Atuagagdliutit - 09.10.1997, Blaðsíða 12

12
Nr. 78 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
EN GUD LILLE EFTERNØLER
Der var ikke udfordringer nok på læreruddannelsen. Derfor valgte Vera Leth at uddanne sig til jurist
tiden, har hun stort set ikke
boet hjemme siden.
- Jeg gik på en skole sam-
men med Johanne Olsen fra
Sisimiut. Selvfølgelig kunne
jeg være sammen med hende,
men det var totalt forbudt at
tale grønlandsk sammen. Jeg
husker engang, hvor vi blev
taget på fersk gerning. Det
kostede en tur hos rektor. Vi
var jo i Danmark for at lære
dansk. Og dengang var tele-
fonforbindelserne jo heller
ikke som i dag, så jeg talte hel-
ler ikke med mine forældre.
Men vi fik da lov til at skrive
breve hjem, fortæller Vera.
Lærer eller jurist
Efter opholdet i Danmark kom
Vera i præpskole i Aasiaat og
efterfølgende i realskolen her.
- I 2. præp havde vi en
lærer, Kate Egerod, som skul-
le flytte til Danmark, samme
år, som jeg skulle begynde på
gymnasium i Helsingør. Hun
og hendes mand, Ole, boede i
Ålsgårde, 10 kilometer fra
Helsingør. De tilbød mig, at
jeg kunne bo hos dem. Jeg tog
imod tilbudet, og det er jeg
glad for. Vi var en stor fami-
lie, fordi de havde Bentia
Olsen, også fra Qullissat, med
som barnepige. Hun døde
desværre alt for tidligt i man-
dags. Men det var en rar tid
hos familien Egerod. Jeg er et
hjemmemenneske og kan lide
et roligt familieliv. Så det pas-
sede mig rigtig godt at bo hos
Kate og Ole.
Efter endt gymnasium tog
Vera til Ilulissat, hvor hendes
forældre var flyttet til i 1972,
og for en kort bemærkning
boede hun igen hjemme, mens
hun underviste som timelærer
på skolen.
Herefter besluttede Vera, at
hun ville uddanne sig til lærer.
Hun blev optaget på Semina-
riet i 1979 og begyndte da og-
så. Men noget gik hende
imod. Vera havde ønsket at
læse grønlandsk og engelsk på
liniefag, men fik afslag, med
begrundelse i, at hun ikke hav-
de haft undervisning nok i
grønlandsk.
- Det blev jeg temmelig ked
af, og med tiden syntes jeg
heller ikke, at der var udfor-
dringer nok for mig på lærer-
uddannelsen, så i 1981 søgte
jeg på Københavns Universi-
tet og blev optaget på jura-
uddannelsen.
»1970-71-imi atuaqatikka. Anden præp 11«, assip tunuarni allassimavoq, Verap nammineq assilisaa. Ilaatigut atuaqatigai Frederik Lynge, Mooqqu aamma
Halfdan Rasmussen.
»Mine gamle skolekammerater 1970-71. Anden præp II«, står der bag på dette billede, som Vera selv har taget. Blandt skolekammeraterne ses Frederik Lyn-
ge, Mooqqu og Halfdan Rasmussen.
Møde med sin udkårne
- Jeg kan lide at have ordnede
forhold omkring mig, og jeg
kan lide ro. Derfor besluttede
jeg at flytte til Helsingør, som
jeg jo kendte.
Det fortryder Vera ikke i
dag. På kollegiet mødte hun
nemlig sit hjertes udkårne -
Henrik Leth. Sammen flyttede
de til København, og i 1983
blev de gift.
Det passede så fint, at Vera
blev færdig som jurist i 1988,
mens Henrik samme år af-
leverede sin hovedopgave til
afslutning af sin uddannelse
inden for nationaløkonomi.
Endnu inden han havde fået
karakter for sin opgave, fik
fik en søn, Niels Ole, som
voksede op hos Vera og sine
bedsteforældre.
