Atuagagdliutit - 01.09.1998, Blaðsíða 14

14 • TIRSDAG 1. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Illit isummat / Din mening
ALLATOQ LENE MARR SPORE
»Qaqugu nammineq iliuuseqassaagut?«
Dorthie Siegstad-ip aamma
Fatuma Ali-ip ilanngussaan-
nut ilassutigalugu uangattaaq
oqaaseqarusuppunga.
Ajunaamerit, imminorne-
rit, toqutsinerit meeqqanillu
kinguaassiutitigut atomerlui-
nerit eqqartorneqaraangata
oqartoqartarpoq tulleriaatiin-
nalersartut, taamaattumillu
sakkortusaqaat piffissat i-
laanni aviisit saqqaanni ra-
dioaviisimilu pingaarnertut
toqutsinerit pinngitsaaliine-
rillu kiisalu kinguaassiutiti-
gut atomerluinerit eqqartor-
neqaraangata. Paasilluarsin-
naavara tamakku naatsor-
soqqissaartarneri ajornaku-
soorsinnaammata tamakku-
ninngalu pitsaaliuinerit, nak-
kutigiuiminaammata siumul-
lu ilimaneqarsinnaanngim-
mata. Nunatsinni silarsuup
sinneranisut taamaappoq.
Tamakku maannakkut ni-
kallornartut oqallisigineru-
lemissaat maluginiameruler-
nissaallu piffissanngorso-
raara. Oqaannartamerit »qa-
noq iliussaagut«, imaluunniit
»arlaat akisussaasariaqarput«
qatsulluinnarakkit. Soorlu
qatsulluinnarpara tusartuar-
lugu atuarfik iliuuseqartaria-
qartoq. Qatsuppara politike-
rit, pissutsit inuiaqatigiillu
pisuutinneqartut tusartuarlu-
git. Tamatigut allat pisuutin-
neqartarput. Allanik pisuutit-
siuaannarneq ajornaanner-
paasarpoq.
Kalaallit Nunaat taama inu-
kitsigisoq periarfissaqarso-
raara (Sjællandip avannaani
Birkerødimi innuttat amerla-
qataat). Immitsinnut salloqit-
tannginnissarput periarfissa-
qartariaqarpoq immitsinnullu
qiviarluta - imaluunniit ani-
ngaasaatigut - kiisalu inuit
meeqqallu avatangiiserisa-
gut. Ikioqatigiissinnaavugut -
oqaloqatigiilluta. Iliuutsigut
nammineq akisussaaffigiler-
sariaqarpagut - soorlu iner-
teqqutaasut pinerlunnerillu.
Isumaqarpunga assersuuti-
galugu meeraq paaqqutari-
nerlugaasutut atornerlunne-
qartutulluunniit pasillugu isi-
gisarput akisussaaqataaffigi-
sariaqarparput. Soorlu Dan-
markimi oqaatiginninnissa-
mut pisussaatitaaffeqarpoq,
meeraq persuttarneqartoq
paaqqutarinerlunneqartor-
luunniit takugaanni, Kalaallit
Nunaanni aamma taamaap-
poq, - pisussaatitaanerlu ta-
manna atortartigu. Immitsin-
nut pinnata meerarli pillugu,
tamakkuninnga ilinniarsi-
mallutik sulisut akuliussin-
naalersillugut, ikiomeqamis-
samik kissaateqartoqarnerani
pisariaqartitsinikkulluunniit.
Sapernerput isertuukkun-
naarlugu kiisalu ileqqupa-
laarput »uanga susassarin-
ngilara« qimallugu. Peqquti-
galugu - ilumummi - nunami
maani angusaqamissatsinnut
akisussaaqataagatta periar-
fissaqarlutalu.
Akisussaaqataanermik mi-
sigineq, isummerlutalu ta-
matta oqarsinnaatitaalluta,
assersuutigalugu aamma pi-
ngaartuuvoq Kalaallit Nu-
naat nunatatut ataatsimoor-
tutut ingerlatissagutsigu, i-
nunnik isumaginninnikkut
politikkilik, nunanut allanut
tunngasunut, nunami immini
pissutsinut, ataatsimoorussa-
mik tapiissutit, peqqinnissa-
qarfik, aalisamermut politik-
ki, takomariartitsineq allar-
passuillu.
