Milli mála - 01.06.2014, Blaðsíða 65

NÆRVÆR OG FILOSOFISK ÆSTETIK I PASCAL MERCIERS ROMAN PERLMANNS SCHWEIGEN

Milli mála 6/2014

69
denne holdning til udtryk i Bieris inddragelse af viljes- og friheds-
begrebet i det moralfilosofiske Das Handwerk der Freiheit.8 Men selv
sidstnævnte værk henviser – trods inddragelse af metafysiske tema-
er som ’vilje’ og ’frihed’ – kun sparsomt til emner som fænomeno-
logi, æstetik, nærvær og psykologi. Bieris filosofiske skrifter, der er
skrevet sideløbende med romanværket, er stadig præget af den ana-
lytiske filosofi for så vidt, at han lægger vægt på begrebslig klarhed
og logisk fremadskridende argumentationer – ofte suppleret af ek-
sempler.9 Peter Bieri, eller rettere Pascal Mercier (i Kierkegaards ånd
antyder Peter Bieri, idet han anvender pseudonymet Pascal Mercier,
også selv en afstand mellem filosoffen og forfatteren), går imidler-
tid endnu længere i den eksistentielle og erfaringsorienterede ret-
ning i sine romaner end i sine filosofiske skrifter. Romangenren gi-
ver med andre ord Pascal Mercier (Bieris skønlitterære forfatterjeg)
mulighed for at udforske eksistensen æstetisk, dvs. erfaringsfænome-
nologisk. Forskydningen fra det filosofisk-rationelle hen mod det
fænomenologiske i Merciers romaner kommer til udtryk i det store
fokus på ’nærvær’. Det spiller en central rolle i Pascal Merciers de-
butroman Perlmanns fortielser, men går også som en rød tråd gennem
hans øvrige tre romaner: Der Klavierstimmer10 (Klaverstemmeren), Nacht-
zug nach Lissabon11 (Nattog til Lissabon12) og Lea.13

können. Aber es gehörte zur Ideologie gewisser Heroen des Milieus, dass es gegen den guten
Geschmack verstieß. Der krasseste Fall ist Quines arrogantes Diktum: ‘Philosophy of sci-
ence is philosophy enough.’ Zum Glück gab es Leute wie Strawson, Thomas Nagel und
Bernard Williams, die dieser Engstirnigkeit entgegentraten.“ Ibid., p. 339.
8 Peter Bieri, Das Handwerk der Freiheit. Über die Entdeckung des eigenen Willens, Frankfurt am
Main: Fischer, 2009. ”Die sprachanalytische Wendung könnte nur dann als Abgrenzungskri-
terium für die analytische Philosophie dienen, wenn sich das Dogma halten ließe, dass sich
alle interessanten Fragen der Philosophie als Fragen über Wörter und die logische Struktur
von Sätzen darstellen ließen. Doch dieses Dogma ist längst gefallen, auch bei den analy-
tischen Philosophen selbst. Wie man mentale Verursachung zu verstehen hat, oder unseren
Willen zur moralischen Einschränkung unserer Handlungsfreiheit, oder Rationalität, oder
Gerechtigkeit — das sind Fragen, bei denen Sprachanalyse nicht weit führt.“ Bieri, ”Was
bleibt von der analytischen Philosophie?“, p. 340.
9 I Handwerk der Freiheit bliver Dostojevskijs Forbrydelse og straf flittigt anvendt som eksempel-
materiale.
10 Pascal Mercier, Der Klavierstimmer, München: Albrecht Knaus, 1998. Endnu ikke oversat til
dansk.
11 Pascal Mercier, Nachtzug nach Lissabon, München: Carl Hanser Verlag, 2004.
12 Pascal Mercier, Nattog til Lissabon, oversat af Mone Hvass & Herbert Zeichner, København:
Tiderne skifter, 2007.