- Jeg var fem år, da han kom
til os, og jeg har altid betragtet
ham som min bror, siger Vera
og griner af det billede hun
viser frem af sig selv og Niels
Ole.
- Jeg bad ham ellers om at
tage trøjen uden på bukserne.
Men han insisterede på, at den
skulle inden i bukserne.
Skolegang
Vera Leth er af den genera-
tion, hvor dansk blev anset for
at være det eneste rigtige at
lære. Når man lige ser bort fra
religion, som foregik på grøn-
landsk, foregik al undervis-
ning frem til fjerde klasse på
dansk. Først i fjerde klasse be-
gynder undervisningen i faget
grønlandsk.
- Jeg forstår faktisk ikke
helt, hvordan det kunne lade
sig gøre at køre undervisnin-
gen på dansk. Vi kan jo ikke
have forstået meget af det i
starten.
-1 5. klasse kom vi så op til
en optagelsesprøve. De fem
bedste skulle til Danmark og
gå i skole i et år.
Vera, Jakob Kleist (bedre
kendt som Kuupik), Marie,
Inuaraq og Bodil bestod op-
tagelsesprøven og kom i 1970
til Danmark. Vera var bare 12
år, og ikke usædvanligt for
men ikke omkring sit arbejde.
Når talen kommer på hendes
job og de opgaver, der ligger
og venter på at blive løst, står
munden ikke stille. Og Vera
Leth fortæller gerne om sine
visioner for det nye job, hun
tiltrådte 1. februar i år. Jobbet
som Grønlands første kvinde-
lige Ombudsmand.
Qullissat
Men dette interview skal ikke
kun handle om Vera Leths
job, men i lige så høj grad om
hende selv. Hvem er denne
kvinde, som et samlet Lands-
ting kunne blive enige om at
sætte i Ombudsmandens stol
efter den respekterede Emil
Abeisens afgang.
Vera Jensen er født i Qullis-
sat i 1958 af forældrene Jør-
gen og Bolethe, som begge,
efter forholdene var oppe i
årene, da de fik deres lille
efternøler. Veras to ældre
søskende var stort set fløjet fra
reden, da hun kom til verden.
- Jeg fik stor opmærksom-
hed af mine forældre. Jeg
husker i alt fald, at jeg havde
en lettere barndom end mine
søskende. Jeg skulle ikke så
ofte hente vand eller kul, som
mine søskende skulle. Jeg var
på mange måder mere for-
kælet.
Selvom Vera var eftemøg-
ler voksede hun ikke op alene.
Hendes ældre søster, Regine,
NUUK(LRH) - Udfordringer-
ne inden for læreruddannelsen
på Seminariet i Nuuk var gan-
ske enkelt ikke store nok. Der-
for blev Vera Leth, som den-
gang hed Jensen, ikke lærer
men jurist.
AG har sat Ombudsmand
Vera Leth stævne på hendes
kontor på skibshavns vej. Det
er en dejlig dag. Solen skin-
ner, og der hersker en usæd-
vanlig ro på Ombudsmandens
arbejdsplads, og det er vel at
mærke ikke fordi, der ikke er
arbejde nok til Ombudsman-
den og hendes medarbejdere.
- Selvom der er meget at
lave er det en rar arbejdsplads,
siger Vera Leth og siger ud i
kontoret, før hun lukker dø-
ren:
- Jeg er lige optaget et styk-
ke tid.
Døren ind til Veras kontor
er normalt ikke lukket. Men i
dag skal hun tale om sig selv.
Og det kan mærkes, at hun
egentlig synes hendes arbejde
er vigtigere og mere interes-
sant at fremhæve i AG. Vera
Leth er beskeden. Hun er
beskeden omkring sin person,
Vera ataatsimik ukioqalilersoq angajoqqaanilu Jørgen aamma Bolethe Qullissani. - Kingulli-
aavunga nukatsitaallungalu.
Den knap 1-årige Vera og hendes forældre Jørgen og Bolethe i Qullissat. - Jeg var efternøler
og forkælet.