Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 14.05.1998, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 14.05.1998, Blaðsíða 6
6 • TORSDAG 14. MAJ 1998 ATUAGAGDLIUTIT Bankdirektør slipper for tiltale i første omgang Manasse Berthelsen går videre til justitsministeriet Inatsisartut ukiaanerani ataatsimiinneranni Grønlandsbanken sakkortuumik isornartorsiomeqarpoq, tamannalu naggasemeqarpoq bankdirektør Frank Kristensen politiinut tunniunneqarneranik. Rigsadvokat Henning Fode ullumi naliliivoq, unnerluussineq eqqartuussivimmi ajugassutaasinnaanngitsoq. Grønlandsbanken blev på efterårssamlingen udsat for massiv kritik i landstingssalen, og balladen endte med en sigtelse mod bankdirektør Frank Kristensen. Rigsadvokat Henning Fode vuderer i dag, at sigtelsen ikke holder i retten. Et spørgsmål om principper Journalister skal ikke udlevere deres båndoptagelser NUUK(JB) - Der bliver ikke rejst tiltale mod den sigtede bankdirektør Frank Kristen- sen, Grønlandsbanken, for overtrædelse af bank- og sparekasseloven. I alt fald ikke i første om- gang. Rigsadvokat Henning Fode i Danmark har nemlig den 6. maj sendt et brev til landstingsmedlem Manasse Berthelsen. Rigsadvokaten skriver, at han har henlagt sagen med henvisning til, at bankdirektøren næppe kan blive dømt på det foreliggen- de grundlag. Det var Manassa Berthel- sen, som efter en artikel i AG under efterårssamlingen an- meldte direktør i Grønlands- banken Frank Kristensen til politiet for at have videregi- vet fortrolige bankoplysnin- ger til avisen. Efter en længere efterforsk- ning valgte politimesteren i Grønland Jørgen Meyer at sende sagen til afgørelse hos rigsadvokat Henning Fode, som altså nu har afvist den. Men hermed er sagen ikke slut. Manasse Berthelsen har besluttet at forfølge sagen yderligere og vil anke rigsad- vokatens afgørelse til justits- ministeriet. Sagen Sagen tog sin begyndelse i landstingssalen, hvor Manas- se Berthelsen i slutningen af september som ordfører for partiet Inuit Ataqatigiit frem- satte nogle kritiske bemærk- ninger om Grønlandsbanken. Anledningen var en sag om rentebegunstiget opspa- ring. Forhandlingerne i salen blev refereret i AG den 30. september, hvorefter bankdi- rektør Frank Kristensen på eget initiativ onsdag den 8. oktober ringede til den på- gældende AG-joumalist og beklagede sig over, at bladet efter hans mening alt for ukritisk refererede politiker- nes udtalelser fra talerstolen. Samtidig gav Frank Kri- stensen dog udtryk for, at banken ikke tog kritikken fra Manasse Berthelsen alvorlig: »- Manasse Berthelsen har jo rod i sin privatøkonomi, og han har misligholdt sin afdragsordning på et lån i Grønlandsbanken. - Kritik fra sådan en mand kan vi jo ikke til dagligt tage alvorligt, men vi bliver alli- gevel nødt til at reagere, når han fremsætter sin urimelige kritik fra Landstingets taler- stol«, stod der i AG den 16. oktober. Det var for meget for Manasse Berthelsen. Landstingsmedlemmet ind- gav straks politianmeldelse mod Frank Kristensen samti- dig med, at han tilbågeviste bankdirektørens beskyld- ninger. Bankdirektøren har imid- lertid nægtet sig skyldig, idet han har oplyst, at han ikke har undersøgt og ikke har kendskab til Manasse Ber- thelsen privatøkonomi, og at han i det hele taget er blevet fejlciteret i AG. Frank Kristensen har til politiet forklaret, at han på eget initiativ ringede til jour- nalist Kurt Kristensen ons- dag den 8. oktober klokken 15.30. Frank Kristensen hævder, at han under telefonsamtalen, som han i øvrigt opfattede som privat, i virkeligheden har sagt til avisen, at han har forstået Manasse Berthelsens udtalelser fra talerstolen så- dan, at landstingsmedlemmet havde fået afslag på at optage lån i banken. Bankdirektøren hævder også, at han herefter i helt generelle vendinger sagde til journalisten, at dette kunne skyldes, at Manasse havde rod i privatøkonomien eller havde misligholdt et lån. Konklusionen på bankdi- rektør Frank Kristensens for- klaring til politiet er altså, at han på eget initiativ har rin- get til en journalist og uop- fordret er begyndt at tale om en privatkundes økonomi og derefter har fremsat gætterier og formodninger om kun- dens kreditværdighed. Frank Kristensen har fun- det denne fremgangsmåde med uopfordret at ringe ud i byen til 3.mand og i generel- le vendinger kommentere og gisne om