Saga


Saga - 2007, Qupperneq 184

Saga - 2007, Qupperneq 184
til“ er fyrsti kafli. „Bann fær ing í Ís lands sögu“ er ann ar kafli. firi›ji kafli ber heit i› „Hva› er bann fær ing?“. Fjór›i kafli nefn ist „Ís land ver› ur Evr ópu - ríki“ og sá fimmti heit ir „Bann og sam fé lag“. Í ensk um út drætti sem fylg ir rit ger› inni seg ir svo: „This diss erta tion is compos ed of five interrelated essa ys, or parts, that deal with differ ent aspects of medi eval excomm un - ication with specific refer ence to Iceland“ (bls. 477). Kafl arn ir fimm eru m.ö.o. sjálf stæ› ar ein ing ar sem fló flétt ast sam an á ein hvern hátt. Ég vil minn ast á tvennt í flessu sam bandi, ann ars veg ar á hvern hátt hin ir fimm kafl ar flétt ast sam an og hins veg ar hvern ig hinu al fljó› lega efni er bland a› sam an vi› hi› ís lenska. Ef vi› lít um á ni› ur skip an efn is flá er, eins og ég hef laus lega vik i› a›, alls ekki aug ljóst hva› ræ› ur henni. Til dæm is s‡n ist mér a› flri›ji kafli, „Hva› er bann fær ing?“ flar sem hug tök og heiti eru skil greind, hef›i a› ósekju mátt standa fram ar og kannski fremst í rit ger› inni. fiá s‡n ist mér einnig a› meg in mál kafla tvö, „Bann fær ing í Ís lands sögu“ ann ars veg ar og meg in mál kafla fimm „Bann og sam fé lag“ hef›i mátt sam eina í einn kafla flar sem meg in inntak i› væri grunn rann sókn á ís lensk um bann saka mál um. Á bls. 413–436 er a› finna grein ar gott yf ir lit um skyld ur hinna ‡msu klerk - legu stétta, svo sem ábóta og djákna. fia› hef›i vissu lega hjálp a› mér (og lík lega ekki mér ein um) a› skilja bet ur meg in efni rit ger› ar inn ar ef flessi flarfa um fjöll un hef›i ver i› sett fram ar í rit ger› ina. Í fram haldi af flessu má spyrja hva›a for send ur voru haf› ar a› lei› ar ljósi vi› ni› ur rö› un efn is. fiví er ekki a› neita a› oft er erfitt a› greina sér stö›u hinna ein stöku kafla og vill efn i› renna út í eitt. Mín meg in athuga semd í flessu sam bandi er a› flarft hef›i ver i› a› a› greina bet ur hi› al fljó› lega efni frá hinu ís - lenska flví á stund um ver› ur text inn rugl ings leg ur. Ég tek sem dæmi frá bls. 74 til 78 sem ber und ir tit ill inn „Sam neyti vi› bann fær›a veld ur banni“. fiessi und ir kafli hefst á hlut verki banns í skr‡› ing ar deil um páfa og keis ara á sí› ari hluta ell eftu ald ar og svo er far i› úr einu í ann a›: Minnst er á frelsi kirkj unn ar, ís lenska sögu sko› un, bann dóm vegna óhl‡›ni, Tómas Aquinas, skr‡› ing ar deil urn ar á sí› ari hluta tólftu ald ar og kirkju fling i› í Ravenna á ní undu öld flar sem bann fær ing vegna mat ar og drykkj ar var víst á dag skrá. Eft ir fleiri en einn lest ur flyk ist ég skilja hva› dokt orsefni vill segja í flessu til viki. Hins veg ar er klárt a› hér og ann ars sta› ar hef›i au› - veld lega ver i› hægt a› setja efn i› fram á sk‡r ari og skipu lag› ari hátt. Reynd ar fær ma› ur stund um á til finn ing una a› glós um hafi ver i› skeytt sam an a› mestu án til lits til rök rænn ar fram vindu. Næst ætla ég a› fjalla stutt lega um tvo af meg in flátt um rit ger› ar inn ar, fl.e. ann ars veg ar úr vinnslu ís lenskra heim ilda um bann saka mál og hins veg ar gagn r‡ni á ríkj andi sögu sko› un í ís lenskri sí› mi› alda sögu. fiví er ekki a› neita a› mér finnst rit ger› in bera fless nokk u› merki a› höf und ur hafi ver i› á bá› um átt um um hvort rann sókn in ætti a› snú ast um ís lensk - ar heim ild ir um bann saka mál e›a vera sögu speki legt inn legg um sí› mi› - ald ir á Ís landi. Mér flyk ir nokk u› vanta upp á a› gott jafn vægi sé á milli haki antonsson184 Saga haust 2007 nota:Saga haust 2004 - NOTA 11/19/07 4:33 PM Page 184
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220
Qupperneq 221
Qupperneq 222
Qupperneq 223
Qupperneq 224
Qupperneq 225
Qupperneq 226
Qupperneq 227
Qupperneq 228
Qupperneq 229
Qupperneq 230
Qupperneq 231
Qupperneq 232
Qupperneq 233
Qupperneq 234
Qupperneq 235
Qupperneq 236
Qupperneq 237
Qupperneq 238
Qupperneq 239
Qupperneq 240
Qupperneq 241
Qupperneq 242
Qupperneq 243
Qupperneq 244
Qupperneq 245
Qupperneq 246
Qupperneq 247
Qupperneq 248
Qupperneq 249
Qupperneq 250
Qupperneq 251
Qupperneq 252
Qupperneq 253
Qupperneq 254
Qupperneq 255
Qupperneq 256

x

Saga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Saga
https://timarit.is/publication/775

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.