Grønlandsposten - 16.02.1945, Blaðsíða 12

48
GRØNLANDSPOSTEN
indkaldte bliver frie, dels naar verdensproduktionen igen
kommer igang. Fra mange private firmaer i de allerede
befriede lande og i de allierede er der placeret ordrer i Sve-
rige til omgaaende levering, naar freden kommer. Dette
viser, at ikke alene Norden ser hen til Sverige, men andre
lande har mere end før brug for den produktion, som Sve-
rige kan yde. Sveriges finansielle situation ved freden vil
derfor blive gunstig.
Positivt har Sverige opgivet sin »neutralitet« og har
kastet sit lod i vægtskaalen. Samtidig har det beredt sig
til at holde fast paa sin plads i verdensøkonomien og ind-
stillet sig paa den politik, det efter krigen vil føre i Nor-
den og over for Nordens omgivelser.
F. G.
Danmarks chancer i efterkrigstidens
lufttrafik.
(Efter »Friheden«, et »Organ for Danske Ude og Hjemme«,
der udkommer i Stocholm. Nr. U for 17. sept. 19U.
I 1939, nogle maaneder før krigens udbrud, rejste di-
rektøren for »Det danske Luftfartselskab« Knud Lybye til
New York sammen med lederen af »Svensk internationell
lufttrafik«, P. A. Norlin, for at forhandle om en luftrute o-
ver Atlanten med endestation i en af de skandinaviske sta-
ter. Danmark havde allerede dengang et vaagent øje paa
udviklingen og ønskede i tide at sikre sig en plads, men saa
kom krigen og afbrød alt. Det vil sige, svenskerne har
stadig kunnet holde kontakt med England og Amerika, og
netop i denne tid er direktør Norlin atter i Amerika for at
fortsætte forhandlingerne. Man har dog al mulig grund
til at formode, at han ikke blot varetager rent svenske in-
teresser og profiterer af sit lands stilling under krigen, men
at han ogsaa »lægger et ord ind« for nabolandene. Sand-
synligvis vil netop deres skæbne berettige dem til en ærlig
hensyntagen fra vestmagternes side.
Lufttrafikens alfa og omega er flyvepladserne. Uden
helt moderne, tilstrækkelig store og solide lufthavne kan
der ikke drives nogen trafik af betydning. Ingen af de
større magter ønsker at udsætte deres kostbare maskiner,
deres renomé og hele tilliden til luftfarten for den risiko,
som en utilstrækkelig lufthavn altid maa frembyde. Spørgs-
maalet for Danmark er derfor ogsaa: har vi — eller kan vi
skabe — den helt fyldestgørende flyveplads, saa vi kan mø-
de op med et berettiget krav paa at komme i betragtning,
naar fremtidens internationale luftruter fastlægges?
Tyskerne har under krigen anlagt adskillige helt gode,
store og moderne lufthavne rundt om i vort land. For at
begynde med Kastrup, saa gik de kort efter den 9. april i
lag med at udbygge denne, hovedsagelig efter de danske
planer for en udvidelse, som laa parat men ikke blev gen-
nemført, da vi dengang savnede de nødvendige 6 millioner,
foruden cement og andet materiel. Som Kastrup ser ud i
dag, kan den konkurrere med verdens fineste flyvepladser.
Den ligger paa det flade Amager, hvor det eneste høje
punkt er kirketaarnet i St. Magleby, som er 20 meter højt
og ligger mange kilometer fjernet fra lufthavnen. Der er
ingen nærliggende klipper eller master eller høj bebyggelse
men fri indflyvning, især ude fra Sundet, og startbaner paa
2—3 km, som tilmed kan forlænges yderligere ved inddæm-
Nr. 4 — 1945
ning ud fra kysten. Der er hydroplanbane, og det hele lig-
ger kun en halv time fra landets hovedstad. Danskerne har
lov til at sætte lid til Kastrups rolle efter krigen. Videre
har vi den nyindrettede kæmpelufthavn ved Aalborg, som i
krigens løb er blevet saa grundigt udvidet, at den strækker
sig over begge sider af fjorden med hydroplananlæg i mid-
ten. Blot til cementen er der medgaaet for ca. 8 millioner
kr., som den danske stat selvfølgelig har maattet betale.
Ogsaa her er indflyvningsmulighederne fortræffelige, ter-
rænet er fladt, takket være fjorden er stedet let at iden-
tificere fra luften, og Aalborg ligger jo paa den jydske
stambane med jernbaneforbindelser i næsten alle retningen.
Men Nordens største lufthavn har tyskerne anlagt paa
Karup Hede. Man er ikke klar over dens nøjagtige stør-
relse, men der er indrettet underjordiske hangarer, som en
overgang var station for ca. 6.000 soldater. Straks efter
besættelsen gik man i gang med arbejdet, idet den var be-
regnet til invasionsflyveplads for det paatænkte landgangs-
forsøg i England, og da dette maatte opgives, standsede man
ogsaa arbejdet paa lufthavnen, som vistnok ikke er fuldført.
Det er meget muligt, at mange dansk-amerikanere med in-
teresse hører om disse to lufthavne, Aalborgs og Karup
Hedes, som jo begge ligger i umiddelbar nærhed af den
dansk-amerikanske mindepark i Rebild. Hvis blot en af
lufthavnene bibeholdes, kan vore landsmænd i Amerika fly-
ve til 4.-julifester paa ca. 20 timer regnet fra New York.
Og komfortabelt bliver der i fremtidens flyvende hoteller.
Endelig kan vi nævne lufthavnen ved Esbjerg, som ik-
ke er saa udbygget som de andre, da tyskerne i forvejen
havde deres luftanlæg paa Sild. Men omkring flyvepladsen
har tyskerne rejst en hel by, som kan rumme omkring
15.000 mennesker.
Spørgsmaalet er nu, hvor mange af disse anlæg der
overlever krigen, om de bombarderes af de allierede eller
om tyskerne, før deres afgang fra Danmark, gør brug af
den kraftige underminering, som har staaet paa overalt.
Dog mener eksperter ikke, at anlæggene kan ødelægges
saa totalt, at der ikke indenfor nogle maaneder atter ligger
fuldtfærdige lufthavne klar til at modtage og afsende selv
de største kæmpemaskiner.
Ogsaa økonomisk ser dansk luftfart fremtiden i møde
med fortrøstning. For et aarstid siden udvidedes DDLs ak-
tiekapital til 30 millioner kroner, saa vi kan betale for nød-
vendige aeroplaner og for arbejdet med lufthavnene, og
naar tiden er inde, vil det blive afgjort, om vi vil beholde
alle de nævnte lufthavne med henblik paa den indenlandske
lufttrafik, eller om nogle af dem skal sløjfes.
Abonnement tegnes paa kolonikontorerne og løber,
til det atter opsiges. Pris 20 øre pr. eksemplar.
Annoncer 25 øre pr. linie.
Redaktion og adresse: »Grønlandsposten«, Godthaab.
Ansvarshavende redaktør: Magister Chr. Vibe.
Godthaab — Sydgrønlands bogtrykkeri.
Statsbiblioteket