navngivne privat- kunders økonomi helt kor- rekt, fordi han opfattede samtalen med journalist Kurt Kristensen som blot en privat samtale. Ingen anledning til formodninger Men Manasse Berthelsen har hverken fra talerstolen eller i AG givet udtryk for noget sådant, og Frank Kristensen har ikke haft anledning til at fremsætte sine »private« for- modninger. AG’s journalist Kurt Kri- stensen har under vidnean- svar i kredsretten i Nuuk for- klaret, at Frank Kristensen er citeret helt korrekt. Det var altså ikke tale om generelle, men konkrete vendinger. Det lægger rigsadvokaten imidlertid ikke vægt på. Han vil have andre vidner og på- peger, at ingen har overhørt telefonsamtalen mellem Frank Kristensen og AG, ligesom Kurt Kristensen ikke har villet oplyse, om samta- len findes på bånd. Men i virkeligheden spiller det ifølge rigsadvokaten hel- ler ingen rolle, om Frank Kristensen har udtalt sig som citeret i AG, når bare oplys- ningerne ikke stammer fra direktørens »udøvelse af hans erhverv«. Den finesse kommer også bag på Manas- se Berthelsen, der som kunde i banken mener, at han burde være beskyttet mod den slags udtalelser fra bankens funkti- onærer. Hvorfor rigsadvokaten Politiets efterforskning blev trukket i langdrag, fordi poli- tiet mente, det var af afgø- rende betydning at få afkla- ret, om der fandtes en bånd- optagelse af telefonsamtalen. Det forbeholdt journalist Kurt Kristensen sig imidler- tid ret til ikke at svare på (læs på modstående side - red). Da efterforskningen var afsluttet, besluttede politime- steren sig for at sende afgø- relsen om et eventuelt tiltale- forhold til rigsadvokaten, som efter nogle måneder nu har henlagt sagen. AG har spurgt politimester Jørgen Meyer, hvorfor han sendte »Sorteper« videre til rigsadvokaten: - Det gjorde jeg, fordi der ikke måtte herske tvivl om uvildighed i afgørelsen, siger politimesteren til AG. - Det er således, at vi i den øverste politiledelse har en mand, der er tæt knyttet til Grøn- landsbanken (politiinspektør Abel Egede er medlem af Grønlandsbankens bestyrelse - red.), og for ikke at få skudt i skoene, at politiets afgørel- se er påvirket af dette for- hold, fandt jeg det bedst at overlade afgørelsen til rigs- advokaten. Videre til justitsministeriet Landstingsmedlem Manasse Berthelsen går nu videre med sagen til justitsministeriet. - Henvender du dig direkte til justitsministeren ? - Det har jeg ikke helt overblik over endnu, svarer Manasse Berthelsen. - I første omgang skriver jeg til rigsadvokaten for at forhøre mig om den korrekte anke- gang, og så følger jeg den. Manasse Berthelsen stiller sig i øvrigt helt uforstående overfor flere af rigsadvoka- tens begrundelser for at afvi- se sagen. Efter hans mening er der adskillige ukorrekte oplysninger i rigsadvokatens beslutningsgrundlag, blandt andet den omstændighed, at han ikke har givet anledning til gætterier om, at han har fået afslag på lån eller har rod i sin privatøkonomi. Som politisk ordfører var det Inuit Ataqatigiits holdning, han fremførte i landstingssalen og ikke hans private syns- punkter. Landstingsmedlemmet er i øvrigt forbløffet over, at man som bankmand åbenbart kan udtale sig i generelle vendin- ger om enkeltkunder i ban- ken - især når det gælder så ømfindtlige påstande som dem, denne sag bygger på. AG har aldrig modtaget krav om dementi fra Grøn- landsbanken. NUUK(JB) -1 sagen mellem landstingsmedlem Manasse Berthelsen og bankdirektør Frank Kristensen om brud på bank- og sparekasselovens tavshedpligt har journalist Kurt Kristensen, som skrev artiklen i AG torsdag den 16. oktober, flere gange været afhørt af politiet i Thisted og Nuuk og flere gange været indkaldt som vidne i kreds- retten i Nuuk. Journalist Kurt Kristensen har både til politiet og under vidneansvar til kredsretten sagt, at han har citeret bank- direktør Frank Kristensen fuldstændig korrekt i artiklen fra torsdag den 16. oktober omkring landstingsmedlem Manasse Berthelsens privat- økonomi. Denne forklaring, som altså i kredsretten er afgivet under vidneansvar, har imid- lertid ikke været nok for poli- tiet, der har ønsket yderligere dokumentation. Politiet har flere gange spurgt til en eventuel bånd- optagelse af samtalen, fordi der i dag står en båndoptager, tilkoblet telefonen, på de allerfleste journalisters bord - også Kurt Kristensens skri- vebord. Med