Grønlandsposten - 01.10.1948, Side 11

Nr. 16
GRØNLANDSPOSTEN
191
Motorbaadstransport af Foderet, men alt udbragt Foder for-
tæredes af Rævene. I Sommer fremstilles 4 Kasser.
Jakobshavn kunde paa Grund af Træmangel ikke for-
færdige Kasser inden Vinteren, men 6 Kasser vil blive sat
op i Distriktet i Sommer.
Godhavn har opstillet 3 Kasser inden Vinteren og for-
synet dem dels med Affald, dels med tørrede Angmagssæt-
ter samt Hvalkød, og Rævene har besøgt Kasserne. 2 Fo-
derkasser opstilles i Sommer.
Kutdligssat har manglet Træmaterialier til Kasser.
Umanak er meget interesseret i Forsøget, da man haaber
at kunne ophjælpe den faatallige Rævebestand i dette store
Distrikt paa denne Maade, men Træmangel har hindret
Kassernes Udfærdigelse.
Upernavik Distrikt meddeler, at de i Prøvens Omegn
opsatte 2 Kasser har været godt besøgt, og Kasser agtes
opsat længere Syd paa. I det øvrige Distrikt har 2 Kasser
været opsat i Vinter og fyldt med tørrede Angmagssætter
samt Havkattekød, og disse blev ganske tømt af Rævene.
14 Kasser udfærdiges i Sommer og udsættes.
Angmagssalik har ingen Kasser forfærdiget, da der in-
gen Fiskeaffald haves, hvorfor Anmodning er tilgaaet om
at indhandle Fisk til Formaalet.
Forsøget har, som det ses, allerede taget sin gode Be-
gyndelse ved de fleste Steder. De øvrige Steder kommer
forhaabentlig snart med, og det er Styrelsens foreløbige
Haab at naa derhen, at der omkring hver Fiskeristation
eller Udsted efterhaanden maa blive opsat ca. 6 Kasser eller
flere for derved at opnaa, at Rævene ikke samles i for store
Mængder ved for faa Steder, saaledes at det kan undgaas,
at de lever af udlagt Foder alene, men ogsaa selv bjerger
sig anden for dem naturlig Føde.
Grønlands Befolkning tiltager i stigende Tempo og der-
med Rævejægernes Antal. Derfor har det stor Betydning,
at ogsaa Rævebestanden tiltager og helst i endnu hurtigere
Tempo end Rævejægerne, saaledes at disses Udbytte stedse
kan stige, og de grønlandske Samfunds Udbytte ved Salget
i Danmark af Skindene maa stige som Følge af en mere
værdifuld Pels, som en rationel Foderudlægning vil give.
Erfaringerne fra Stillehavsøerne tyder paa, at Sagen,
rigtigt grebet an og udført med Interesse, i Løbet af en
forholdsvis kort Aarrække vil kunne gøre hele Grønlands
Kyst til en naturlig »Rævefarm« med sunde værdifulde Dyr
og give Landet en stor og tiltrængt aarlig Indtægt, idet
særlig tages i Betragtning, at Blaaprocenten er saa over-
vældende stor i Sammenligning med hele arktisk Canada og
Sibirien.
Ph. Rosendahl.
Afsløring af mindesmærke
i Ivigtut.
Tirsdag den 24. august 1948 kl. 16 samledes
beboerne i Ivigtut ved kirkegaarden, hvor mindes-
mærket for de 13 danske, som omkom ved s|s
»Dorchester«s forlis den 3. februar 1943, har faaet
sin plads nær mindesmærket for s|s »Hugo«, som
forsvandt maj 1927 paa rejse fra Ivigtut til Dan-
mark. Fagforeningens fane var til stede.
Vicedirektør Eske Brun, som foretog afslørin-
gen af mindesmærket, udtalte følgende mindeord:
— De af os, som var her i Ivigtut februar
1943, vil i den dybeste alvor erindre os stemningen
her, da meddelelse om, hvad der var sket paa havet
lige udenfor Grønlands dør, begyndte at komme
ind. Efterhaanden som katastrofen blev klarlagt i
sin helhed, fik vi det dybeste og smerteligste ind-
tryk af, at krigen nu for alvor var kommet til
Grønland, var blevet en realitet ogsaa i denne
hidtil saa fjerne afkrog af verden.
Det, der var sket, var, at den magt, som
havde svinebundet vort fædreland, nu ogsaa
havde vist sit brutale ansigt heroppe.
Den 3. februar 1943 blev det amerikanske
transportskib »Dorchester« torpederet af en tysk
undervandsbaad, netop som man ombord var be-
gyndt at tro, at man nu var sluppet velbeholden
over havet. Midt i den kolde, mørke vinternat
skete det. Vi kan, fra de overlevendes korte
beskrivelse og vort eget kendskab til vinterfor-
holdene heroppe, kun danne os et svagt billede
af, hvordan det har været. Mørket og kulden
har kastet en gru og uhygge over det hele, som
har været frygtelig. Redningsforanstaltninger
fra andre skibe har under krigsforholdene været
næsten umulige og tiden dertil uhyggelig kort.
Intet under derfor, at tabet blev saa stort. Om-
trent 800 mennesker gik ned med skibet. Iblandt
disse var de 13 af vore landsmænd, hvis minde
vi i dag er samlet for at hædre med dette min-
desmærke.
Disse 13 fandt deres død i kampen mod den
vold, som da truede verden, ligesaa fuldt som
soldater, der faldt paa valpladsen. De vidste,
hvilken uhyre risiko enhver sejlads indebar i disse
dage, og de tog denne risiko.
Blandt de 13 var der 2 gamle ivigtuttere -
»Svoger« og Engqvist. Disse to havde begge,
som gode kammerater og dygtige medarbejdere,
spillet en betydelig rolle i det lille Ivigtut-Sam-
fund, og om dem begge gjaldt det, at de kun
havde venner heroppe, gode venner, paa hvem
budskabet om deres død gjorde et dybt indtryk.
De andre 11 var ved deres død endnu ukendte i
Ivigtut. Det var danske mænd, som for første gang
i deres liv var paa vej herop for at paatage sig
det arbejde, som de aldrig skulde naa frem til.
Naar vi nu i dag afslører dette mindesmærke,
saa gør vi det vel i bevidstheden om, at de li-