Tuigut kiviimiinnarlugit
oqartuaannarsinnaanngilagut
»naluara«. Ilumut kamaam-
mertaqaanga! Uagut inuiaqa-
taavugut, inuuvut nunami
tassani najugaqartut, isum-
magut nukigullu atorlugit su-
nik tamanik ataqatigiissitsi-
sinnaavugut. Amerlasooriar-
luta kukkugaluarutta kukku-
sunillu iliuuseqartaraluarluta
misiliijuarpugut. Ilungersuu-
teqarpugut, suliniutillu suu-
galuilluunniit pingaanngitsu-
tut isumaqarnaraluartut, ta-
matigut iliomerupput nuna-
mi maani najugaqartut pit-
saanermik iliornissaannut
kissaatigisaasut.
Oqartussaaqataaneq ator-
lugu naalakkersueriaaseq
Kalaallit Nunaanni toqqar-
nikuuarput, tassa kikkut ta-
marmik oqaaseqarsinnaati-
taapput, nunamilu maani su-
soqarneranik sunniuteqaqa-
taasinnaallutik. Arlaannik
eqqaasaqaraanni suut tamar-
mik imaalitsiaannaq allan-
ngorsinnanngikkaluartut i-
sumaqarpunga taama iliorta-
riaqarluta, taamalu isumaqar-
lutat meeqqanut ingerlatit-
seqqissalluta. Inuiaqatigiit o-
qartussaaqataanerat isuma-
qarfigiuarsimavara soorlu
qinnguartaaterujussuaq ajor-
nartorsiutinik takkuttunik
qaammartitsisoq, kingomalu
ajornartorsiutinngortut qin-
ngoriartorlugit. Isumaqarpu-
ngalu, tamatta immikkut, so-
qutigisarigipput qaamaneq
nammineq pingaaruteqarso-
risarpiatsinnut qinngorteru-
sukkipput.
Tamatuma kajungertilerpaa-
nga peqataanissannik qaa-
marngup maanna ajomartor-
siutaasut qinngorteqqullugit,
tassa iliuutsinut peqqamiit-
sunut inuillu iliuusaat silaat-
sut, piffissami sivikitsumi
maani nunatsinni pisimasut.
Peqqutit assigiinngitsorpas-
suit peqqutaallutik ataqati-
giipput akulerullutillu ilior-
nerusut isumaqarfigaakka.
* MEEQQANIK kinguaassi-
utitigut atomerluinerit piuar-
simapput - nunarsuarmi ta-
marmi! Nunarsuarmilu Nu-
natsinnilu eqqartussallugu
paquminartinneqarpoq. Ta-
makku kinguaariit meerar-
taartaqatigiinnerannik piso-
qartitsisinnaapput taamaalil-
lunilu sananeqaatikkut akor-
nutilinnik amigartulinnillu
meerartaartoqarsinnaalluni.
Illoqarfitsinni katersugaa-
sivik, Nuummilu katersugaa-
sivik paasiniaaffigigaluarak-
kit arlaanni pisoqqanik alla-
gaateqannginnersoq Kalaallit
Nunaanni oqaluttuaqamersoq
ilaqutariit qaninnerit immin-
nut atoqatigiittamerannik i-
malinnik. Oqartoqarpoq ta-
makku ilisimasaqarfiginagit.
Kinguninnguali naammat-
toorpara Jean Malaurie-p a-
tuakkiaa »De sidste konger i
Thule« (Thule-mi kunngit
kingulliit), allapporlu taavani-
innermi nalaani amamik Am-
mamik atilimmik pissarsis-
sunneqarsimagaluarluni (ki-
serliomera pasinakujuttoq il-
luatungilemiarlugu) - taanna-
gooq qatanngumminik mar-
lunnik meerartaarsimasoq?
Kommunip ataani imminut
ikiornissamut periarfissiil-
lunga aallartitsivunga, amat
meeraanerminni kinguaassi-
utimikkut atomerlunneqarsi-
masut. Tassani paasivara ar-
narpassuaqartoq takkuttartu-
nit amerlanemjussuamik taa-
ma misigisarsimasunik pe-
qartoq. Amat takkuttartut ili-
simareertarpaat nipangiussi-
sussatitaaneq qanoq isuma-
qartoq, ilisimavaallu agger-
tarnertik iluaqutissaasoq,
imaanngitsoq imminnut tu-
nuliaqutiminnillu nittarsaas-
siffiusoq. Tassa imaappoq, a-
jornartorsiut annertunerujus-
suuvoq, ikiueriaasinnaane-
rup kisitsisaataanit amerla-
nemjussuit. Amerlamerujus-
suit kinguaassiutimikkut a-
tomerlunneqartarput atomer-
lunneqartarsimallutillu, nalu-
naarsorsimasunit ikiomeqar-
tunillu amerlanerujussuit.