politierts krav om yderligere dokumentation og et formodet efterfølgende krav om at få udleveret bånd- optagelser har sagen bevæget sin ind på nogle afgørende principper for journalistens arbejde i et demokratisk samfund. Tab af velfærd AG har forelagt denne pro- blemstilling for rigsfælles- skabets førende pressejuridi- ske ekspert, juristen og jour- nalisten Knud Aage Frøbert fra Danmarks Journalisthøj- skole i Aarhus. Det er Knud Aage Frøberts helt klare opfattelse, at jour- nalisten end ikke under vid- neansvar i retten har pligt til at fortælle, hvilke journalisti- ske redskaber, der er blevet brugt under et interview. Knud Aage Frøberts argu- ment er, at en forklaring un- der vidneansvar om at have citeret kilden fuldstændig korrekt er fuldt ud tilstræk- keligt. Det vil derfor svække tilli- den til den pågældende med- arbejder som journalist, hvis han desuagtet som vidne for- pligtiges til at oplyse, om samtalen er optaget på bånd. I den grønlandske retsple- jelov hedder det, at et vidne kan nægte at afgive forkla- ring, hvis denne forklaring antages at ville udsætte vid- net for tab af velfærd. Nu er velfærd et snurrigt, gammelt ord, men Knud Aage Frøbert siger, at en journalists ord, afgivet under vidneansvar i retten, er gan- ske tilstrækkeligt. Det vil til gengæld beklik- ke journalistens troværdig- hed, hvis han selv skal føre dokumentation for sit vidne- udsagn. Journalistens ord De redaktionelle medarbej- dere på AG er medlemmer af Grønlands Presseforening og Dansk Journalistforbund. AG har derfor også fore- lagt problemstillingen om- kring brugen af båndoptagel- ser for formanden for Dansk Journalistforbund Lars Poul- sen, der ikke er i tvivl: Jour- nalister skal ikke udlevere deres bånd til politiet. - Det er generelt af stor betydning for journalister, at offentligheden (potentielle kilder) kan have tillid til, at ikke-publicerede notater, op- tagelser af lyd eller billeder m.v. ikke offentliggøres eller udleveres til brug for myn- digheder i ikke-redigeret form, siger forbundsforman- den. - Journalister skal stå inde for stoffet i den form, det publiceres, og i henhold til reglerne i Medieansvarslo- ven, reglerne for god presse- skik, straffeloven m.m. - På given foranledning skal Dansk Journalistforbund udtale, at der ikke i forbin- delse med en journalists videnafgivelse i retten bør lægges afgørende vægt på, om journalisten kan under- bygge sit vidneudsagn med båndoptagelser. - Det beror på tilfældighe- der, om optagelser og notater gemmes efter den eventuelle offentliggørelse af en artikel på basis af et interview, lige som dele af et interview kan være optaget på bånd, mens andre dele ikke er. - Når journalisten har været personlig til stede un- der hele interviewet, er det uden enhver tvivl fuldt ud til- strækkeligt, at journalisten i det enkelte konkrete tilfælde under respekt for principper- ne om kildebeskyttelse er- klærer sig villig til at afgive vidneforklaring under sæd- vanligt ansvar, siger forman- den for Dansk Journalistfor- bund Lars Poulsen. Nej til udlevering På Dansk Journalistforbunds delegeretmøde fornyligt i Nyborg, hvor også Grøn- lands Presseforening var re- præsenteret, blev der frem- lagt en udtalelse omkring samme problemstilling. Den aktuelle sag for udta- lelsen var en episode på Nørrebro i København, hvor formanden for Dansk Folke- parti, folketingsmedlem Pia Kjærsgaard blev overfaldet af unge autonome og måtte søge tilflugt i en bank. Et par mindre TV-stationer filmede episoden, og politiet har senere krævet råbåndene fra TV-kameraeme udleveret for at kunne identificere bal- lademagerne. Hidtil forgæ- ves, selv om politiet er gået rettens vej. Udtalelsen, som blev frem- sat af Ekstra Bladets Medar- bejderforening, lyder: »Delegeretmødet i Dansk Journalistforbund støtter TV- selskabeme »Local Eyes« og »TV-Stop« i deres afvisning af at levere rå-bånd af opta- gelserne i forbindelse med Pia Kjærsgaards besøg på Nørrebro, uanset at politiet prøver at gå rettens vej. - Det er afgørende for jour- nalister og fotografer, at vi ikke gøres til »part i sagen«, når vi - ofte under i forvejen vanskelige vilkår - arbejder i situationer, hvor forskellige grupper kan misbruge vores arbejde«. Udtalelsen blev vedtaget eenstemmig på delegeretmø- det. ASS./ FOTO: VMR

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.