Atuagagdliutit - 24.11.1998, Blaðsíða 4

4 • TIRSDAG 24. NOVEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Uumasunik misissuisartut nunami sulitillutik uumasunik
naalliutsitsineq naammattooramikku tuttup aappaa
toqoreersimavoq.
Det ene rensdyr var død, da biologerne på feltrejse fik øje
på dette dyrplageri.
Rensdyr i garn
Skødesløs omgang med laksegarn til
fare for rensdyr
- Biologer fra Pinngortitale-
riffik Naturinstituttet fandt
for nylig to rensdyr, der var
viklet ind i laksegarn. Det
ene rensdyr var allerede om-
kommet, mens det andet blev
reddet og sendt op i bjergene
igen.
Det er ikke et helt ualmin-
deligt syn for folk, der fær-
des ude i naturen.
Jagtbetjente, der har været
på kursus i Nuuk fornylig, er
opmærksom på den lemfæl-
dige omgang med fiskegarn.
Jagtbetjent Hans Mølgård,
Sisimiut siger, at mange
efterlader deres garn ved
strandkanten eller ved elv-
løb.
- Jeg er selv faldet over
ørredgarn, der har ligget i
årevis ude i naturen. Efter
ørredsæsonen, får vi også
mange henvendelser fra bor-
gere, der vil anmelde garn,
der er efterladt, siger han.
Afdelingschef i Pinngorti-
taleriffik, Arild Landa, siger
at biologerne under deres
rensdyrtælling fik øje på
rensdyrene, fanget i ørred-
garnene på strandkanten i
Qarajat, syd for Nuuk.
- De to bukke har forment-
lig først fået viklet deres
gevirer ind i garnene, dagen
før. Og i forsøget på at kom-
me fri, blev de fanget i nette-
ne. Det ene dyr lå ned, mens
det andet stadig levede. Den
fik vi befriet, så den kunne
løbe op mod land, fortæller
Arild Landa.
Han mener at det er forka-
steligt, at folk efterlader
deres garn nede på stranden.
Qassutinut napitittoq
Kapisilinnut qassutit ilaginnaannakkat tuttunik navianartorsiortitsipput
(EE) - Pinngortitalerifflmmi
uumasunik misissuisut qanit-
tukkut tuttut marluk kapisi-
linnut qassutinut napissima-
sut nassaaraat. Aappaa to-
qoreersimavoq, aappaali an-
naanneqarpoq timaanullu
ingerlatinneqarluni.
Inunnut pinngortitamiit-
tartunut tamanna nalingin-
naalluinnarpoq.
Piniarnermik nakkutilliisut
qanittukkut Nuummi pikko-
rissartut maluginiartarpaat
qassutit ilaginnaannameqar-
tartut.
Piniarnermik nakkutillii-
soq Hans Mølgård, Sisimiut,
oqarpoq arlalissuit qassutitik
sissamut kuulluunniit eq-
qaannut qimaannartaraat.
- Nammineerlunga eqalun-
nut qassutit naammattoomi-
kuuakka ukiorpassuarni pin-
ngortitamiiginnarsimasut. E-
qalunniameq naagaangat i-
nuppassuit saaffigisarpaati-
gut qassutit qimaannakkat o-
qaatigalugit, oqarpoq.
Pinngortitaleriffimmi im-
mikkoortortami pisortaq
Arild Landa oqarpoq, uuma-
sunik misissuisut tuttunik
kisitsisillutik Nuup kujataani
Qarajat-ni sissap sinaani, tut-
tut qassutinut napissimasut
naammattoorsimagaat.
- Pannerit marluk qular-
nanngitsumik ippassaammat
nassutik qassutinut napitissi-
massavaat. Napittaajarniar-
sarinerminni qassutinut napi-
vissimapput. Aappaa toqo-
reersimavoq aappaali suli
uumalluni. Napittaajarpar-
put, timaanullu aallarpoq,
Arild Landa oqaluttuarpoq.
Isumaqarpoq assuamarlu-
innartoq inuit kapisilinnut
qassutitik sissamut qimaan-
nartarmatigit.
Tuttup aappaa uumasunik misissuisut eqalunnut qassutinit naalliuffigisaanit napittaajara-
mikku akornusersimanngilaq.
Det andet rensdyr havde ikke taget skade, da biologerne fik viklet den ud af det pinefulde
møde med ørredgarn.
Nuup kujataa’tungaa
tuttorpassuaqarpoq
Uumasunik ilisimatuunit
Pinngortitaleriffimmeersunit
tuttut 900-t oktoberimi Nuup
kujataa'tungaani takuneqartut
(EE) - Narsap aarnma
Qarajat Uuata Nuup eq-
qaaniittut akomanni sine-
rissami 25 km-isut isor-
artutigisumi tuttorpassuit
neriniartut takuneqartut
qaammammi kingullermi
Nuummi aalisartunit pi-
niartunillu tupigusuutigi-
neqarput.
