Grønlandsposten - 16.09.1944, Page 9
Nr. 18
GRØNLANDSPOSTEN
213
Der arbejdes paa tredie bør-
nesanatorium paa Grønland.
Trods de vanskelige tider arbejder »Forenin-
gen til Hjælp for grønlandske Børn« med den stør-
ste energi. Foreningen har indsamlet og telegra-
feret til Grønland det nødvendige beløb til un-
derhold af foreningens ca. 120 grønlandske pleje-
børn, saa at de er sikrede et aar frem i tiden.
Endnu er der paa ekspektancelisten ca. 100 for-
ældreløse børn, som venter paa hjælp, naar fore-
ningens midler tillader det.
Foreningen bestræber sig iøvrigt paa at skaf-
fe midler til det tredie nye børnesanatorium ved
Julianehaab, saa det at kan staa færdigt, naar kri-
gen er forbi. I den anledning har foreningen ret-
tet henvendelse til en del bidragydere, der med
større ellers mindre bidrag var med til at opret-
te sanatorierne ved Sukkertoppen og Umanak, og
man har fundet velvillig støtte fra disse tidligere
bidragydere.
Foreningens arbejde er blevet paaskønnet paa
allerhøjeste sted, idet kongen har godkendt, at der
af »Kong Christian den Tiendes Fond« aarligt er
blevet tildelt foreningen et større bidrag. . Ogsaa
forskellige legater og større institutioner støtter
foreningen i dens arbejde for at knytte Grønland
og grønlænderne fastere til Danmark. Saa sent
som i gaar har foreningen modtaget meddelelse
fra landsfogeden i Godthaab om, at alt staar vel
til paa begge sanatorierne, og at børnene har det
godt. (Nationaltidende 18. oktober 1943.)
Grønlands Styrelse paatænker ogsaa at
bygge en ny »Hans Egede«.
Som tidligere meddelt har Grønlands Styrelse
paabegyndt bygningen af et erstatningsskib for
den forliste dampskonnet »Gertrud Rask«. Byg-
ningen er blevet paabegyndt paa Helsingør skibs-
værft. Ds|i anden nybygning, erstatningen for
»Hans Egede«, vil ikke foreløbig blive udbudt i
entreprise til skibsværfterne, selv om tegninger
og planer er udarbejdede. Men som følge af de
nuværende forhold ser man sig ikke i stand til at
beregne priserne paa det til denne nybygning
nødvendige materiale, hvorfor der ikke kan af-
gives noget bindende tilbud. Dette nye skib vil
ikke blive bygget som damper, men som motor-
skib. (Nationaltidende).
Flaaden synger grønlandsk.
En ny sangbog for hær og flaade blev i au-
gust 1943 udsendt af krigsministeriet. Foruden
vore fædrelandssange, der er suppleret op med
nogle af de seneste sange, indeholder den nye
sangbog ogsaa de nordiske nationalsange samt
færøske og grønlandske sange, ja en af sangene
er endda skrevet paa grønlandsk, hvilket nok vil
forekomme vore soldater besynderligt, men da
sangbogen ogsaa benyttes af marinen, der som
bekendt tidligere var en hyppig gæst paa vor
fjerntliggende koloni, forstaar man bedre menin-
gen dermed. (Berlingske Tidende.)
Angmagssaliks grundlægger.
Johan Petersen, der ogsaa var medlem af
Gustav Holms Grønlands-ekspedition 1883-85, er
af Grønlandsk Selskab blevet udnævnt til æres-
medlem.
Grønlænderkoret.
I Grønlænderforeningen »Kalåtdlit«s Medlems-
blad fremsætter Arkitekt Knud Dam og hans
Frue, Caroline Dam, f. Lynge, Ønsket om, at vi
oftere faar Lejlighed til at høre Grønlænderkoret
synge.
Indsenderne rejser samtidig Spørgsmaalet om,
hvorvidt Koret virker fuldt tilfredsstillende, og
anbefalder i denne Forbindelse Korets Medlemmer
et systematisk Samarbejde med dets Dirigent, Læ-
rer Christian Berthelsen.
I sit Svar skriver Hr. Berthelsen bl. a.: Det
fremmedartede Sprog, der toner frem gennem
Sangene, er vel nok en væsentlig Grund til, at
det danske Publikum interesserer sig for de grøn-
landske Sange, men desværre har vi ikke mange
af de ægte og upaavirkede eskimoiske Sange til-
bage. Alligevel er der noget særpræget ved Grøn-
lændernes Maade at synge paa, selv om deres
Sangstemme lyder uskolet og nærmest »haard«.
Men disse Ejendommeligheder ved den grønlandske
Sang virker harmonisk med den barske Natur i
Grønland, i særlig Grad, naar der synges ude i det
Frie. Selv synes jeg ikke, at Grønlænderkoret er
paa Højde med, hvad man kan høre i Grønland,
vi mangler bl. a. Mandsstemmer. Der maa ogsaa
være Tid til at holde Prøver, saa den Situation
ikke gentages, hvor f. Eks. Korets Medlemmer
ikke aner, hvad de skal synge, før de kommer til
Radiofonien.