Grønlandsposten - 16.09.1944, Side 10

214
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 18
Af brev fra Danmark.
Fra en af vore læsere i Amerika, der nylig
har været her i Grønland, har vi faaet tilsendt et
brev fra en ven i Danmark. Brevet er skrevet i
Sverige i februar i aar og giver mange interessan-
te oplysninger hjemmefra, men desværre tør vi af
hensyn til brevskriverens sikkerhed kun gengive
enkelte træk derfra.
»Først og fremmest tusind tak for dine fire
breve, som jeg netop i dag har faaet ved min an-
komst til Sverige. — — Vi har det gennemgaaen-
de godt i Danmark rent materielt. Madmæssigt
er vi sikkert det land i Europa, der har det bedst
for eksempel betydeligt bedre end her i Sverige.
Alt er jo paa kort, men rationeringsmærker for
smør, mel, brød og sukker rækker fint til, og med
hensyn til kød har vi mere end rigeligt. Nu er
forholdene saaledes i Danmark, at vi selv først
og fremmest skal have, og kun resten faar ty-
skerne.
Noget helt andet er det nervepres, vi er ud-
satte for hele tiden. Vi ved ikke den ene dag,
hvad der sker den næste. Ingen er sikker. Man
kan blive hentet, hvad dag det skal være, og den
slags ting tager jo paa nerverne, men du kan
tro, vi giver os ikke. De kan true os, saa galt det
skal være, lave spærretid, kropsvisitationer og me-
re, men 99° <> af alle danske 'staar ubrydeligt sam-
men. Nu efter den 29. august er luften blevet li-
gesom mere klar, idet tyskerne denne dag tog
forklædningen af, og dette foraarsagede jo heldig-
vis, at alle danske endelig fik øjnene op for, hvor-
dan tyskerne er. Tidligere vardet jo desværre saale-
des, at ret mange var ret eftergivende og føjeli-
ge, idet de paastod, at tyskerne var jo ikke saa
»slemme«, de behandler os jo godt etc. etc., men
du kan tro, at de blev vækket den 29. august.
For ca. to maaneder siden fik vi at vide, at
fabrikken skulde arbejde for tysk regning, men ty-
skerne skal ikke faa saa meget som et gram fra
os; det skal vi nok sørge for.
Min ven var lige ved at blive dræbt for ca.
tre maaneder siden, da Storebælts-færgen var ude
for sabotage ved indsejlingen til Korsør. Sabo-
tagen var forøvet af tyskerne for at skabe had til
den stadigt voksende danske sabotage. Det dan-
ske politi opdagede sammenhængen, og undersøgel-
sen blev straks stoppet af tyskerne. Agterskibet
stod i flammer, da skibet kom ind til Korsør. Min
ven gik om bord for at være med til sluknings-
og redningsarbejdet, men pludselig eksploderede
yderligere nogle tidsbomber kun 5 meter fra ham,
og han fik et sprængstykke i siden, fik flænget
halsen plus forskellige andre skader. Hele fær-
gen brændte nu, men det lykkedes ham alligevel at
beholde bevidstheden og slæbe sig i land, sort som
en neger, med uniformen flænget og blodet løben-
de ned ad sig. Der blev dræbt nogle mennesker
og saaret mange flere. Han blev kørt paa hospi-
talet og kom paa operationsbordet. Overlægerne
udtaler, at det er et fuldkommen mirakkel, at han
ikke var død. Nu er han omtrent i orden igen
og begynder at at gaa til tjeneste i nær fremtid.
»Der er krudt i de gamle«.
Nu haaber jeg snart, at I er blevet saa stær-
ke, at tyskerne kan komme ud af landet. Vi skal
nok hjælpe til, lige saa snart der er mulighed.
Tyske soldater, der kom hertil paa orlov fra
østfronten, er parate til at kradse hjem, hvad
dag det skal være. De kommer hver aften i de
forskellige gaarde for at faa lov til at høre den
tyske udsendelse fra London. Dette er ikke isole-
rede tilfælde. Jeg har selv set mange troppeaf-
delinger, der skulde tilbage til Østfronten, bog-
stavelig talt staa og tude. Alle ser nedslaaede ud.
Hvilken forskel fra tropperne i 1940. Da sang
og skraalede de allesammen. I dag er der ingen,
der synger, uden paa kommando. Tyskerne er
givet stærke endnu i antal divisioner, men mand-
skabet er ikke halvt saa godt som i begyndelsen
af krigen. En soldat, der har tabt troen paa sejr
er ikke meget værd. Derfor tror jeg, at det skul-
de være forbi med Tyskland til efteraaret.
Der kommer ingen breve til Danmark und-
tagen Røde Kors.------------«
Den lille prinsesse er blevet døbt.
Kronprinseparrets lille datter blev den 24. maj
døbt i Holmens Kirke og fik i daaben navnet
Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid og vil blive kaldt
Prinsesse Benedikte. Den lille prinsesse blev døbt
ved gulddøbefonden fra Rosenborg, som har væ-
ret benyttet ved kongelige daabshandlinger i over
200 aar.
Uddrag af »Danmarksposten1
Nov. Decb. 1943.
— Nationalmuseets direktør, dr. Poul Norlund, har ud-
talt tilslutning til tanken om en fuldstændig restaurering
af Koldinghus og samtidig fremhævet, at slottet vilde kunne
indrettes som en filial af Nationalmuseet.
Bogevakueringen fra det Kongelige Bibliotek er nu i
fuld gang. Det drejer sig foreløbig om 100.000 bind af bib-