Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 01.09.1998, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 01.09.1998, Blaðsíða 6
6 • TIRSDAG 1. SEPTEMBER 1998 ATUAGAGDLIUTIT Inger aamma Rudi Burghardt siullermeemermi ajugaapput Qooqqunilu akunnittarfiup ikuallannera pillugu eqqartuussineq nangeqqinneqassaaq NUUK (JB) - AG-ip siulittu- ineratut pisoqarpoq. Lands- dommer Søren Søndergaard Hansen sajunngilluinnarluni tallimanngormat ualikkut aa- lajangiivoq Qooqquni akun- nittarfiup ikuallannera pillu- gu eqqartuussineq nutaamik ingerlanneqassasoq. Nam- mineerluni 1992-imi Inger aamma Rudi Burghardt- ikkut ikuallatsitsisimasutut eqqartuunneqarlutik ukiup affaani pineqaatissinneqarsi- masunut inissiisarfimmut inissinneqartussanngormata eqqartuussisunut siulittaasu- uvoq, maannakkullu - ukiut arfinillit qaangiutilersut - aa- lajangerpoq aappariit nutaa- mik periarfissinneqassasut. Imaanngitsoq 1992-imi eqqartuussut peqqissimissu- tigigamiuk. Paasissutissalli nutaat saqqummiunneqarsi- mapput, taakkulu pissutaa- sinnaagaluarput ukiut arfi- nillit matuma sioma eqqar- tuussinerup allamik ineme- qameranik. Landsdommerip aalaja- ngernerminut tunngavigaa Dansk Brandteknisk Institut- imiit paasissutissat nutaat ta- kutitsisinnaammata nammi- neerluni ikuallattoqalersima- sinnaasoq. Aammattaaq im- mikkut ilisimasallit marluk - aappaa Institut-imeersoq, aappaariinnut Burghardt-ik- kunnut uppernaarsaasoq, aamma pinerluttaalisitsisut teknikimut immikkoortor- taannit Danmark-imeersumit politimesteri sinnerlugu up- pemarsaasoq - oqaaseqarma- ta ikuallattumit assilisat i- kuallattup aallartiffigisinnaa- saa iluamik takutissinnaan- ngikkaat. Marlunngormat ulloq naal- w| NI IO lugu eqqartuussivimmi isu- masiuinermi (AG kingulleq atuaruk - aaqq.) naammattu- nik tunngavissaqaraluarpoq eqqartuussinerup nangeqqin- neqamissaanut. Eqqartuussi- vimmi eqqortumik aalaja- ngiisinnaannginneq, eqqar- tuussivimmi tassani kukku- sumik ingerlatsineq, brandin- spektøriusimasoq assigiin- ngitsorpassuamik suliaqarsi- masoq, kredsretimi landsreti- milu kukkusumik nassuiaa- nerit, politiit amigartumik paasiniaasimanerat, upper- narsaatissat amigartut, ilisi- mannittunik aggersaasiman- nginneq pasinnissutillu ami- gartut pissutaallutik. Inger aamma Rudi Burghardt- ikkut eqqartuussissuserisuat Chr. Harboe Wissum peqqis- saartumik piareersarsima- voq, naallu landsdommerip suliami paasissutissat nutaat maluginiamerugaluarai - taa- matut pisoqartussaammat - qularutissaanngilaq 1992-imi eqqartuussinermi uppernar- saatissat qularnartut nutaa- mik isummernermut pissu- taasimassasut. Maannakkullu eqqartuus- sineq nangeqqinneqartussan- ngorpoq. Aallaqqaataanit Suliaq aallaqqaataanit aal- lartinneqartussanngorpoq, uppemarsaatissat nutaat tun- ngavigalugit politiit kissaati- gippassuk taamaaliortoqas- sasoq. Nangeqqinneqarnis- saa kinguneqaannassanngi- laq maalaaruteqameq pillugu suliaq nangeqqinneqartoq, kisiannili eqqartuussineq aal- laqqaataaniit aallartinneqar- tussaalerpoq. Pinngitsuuti- taaneq imaluunniit unner- luussutip tunuartinneqamera pissutaassapput nutaamik eq- qartuussisoqalerneranut, u- tertillugit tunniunneqarsin- naassallutik taarsiissuteqar- neq, sillimmassiissutit aam- malu ikuallannerup kingoma aappariit pigisaat arsaarin- nissutigineqarsimasut. Taamatullu