Fróðskaparrit - 01.01.1999, Qupperneq 3

MIT FORHOLD TIL DET DANSKE SPROG ER FATALT BESTEMT
7
upædagogisk og udemokratisk, at færøske
skolebøm skal undervises pá dansk, han
pápeger ogsá, at pábudet i § 7 i praksis ikke
bliver overholdt.
Med kronikken Det sjette Sprog i Norden
afsluttede Jørgen-Frantz Jacobsen sin jour-
nalistiske karriere i Politiken, pá samme
máde som han tolv ár tidligere havde pá-
begyndt den med dobbeltkronikken Dansk-
hedenpaa Færøerne (26.-27.8.1925), nem-
lig med en varm fortale for sproglig og kul-
turel selvstændighed pá Færøeme. Per-
sonlig náede han imidlertid ikke at opleve
loven om ligestilling mellem færøsk og
dansk i den færøske skole udformet og sat i
kraft inden sin død den 24. marts 1938, men
i Anordning om Ændring i Anordning afl6.
Januar 1912 angaaende forskellige For-
hold vedrørende Folkeskolen i Bygdeme
paa Færøerne af 12. December 1938 blev
der i en nyformuleret § 7 lagt vægt pá »Ved
Undervisningen i Færøsk og Dansk [...] at
Bømene opnaar Færdighed i Bmgen af de
to Sprog saavel i Læsning som Tale og
Skrift« (Lovtidende, 1939: 1431).
Færøsk - dialekt eller sprog
Den færøsk-danske sprogstrid, som Jørgen-
Frantz Jacobsen i 1920’eme og 30’eme var
dybt engageret i, har en lang forhistorie og
udspringer pá sæt og vis af Roskilde
stænderforsamlings behandling i 1844 af
Udkast til provisorisk Reglement for Al-
mueskolevæsenet paa Færøeme. Færøsk
var pá det tidspunkt forlængst ophørt med
at eksistere som skriftsprog, og ogsá tale-
sproget var trængt, fremgár det af Jens Chr.
Svabos Indberetningerfra en Reise i Færøe
1781 og 1782. Han havde fundet sproget i
en sá ringe forfatning ikke mindst i Tórs-
havnomrádet, hvor den danske administra-
tion lá, at der efter hans mening kun reste-
rede to muligheder for en forbedring af
sproget:
»enten 1) at bringe det til sin første Reenhed;
bringe de II gamle manglende nordiske Ord
tilbage; udrydde de nye og fordervede, give
Sproget, om ikke en nye udtale, saa dog altid
en nye Orthographie; Men hvor mange Rej-
ser maatte ikke, i denne Henseende, gjøres
igjennem de islandske Membraner, hvorfra
denne Forbedring ene kunde hentes? Og end
da vilde dette Øjemeed finde de største, ja
fast uovervindelige Hindringer. Langt for-
nuftigere forekommer det mig, 2) om man
her vilde stræbe at befordre det danske
Sprogs Indførsel i den Reenhed, som det i
sildigere Tider har erholdt, og for Eftertiden
endvidre vil erholde« (Svabo, 1959: 266).
Med Udkast til provisorisk Reglement for
Almueskolevæsenet paa Færøerne, som
blev behandlet i stænderforsamlingen -i
Roskilde i 1844, tilsigtedes et regelmæssigt
og tvungent skolevæsen pá Færøeme.
Samtidig blev dansk pábudt som undervis-
ningssprog, for som det er formuleret i
reglementets § 20, »Læreren bør stræbe
efter at bringe Bømene til grundigt at for-
staa og tale det danske Sprog, men dog ved
Underviisningen tillige afbenytte det fær-
øiske, forsaavidt det ansees fomødent til
Udvikling af Bømenes Begreber, eller til at
sætte dem istand til, fuldkommen at fatte,
hvad der foredrages dem« (Tidende
1844/119: 1898-99).
Under behandlingen af det provisoriske