Læknablaðið : fylgirit - 01.06.1987, Blaðsíða 78

Sektion O
Kliniska problem
128
SEKS ÁRS PROGNOSEN VED FORMODET POLLENALLERGISK RHINITIS
Poul A. Pedersen, Peder Jelding-Dannemand, Susanne Rygner, Eva Weeke.
Central forskningsenhed for almen praksis, 2100 Kobenhavn 0 og Lun-
geklinikken, Amtssygehuset, 4000 Roskilde, Danmark.
Baggrund: Forlobet af allergisk rhinitis er dárligt belyst. Det afhænger af
en række faktorer, herunder immunoterapi. Formodet pollenallergi grunder
sig pá folgende tre forhold: Forekomst udelukkende i birke- og
græspollensæsonen (uge 18-27), eller patientoplysning om, at bestemte ting
fremkalder eller forværrer symptomerne, eller lægeoplysning om positiv
allergologisk test.
Materiale og metode: I et ár rapporterede 153 praksis allergisk rhinit hos
4396 ög astma + rhinit hos 922 personer. En stikprove pá 1700 af disse
patienter blev fulgt 6 ár efter ved sporgskemaer til patient og læge.
Besvarelsesprocent 78. Rhinit-patienterne inddeles i tre grupper: Udeluk-
kende rhinit, báde allergisk rhinit og asthma, samt patienter med rhinit
("udelukkende rhinit" og "báde allergisk rhinit og astma”). Hyposensibili-
serede patienter havde fáet specifik immunoterapi i árene 1977-83- Personer
hyposensibiliseret tidligere eller aldrig regnes som ikke hyposensibilisere-
de.
Resultater: Blandt alle patienter med allergisk rhinitis (med eller uden
samtidig astma) var 2-8% raske, 39-62% bedre, 28-53% uændrede og 0-10%
værre efter 6 ár. Som helbed var godt 20% flere blevet bedre blandt de
hyposensibiliserede. Hyposensibiliseringen syntes at have bedst effekt
blandt personer med rhinitis uden samtidig astma.
Konklusion: Blandt formodet pollenallergiske rhinit-patienter er helbredelse
i lobet af 6 ár sjælden. Bedring ses hos omkring halvdelen. Hyposensibili-
serede patienter havde et bedre forlob.
MIDAZOLAM (DORMICUM®) 0G TRIAZOLAM (HALCI0N®) I BEHANDLING AF INSOMNI.
En randomiseret, dobbeIt-bIind undersdgelse i almen praksis.
P. Bredesgaard, T. Andersen, C. Hauge, L. Jarlov, S. Jarlov, B.0. Mikkelsen, J. Peulicke, J.F.
Riishede-Nielsen, J. Rugaard, 0. Tang, P. Arseth-Hansen.
Fra praksis og Roche A/S, Hvidovre, afdeling for klinisk forskning, DanrtBrk.
Midazolam (Dormicunf») og triazolam (HALCI0N®) blev sanmenl ignet med hensyn til effekt, tolerance
og pSvirkning af dagfunktionen hos patienter med insomni i almen praksis.
78 patienter med insomni indgik i en dobbeltblind randomiseret underspgelse. Patienterne
behandledes i 6 nætter med enten 15 mg midazolam eller 0.5 mg triazolam. Effekten af behandlingen
samt tolerancen registreredes af patienterne, idet de hver morgen udfyldte et spírgeskema til
vurdering af sívnen og evt. ubehag og hver aften udfyldte et skema med spargsmSl om evt.
pSvirkning af dagfunktionen.
} patienter mpdte ikke til kontrol efter behandlingen. Af de resterende 75 patienter udgik 5
patienter efter 1-4 nætters behandling pá grund af bivirkninger (I pat. pS midazolam og 4 pat. pS
triazolam). Der var 36 patienter (23 mænd og 13 kvinder) i midazolam gruppen og 39 patienter (14
mænd og 25 kvinder) i triazolam gruppen.
P3 spírgsmSlene om indsovningstid, om tabletten hjalp og om det var svært at vSgne fandtes ingen
forskel mellem behandIingerne (p > 0.10). P3 spírgsmSlene om spvnlængde, antal opvSgninger,
s^vnkvalitet og om patienterne var udhvilede blev triazolam bedpmt bedre end midazolam (p< 0.025
og p < 0.01). P3 sp0rgsmSlene om dagfunktionen fandtes ingen signifikante forskelle mellem
behandlingerne bortset fra at flere patienter f0lte at de havde været hæmnet i dagens l0b efter
midazolam (p < 0.025).
Hos 12 patienter i midazolam gruppen (33%) og 14 patienter i triazolam gruppen (36%) optrSdte
bivirkninger under behandlingen (p > 0.10).
Den tiIsyneladende forskel mellem behandIingerne er formentlig betinget af, at der ikke er anvendt
ekvipotente doser.___________________________________________________________________________________
68