pisoqarsinnaa- nera paasinarsiumaarpoq. Maannakkummi ingerlanne- qaqqaassaaq eqqartuussineq nutaaq. Taamatut aalajangiisoqar- nerata kingoma aappariit ilu- arisimaarinnittut tussunngu- sullu eqqartuussivimmit a- nipput. Ukiuni arfinilinni Inger aamma Rudi Burg- hardt-ikkut erloqissuteqartar- simapput, namminneq oqar- niamerat malillugu eqqartu- ussivimmi eqqunngitsumik pineqarsimanertik pissutiga- lugu. 1992-imi tupaallannar- tumik eqqartuussinemp ki- ngorna aappariit sulissutigiu- arsimavaat eqqartuussinemp nutaamik ingerlanneqarnis- saa. Aappariit illersuisuisa Jan Bønæs-ip aamma Ole Rud-ip kredsretimi landsretimilu saqqummiuttarsimavaat i- summat asserluinnaat, mar- lunngormat eqqartuussivim- mi isumasiuinermi eqqar- tuussissuserisup Wissum-ip saqqummiussaasa assingi. Taakkuli iluaqutaanngillat. Illersuisut marluullutik suli- aqaannarsimanngillat, kisi- annili qularuteqaratik isuma- qartuarsimallutik aappariit pinngitsuusut. Tamannali iluaqutaanngi- laq. 1992-imi eqqartuussineq misigissutsinik sakkortuunik imaqarpoq, inuinnaallu »eq- qartuussinerat« sakkortooru- jussuuvoq. Kikkut tamarmik Qooqqut nuannarimmatigik. Maannakkulluj ikuallassima- voq, pisuusullu pineqaatin- neqassapput. Pisuutinneqarpullu Inger aamma Rudi Burghardt-ik- kut. Ulloq nuannersoq Aappariinnut Bueghardt-ik- kunnut tallimanrigomeq ul- loq nuannersorsuuvoq. Aala- jangiineq pillugu killitsisi- maarput, eqqartuussivim- mullu omiguttunit pilluaqqu- neqartarlutik. Nammineerlu- tillu landsdommer Søren Søndergaard Hansen allaf- fimminut iseriartortoq qutsa- vigaat, aalajangiinermini tunngavissat ajunngitsumik tunngaviginiarsimammagit. Suliarlu suli naammassine- qanngilaq. Aatsaammi aal- lartinnialerpoq. Soorlu 1992- imi taamatut pisoqarsimasoq. Maannakkulli misigissutsit taama sakkortutiginngillat. Suliaq erseqqinnerusumik saqqummiunneqarsinnaavoq, paasissutissallu nutaat ili- manarsisippaat ukiut arfinil- lit matuma sioma eqqartuus- sinermit allaanemsumik eq- qartuussineq inerneqaru- maartoq. Politiit Inger aamma Rudi Burghardt-ikkunnik unner- luusseqqissagunik erseqqis- sunik uppemarsaatissaqarta- riaqarput. Pasinnissutit saq- qummiunneqartut amigarpal- laaqaat, eqqartuussiviullu aa- lajangiinissamini tunngavi- geqqinnavianngilai. Inger aamma Rudi Burghardt-ikkut eqqissiallapput Qooqquni akunnittarfiup ikuallannera pillugu eqqartuussineq nangeqqinneqartussanngormat. Inger og Rudi Burghardt var synligt lettede efter kendelsen, der gav dem ret til at få sagen om hotelbranden i Qooqqut genoptaget. Inger og Rudi Burghardt vandt den første runde Og nu skal sagen om Qooqqut-branden starte forfra (NUUK)JB - Det gik præcis, som AG spåede. Landsdom- mer Søren Søndergaard Han- sen rystede ikke på hånden, da han fredag over middag afgav kendelse om, at hele sagen om hotelbranden i Qooqqut skal gå om. Han var selv retsformand, da Inger og Rudi Burghardt i 1992 blev idømt et halvt år i anstalten for domfældte for brandstif- telse, og nu - tæt på seks år senere - beslutter han sig for, at ægteparret skal have en ny chance. Det er ikke, fordi han for- tryder dommen fra 1992. Det er fordi, der er fremkommet nye oplysninger, som kunne have ført til en anden udgang på sagen for seks år siden. Landsdommeren begrun- dede sin kendelse med, at nye oplysninger fra Dansk Brandteknisk Institut åbner mulighed