Ikiuiniartuusugut ilisima-
varput atomerluisarneq ki-
ngornunneqarsinnaasoq
soorlu persuttaanerit imera-
juttuunerilluunniit. Soorlu
niviarsiaraalluni anaanaq
persuttarneqartoq isigigaanni
- aamma/imaluunniit nam-
mineq persuttameqartaraanni
- imaakkajuttarpoq angut
persuttaasartoq akueriinnar-
tarlugu, imaluunniit asser-
suutigalugu tamikkut mittati-
ginnittoq. Angajoqqaanit i-
likkarneqartarpoq taama i-
nuusoqartussaasoq, asannin-
nermik taama takutitsisoqar-
tussaasoq ilaqutariinnilu i-
nuuneq taama atatinneqar-
tussaasoqq.
Ikiuniamerup nalaani oqal-
oqatigiissutigisaqaarput
naaggaarsinnaanermik ilik-
karnissaq pingaartuusoq!
Naaggaamissamut qunusann-
ginneq akueralugu. Meeraa-
tilluni atomerlunneqaraanni -
tarnikkut timikkulluunniit -
isumaqalersoqartarpoq taa-
maattussaasoq, inersimasun-
ngoraannilu tamanna ujartor-
neqassaaq, angummik naapi-
taqartoqassaaq naatsorsuuti-
gisanik piviusunngortitsisin-
naasoq, taannalu meerartaar-
figalugu, taamaalillunilu ki-
pissaanngitsumik atukkat taa-
maattut ingerlaannalissapput.
Pisariaqarluinnarsoraara
meeqqagut naaggaamissaan-
nik ilinniartissagigut, oqalo-
AF LENE MARR SPORE
»Hvornår tager vi selv fat?«
1 forlængelse af de aktuelle
artikler som Dorthie Siegstad’s
og Fatuma Ali’s føler jeg mig
nødsaget til også at give en
kommentar med på vejen.
Normalt når man taler om
ulykker, selvmord, mord og
seksuelt misbrug af bøm, så
siger man at det kommer i
bølger, og det er blandt andet
derfor at det altid virker så
voldsomt, når der i en perio-
de på forsiden af aviserne og
i radioaviserne, kun bliver
nævnt mord og voldtægt og
seksuelt misbrug. Men jeg
kan også godt se, at man kan
have svært ved at lave stati-
stikker og anden form for
forebyggelse omkring disse
ting, da de er svære at kon-
trollere eller forudse. Dette
gælder i Grønland, som i
resten af verden.
Jeg mener, det er på høje
tid, at der tages et tiltag i ret-
ning af en debat eller fokuse-
ring på nogle af de deprave-
rende ting der foregår for
tiden. Fordi jeg er blevet træt
af at høre om postulater,
såsom »hvad skal vi gøre«,
eller »der er nogle, der må
tage ansvaret«. Jeg er for
eksempel dødtræt af at høre,
at skolen skal gøre noget. Jeg
er træt af at høre om,' at det
politikerne eller systemet og
samfundets skyld. Det er
altid nogle andres skyld. Det
er så let - altid at kaste bol-
den videre.
Jeg synes at det må være mu-
ligt,- med den lille befolk-
ning vi har i Grønland (som
jo svarer til antallet af bebo-
erne i Birkerød - en nordsjæl-
landsk by). Der må det være
muligt at være ærlige overfor
os selv og tage fat i egen
barm - eller pung om du vil -
vende blikket i mod os selv
og de mennesker og bøm,
der omgiver os. Det må da
være muligt at hjælpe hinan-
den - snakke med hinanden.
Jeg mener, at vi må begynde
at tage ansvar for de handlin-
ger og de ting vi gør - deri-
blandt også de forbudte og
kriminelle ting. Jeg mener, at
vi allesammen burde indse at
vi må tage et medansvar
overfor for det barn vi for
eksempel har mistanke om
bliver misrøgtet eller bliver
seksuelt misbrugt. Der er
f.eks i DK anmeldelsespligt,
hvis man ser et barn blive
mishandlet eller misrøgtet,
dette gælder også i Grøn-
land,- så lad os benytte os af
denne pligt. Ikke overfor os
selv, men for barnets skyld
og for at give professionelle
hjælpere en chance for at stø-
de til der, hvor hjælpen er
ønsket eller nødvendig.
I stedet for at gemme os bag
vores manglende mod og
vores hang til altid at sige
noget i retning af »det ved-
kommer jo ikke mig«. Fordi
-jo gu’ gør det så - vi har alle
et medansvar og reel chance
for at få gennemført noget i
dette land.
Denne medansvarsfølelse
og indstillingen om, at vi alle
har noget at sige, er for
eksempel også vigtig, hvis vi
skal have Grønland til at fun-
gere som ét land, med en so-
cialpolitik, udenrigspolitik,
indenrigspolitik, bloktilskud,
sundhedssystem, fiskeripoli-
tik, turisme og gud ved hvad.
