Milli mála - 01.06.2014, Blaðsíða 90

MELODRAMATISK MODERNISME

Milli mála 6/2014

95
Da Curtius dør kort efter revolutionen, arver hun vokskabinet-
tet, og hun forelsker sig hovedkulds i den unge ingeniør Francois
Tussaud fra Macon. De gifter sig, og Marie føder en datter, der dør
kort efter fødslen. Senere får de to sønner. Ægteskabet lever ikke op
til deres forventninger, og da Marie får muligheden for at rejse til
London for at udstille sine figurer, tager hun chancen. Sammen
med den ældste søn forlader hun Frankrig for altid. I England får
hun succes. Hun rejser land og rige rundt med sine voksfigurer og
bliver rig og berømt. Læseren forlader Marie, da hun som næsten
halvfemsårig mærker døden nærme sig.

Genren
Marie er ikke blot en historisk roman. Den er en usædvanlig histo-
risk roman. Den sammenskriver en række romangenrer og modi
med en næsten modernistisk tekstorganisering.
Marie er kun en realistisk historisk roman i den forstand, at den
gestalter en nutidig forestilling om, hvordan kvinder levede og op-
levede deres liv i gamle dage. De litterære strategier romanen benyt-
ter sig af, går på tværs af den historiske roman i dens klassisk reali-
stiske form, således som Georg Lukács beskrev den i Der historische
Roman (1937).3 Marie gestalter hverken en helt, der syntetiserer det
specifikke og det generelle, eller et historisk konfliktstof som den
historiske forudsætning for romanens nutid. Den historiske ana-
kronisme findes kun i romanen, for så vidt som Maries kunstneri-
ske metode gestaltes som en moderne, willumsensk metode.4 Der er
heller ikke tale om en historisk eventyrroman af den type, som An-
ders Öhman skriver om i Äventyrets tid. Den sociala äventyrsromanen i
Sverige 1841–1859 (1990), hvor historiens skæbne bestemmes af en
abstrakt eventyrtid, der afbryder den historiske begivenhedsrække.5

3 Georg Lukács’ begreb om den historiske roman, der har været næsten helt enerådende frem
til 1990’erne, tages under kritisk behandling af bl.a. Anne Birgitte Rønning og Ole Birklund
Andersen; Anne Birgitte Rønning, Historiens diskurser. Historiske romaner mellom fiksjon og histo-
rieskriving, Oslo: Universitetsforlaget, 1996; Ole Birklund Andersen, Den faktiske sandheds poesi.
Studier i historieromanen i første halvdel af det 19. Århundrede, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag,
1996.
4 Rønning, Historiens diskurser, pp. 133–191, p. 196.
5 Anders Öhman, Äventyrets tid. Den sociala äventyrsromanen i Sverige 1841–1859, Stockholm:
Almqvist & Wiksell, 1990, p. 177. Ole Birklund Andersen præsenterer og diskuterer i Den
faktiske sandheds poesi. Studier i historieromanen i første halvdel af det 19. århundrede Anders Öhmans