for, at der kan have været tale om selvantændel- se. Desuden havde to eksper- ter - en fra instituttet, som vidnede for ægteparret Burg- hardt, og en fra kriminaltek- nisk afdeling i Danmark, som vidnede for politimeste- ren - givet udtryk for, at foto- grafier fra det mulige arne- sted for selvantændelsen ikke kunne udelukke, at det var sådan branden var startet. Tirsdagen daglange rets- møde (læs sidste AG - red.) havde ellers tilstrækkeligt med andre gode begrundel- ser for at få sagen genopta- get. Inhabilitet i kredsretten, rettergangsfejl samme sted, alt for mange kasketter på den tidligere brandinspektør, urigtige vidneforklaringer i både kredsretten og landsret- ten, mangelfuld politimæssig efterforskning, manglende beviser, ikke indkaldte vid- ner, tyndbenede indicier med mere. Inger og Rudi Burg- hardts advokat, Chr. Harboe Wissum, havde forberedt sig godt, og selvom landsdom- meren alene hæfter sig ved sagens nye aspekter, som det sig hør og bør, så kan også de mange tvivlsomme elemen- ter i sagsforløbet i 1992 kan have gjort indtryk. Og nu bliver sagen så gen- optaget. Helt forfra Sagen starter simpelthen for- fra, hvis politiet på de nye grundlag overhovedet ønsker at rejse den. Genoptagelse betyder ikke blot, at sagen går om i ankeinstansen, men at den starter helt forfra. Fri- findelse eller frafald af tiltale vil starte en ny sag, der hand- ler om erstatning, forsikring og beslaglæggelse af ægte- parrets ejendom efter bran- den. Men den tid den sorg. Nu gælder det først og fremmest den nye sag. Det var et lettet og be- væget par, der trådte ud af retssalen efter den lykkelige kendelse. I seks år har Inger og Rudi Burghardt lidt allandsens fortrædeligheder på grund af det justitsmord, de efter eget udsagn har været udsat for. Uafbrudt har parret arbejdet på at få gen- optaget deres sag efter den overraskende dom i 1992. Parrets bisiddere Jan Bø- næs og Ole Rud har allerede i kredsretten og landsretten fremført præcis de samme synspunkter, som advokat Wissum fremførte i tirsda- gens retsmøde. Men lige lidt hjalp det. Ingen af de to bis- iddere har blot udført et styk- ke arbejde, men har fuldt og fast troet på, at deres klienter var uskyldige. Det nyttede bare ikke. Retsforløbet i 1992 var præ- get af stærke følelser, og ga- dens domstol var skånsels- løs. Alle elskede Qooqqut. Nu var det brændt, og det skulle nogen op at hænge for. Det blev Inger og Rudi Burghardt. En dejlig dag For de to Burghardter var fredag en dejlig dag. De var begge tydeligt bevægede over kendelsen og blev mødt af overstrømmende lykønsk- ninger fra de fremmødte i retssalen. Selv får de efter landsdommer Søren Sønder- gaard Hansen, der var på vej til sit kontor, og takkede ham for den objektivitet, han hav- de udvist i sin kendelse. Men sagen er ikke slut. Nu skal den i virkeligheden først til at begynde. Ganske som i 1992. Denne gang er følel- serne imidlertid knap så hef- tige. Sagen er bedre belyst for offentligheden, og nye oplysninger peger på en anden dom end for seks år siden. Hvis politiet skal rejse for- nyet tiltale mod Inger og Rudi Burghardt, må det skaf- fe nye og håndfaste beviser. Den foreliggende samling indicier er for tyndbenede, og dem hopper retten ikke på endnu engang. ASSJ FOTO: HHJ

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.