Vi kan ikke bare alle trække
på skulderen og sige »nalu-
ara«. Øv, hvor kan jeg blive
gal! Samfundet er jo os, men-
neskene, der bor i det, og det
er vores mening og vores styr-
ke, der kan få det hele til at
hænge sammen. Og selvom vi
laver fejl og gør tingene for-
kert mange gange, så prøver
vi da trods alt. Vi kæmper og
enhver indsats, lige meget
hvor ubetydelig den virker, så
er den altid en indsats og et
ønske om at gøre tingene bed-
re for os og for de mennesker,
der bor i vort land.
Vi har i Grønland valgt en
demokratisk styreform, hvil-
ket vil sige at alle har ret til at
udtale sig, samt have en
medindflydelse på, hvad der
sker i dette land. Selvom
ikke alt ændrer sig i det øje-
blik tingene bliver udtalt, så
mener jeg trods alt, at det er
den retning, vi må gå og det
er den indstilling, vi må give
vores bøm. Jeg har altid set
et demokratisk samfund, som
om der var en kæmpeprojek-
tør der belyste nogle aktuelle
problemer, for derefter at
lade lyset skinne på nogle
nye problemstillinger. Jeg
mener også, at vi hver især,
selv har vor egen interesse i
at få lyset til at skinne lige
præcis der, hvor vi selv
mener det er vigtigt, at pro-
jektøren kaster sit lys.
Dette giver mig lyst til at
være med til at lade lyset
skinne på de aktuelle pro-
blemstillinger, vi ser om-
kring de voldelige og menne-
skeligt afstumpede handlin-
ger, der har fundet sted i vort
land det sidste korte stykke
tid. Jeg ser dem som sam-
menhængende og en reaktion
på og en blanding af mange
forskellige ting.
* MED HENSYN til det sek-
suelle misbrug, har det jo
altid været noget, der har
eksisteret - verden over! Men
ude i verden såvel som Grøn-
land er det stort tabu at tale
om det. Desuden har der jo
altid være fare for indavl og
dermed genfejl og fødsel af
åndssvage eller afvigere.
Jeg kontaktede ellers vores
meget velfungerende lokale
museum, ligesom jeg talte
med museet i Nuuk - om man
ikke fra skrifter eller anden
ældre litteratur kunne påvise
at man i Grønland havde
historie for at have seksuelt
samvær med den nærmeste
familie. Men man påstod at
det kendte man ikke til. Jeg
faldt dog kort tid efter, over
Jean Malaurie’s bog »De sid-
ste konger i Thule«, som
skriver at han på et tidspunkt
i sin tid heroppe bliver til-
budt en kvinde, (for at blive
afhjulpet med sin mistænk-
somme ensomhed) ved navn
Amma, som åbenbart havde
to børn med sine brødre?
Endvidere har jeg startet en
selvhjælpsgruppe som et lo-
kalt kommunalt projekt, for de
kvinder, der er blevet seksuelt
misbrugt som bøm. Her blev
det mig også klar over, at der
er mange, mange flere tilfælde
af disse kvinder og deres
skæbner, end dem der dukker
op til disse møder. De kvin-
der, der dukker op til møder-
ne, er på forhånd klar over,
hvad tavshedspligten inde-
bærer, og de opfatter gruppen
som en hjælp og ikke en expo-
sure af dem selv og deres bag-
grund. Det vil sige, at proble-
met er meget mere omfatten-
de, end behandlersystemet har
tal på. Der er mange, mange
flere, der kommer ud for sek-
suel misbrug og har været
udsat for seksuelt misbrug,
end dem, der bliver registreret
og hjulpet.
Som behandlere er vi klar
over, at dette misbrug faktisk
godt kan gå i arv - lige såvel
som vold eller alkoholisme.
Hvis man for eksempel som
pige ser sin mor blive slået -
og/eller man selv bliver slået
- så er tendensen, at man selv
finder sig en voldelig mand
eller én, der for eksempel ud-
øver psykisk terror. Altså
man lærer, fra sine forældre,
at det er sådan man lever,
viser kærlighed og oprethol-
der et familieliv.
Under behandling - og i
selvhjælpsgruppen - snakker
vi meget om, at det drejer sig
om at lære at kunne sige fra,
lære at sige nej!. Acceptere
at turde at sige nej. Hvis man
som barn har oplevet at blive
misbrugt - psykisk eller
fysisk - så tror man, at det er
sådan det skal være, og så
søger man det i sit voksne liv
og møder måske en mand,
der kan indfri ens forventnin-