Taamaattumik uuma-
sunik ilisimatuut Pin-
ngortitaleriffimmeersut
aalajangerput tuttut
malinnaaffigiumallugit,
kisikkumanagit, nunamil-
li qanoq atuinerat paasi-
niarumallugu.
Uumasunik ilisimatuup
Christine Cuyler-ip er-
seqqissaatigaa tuttut nu-
natami ilaannikkut amer-
lasoorsuullutik katersuut-
tartut, immaqa nulialer-
neq pissutigalugu.
- llimanaateqanngilaq
1996-imi tuttunik kisitsi-
nerup kingorna tuttut a-
merleriarsimassasut, taa-
ma oqarpoq.
Arfininngormat nuna
pineqartoq helikopteri-
mik qulaavaaneqarmat
paasineqarpoq tuttut i-
ngerlaqqissimasut. Uu-
masunik ilisimatuut he-
likopterimit takusimavaat
nunatami tamatumani tut-
tut ikittuinnaasut, tuttut
pingasuniit arfinilinnut
taamaallaat amerlassuse-
qarlutik.
- Taamaattumik tuttut
takuneqartut tunngaviga-
lugit oqartoqarsinnaan-
ngilaq tuttut amerleriarsi-
masut. Tassami sinerissa-
mi isorartuumi pavungar-
suaq nunataqartumi tuttu-
nik kisitsisameq imaan-
naanngitsuuvoq. Imaas-
sinnaavormi tuttut sior-
nagut kisinneqareersut
kiseqqinneqartuartartut,
soorlu arfernik kisitsi-
nermi taamatut pisoqar-
tartoq, taama oqarpoq.
1996-imi tuttunik kisi-
tsineq tunngavigalugu ili-
magineqarpoq Qeqertar-
suup Tunuaniit Paamiut
kujataat tikillugu tuttut
20.000-it missaannik a-
merlassuseqartut.
Christine Cuyler oqar-
poq, tuttunik kisitsisameq
ajornakusoortorujussuu-
soq. Tuttut si'ammarsima-
sarput nunarujussuarmi,
kvadratmeterinik amerla-
soorpassuamik annertuti-
gisumi.
Tuttunik kisitsisarner-
mi kisitsisit pissarsiarine-
qartut uumasunik ilisima-
tuut Pinngortitaleriffim-
meersut februarimi siun-
nersuuteqarnissaminni a-
tugassatik maannakkut
suliaraat. Tuttullu takune-
qarsimasut 900-t taama-
tut kisitsinermut ilan-
ngunneqassanngillat.
Renflokke
ved Nuuk
900 rensdyr observeret i oktober
i et område syd for Nuuk af
biologer fra Pinngortitaleriffik,
Naturinstituttet
(EE) - De store flokke af
rensdyr, der græssede ved
stranden på den 25 kilo-
meter lange kyststræk-
ning, fra Narsaq til Qara-
jat Iluat ved Nuuk, tiltrak
sig opmærksomhed fra
fiskerne og fangerne i
Nuuk sidste måned.
Derfor besluttede biolo-
ger fra Pinngortitaleriffik,
at følge rensdyrflokkene,
ikke for at tælle, men for
at observere deres brug af
arealer.
Biolog Christine Cuy-
ler understreger, at det
hænder at store flokke af
rensdyr samles i bestemte
arealer, for eksempel i
brunst.
- Det er ikke et finger-
peg om, at der er flere
rensdyr end ved sidste
tælling i 1996, siger hun.
En overflyvning af om-
rådet i lørdags viser, at
rensdyrene er vandret
videre. Biologen har fra
en helikopter observeret
ganske få dyr, i det sam-
me område, flokke med
kun tre til seks dyr.
- Derfor kan man ikke
slutte udfra flokkene af
rensdyr, at nu er der man-
ge flere rensdyr. En tæl-
ling af rensdyr på den
lange kyststrækning med
tilhørende store indland-
sområder er nemlig ikke
så ligetil. Det kan nemlig
være de samme rensdyr
vi ser igen og igen, lige-
som hvalerne, siger hun.
Der er en anslået rensdyr-
bestand fra 1996 på mere
eller mindre 20.000 dyr,
fra Diskobugten til områ-
det syd for Paamiut.
Christine Cuyler siger,
at det er meget komplice-
ret at lave en optælling af
rensdyr. Rensdyrene er
spredt ud på et meget
stort landområde på man-
ge kvadratkilometer.
Biologerne er igang
med at bearbejde deres
tal fra tællinger, som skal
indgå i Pinngortitalerif-
fiks rådgivning i februar.
Og de 900 rensdyr, som
er blevet observeret ind-
går ikke i optællingen.