995, ligeledes vil ATASSUT udtrykke sin dybeste tak til alle kandidater og deres suppleanter for deres indsats i valgkampen. Vi glæde os meget over ATASSUT's 8 pladser i landstinget er forøget til 10 pladser og det- te giver os ekstra styrke til at fortsætte vores arbejde for vort land. ATASSUT v/ Daniel Skifte siulittaasoq / formand Ukiut sisamakka- arlugit ruusarneq Pingajussaa pueraasarnera (rosen) qanittukkut qaanger- para. Taamaattarpunga uki- ut sisamakkaakannerlugit, tamatigut isikkakkut saamer- likkut taamaattarlunga. Ilan- ngullugu oqaatigilara iloqia- asumik isiagaqarnera (saa- merleq) pissutigalugu pila- tinnikuugama, tassalu aap- palaartumik pueraasarnera tamatigut aallartittarpoq pi- latinnerma ikiata eqqaagut. Nappaat eqqartugara pi- ngasoriarluni nalliuppoq, ul- lormut timiga atupilooreersi- matillugu. Savat pissuseqaa- taasaluunniit meqquinik an- noraassiassanillu (bomuld) sanaanik alerseqartuartuu- galuarlunga amitsuiiik ny- lonstrømpeqarsimavunga. Taakkua pissutaasimaner- pat ? Rosentræt. Ruusarneq amerluutaavoq. Immikkuullarissuuvoq pul- lartarluni, ataasiakkaanilu kissarulunneq ima ingasatsi- gisinnaalersarpoq ulorianar- silluni. Pencilina nassaarin- eqanngikkallarmat inuppas- suit ruusa toqqutigisarsima- vaat, aattut aseruuttoorsima- sutut ililluni timimut sia- ruaattarsimammat. Bakteriat ikikkoorlutik ti- mimut akuleruttarput, ikerli ima suunngitsigisartigaaq malugineqarsinnaasarani. Soorlu assersuutigineqarsin- naavoq putukkut akornini imaluunniit isikkakkut svam- perluni ikeqalernikkut. Imaaratarsinnavoq taakkua alersit nylon-imit sanaat nin- ngulaartut atorneqakulane- ratigut ikeqalersitsisimas- sasut - imaalluarsinnaavor- luunniit bakterianut akiuussitissa- killisitsisimasut, tassa isik- kap amiani. Aamma imaara- tarsinnaavoq ikip ilaa akiu- ussutissakitsoqarsimasoq. Kimillanneeraqaleruman- ngikkaanni eqqiluisaarneq i- sikkanillu paarsilluarneq pin- gaaruteqarluinnarput. Imma- qa pisariaqassaaq periarfis- saqaleriaruit isikkatit ammip nakorsaanut misissortissallu- git, taamaalioruit paasineqar- sinnaammat nappaammut taassumunnga nappaateqalis- sutaasumik ajoquteqarnersu- tit, soorlu isikkakkut svam- pemeq imaluunniit isikkak- kut aalameq (isugutak isik- kap akiuussutissaanik annik- illisitsisarpoq). Rosen hvert fjerde o ar Jeg har netop overstået mit tredje tilfælde af rosen. Til- fældene er kommet med cirka fire års mellemrum og altid i venstre fod. Den er i øvrigt opereret flere gange for klumpfod, og rødmen starter ved arret hver gang. Alle tre gange er sygdom- men kommet efter en dag med fysiske anstrengelser ud over det sædvanlige for mig. Jeg har haft tynde nylons- trømper på, medens jeg nor- malt går i uld- eller bomulds- strømper. Kan de nævne ting spille en rolle? Rosentræt. Rosen er en lokaliseret infek- tion i huden. Den giver en skarpt afgrænset rødme og hævelse, og feberen kan i nogle tilfælde blive truende høj. Før penicillinet døde mange mennesker af rosen, fordi infektionen spredte sig i kroppen som blodforgift- ning. Bakterierne kommer ind i huden gennem en læsion, der ofte er så lille, at patienten ikke selv har bemærket den. Det kan f.eks. være en lille revne mellem tæerne eller fodsvamp. Det .er da muligt, at de lidt hårde nylonstrømper og den megen brug af fødderne har medført en læsion - eller i alt fald har nedsat modstands- kraften mod bakterierne i fodens hud. man kan godt tænke sig, at der er et svagt sted ved arret. God hygiejne og pasning af fødderne, så der ikke ops- tår små eller store rifter, er vigtigt som forebyggelse. Måske skulle De ved lejlig- hed lade en hudlæge se på fødderne, så det kan afgøres, om De har en lidelse, der baner vejen for sygdommen, f.eks. fodsvamp eller fods- ved (fugt nedsætter hudens styrke). Udelukket Er det rigtigt, at kun gode dansere er gode elskere? T.O. Det vil jeg til enhver til benægte, fordi jeg er en elen- dig danser! Angutit erinar- soqatigiit pisuun- ngillat Uiga oqarpoq ajornartorsiu- tit taagulikkakka tassaasut ukiut arlallit matuma siorna kujattarunnaarnitsinnut pis- sutaaasut. llumoorpa? Ajornartorsiut tassaavoq uiga 72-nik ukioqarluni eri- narsoqatigiinnik angutinik tusaasuusisalersimammat, pingaartumik innaraangami. Allaammi sinilinngitsoorsin- naasarpoq. Ullukkut siutai tamarmik tusartaateqartar- put. Ajornartorsiut alla tassaa- voq nerigaangami imeraa- ngamilu kakkilertasarner- sua. Atrovent-imik nakorsa- ateqaraluarpoq; iluaqutaan- ngilarli. R. Imaalluarsinnaavoq ilagiit- tartillusi uit erinarsoqatigiin- nik tusaasuusisaqarumaneq ajortoq. Tusaasuusisarnerli ilagiinngittamermik pissute- qanngilaq. Inuit tutsarlussinikut taa- matut tusaasuusisarput. A- merlanertigut nipilersukka- nik; Illilli uiit tassa erinar-so- qatigiinnik angutinik tusaa- suusisarpoq. Tinnitus-itulli (»siorsutsitsineq«) allatulli tamanna ajoqutaasaqaaq, nakorsarniarnerali ajorna- kusoortaqaluni. Isumaqarpungali siutit nakorsaannukassasoq. Taan- na aamma qinngat nappaa- taannut immikkut ilisimasa- qarmat, nerinerup nalaani kakkilertasarnersua aamma misissussammagu. Taamaat- tarneq utoqqarni nalingin- naavoq, pingaartumik angu- tini. Nerinissarli minutsinik 15-nik sioqqullugu Atrovent- imik sorlukkut seqqitsameq iluaqutaasarpoq. Uit taamaa- liortarpa? Mandskor af sex- mangel Min mand påstår, at følgen- de problem skyldes, at vi holdt op med sex for et par år siden. Men kan det virkelig være rigtigt? Problemet er, at han som 72-årig er begyndt at høre

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.