Grønlandsposten - 01.06.1945, Page 2

GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 11 — 1945
122
Krav om dansk Sprog
i Grønlands Skoler.
(Af Seminarielærer Fr. Nielsen.)
Et nyt Grønland er i støbeskeen. Aldrig før
i Grønlands Historie har vi oplevet en Nyordnin-
gens Tid som den, der nu er forestaaende. Over-
alt i Verden har de store Omvæltninger indledt
en ny Tid, og man taler, skriver om og planlæg-
ger, hvad der bør gøres for at skabe en sund og
lykkelig Basis for Folkenes Eksistens. Og selv
om ikke alle Ideer kan blive til Virkelighed, er saa
Tiden dog inde til nye Ideers Gennemførelse, og det
er forbi med »Hvad kan det nytte« — Tanken.
Der er nu gaaet fem Aar, siden vi tabte den
direkte Forbindelse med Danmark. Grønland har
klaret sig godt i den Tid, skønt det ikke har væ-
ret saa lige til at blive revet bort fra Roden og
blive henvist til en usikker Eksistens med den
Opgave at klare Skærene alene. Men takket væ-
re den nuværende Administration har Grønland
klaret sig godt, og trods lidt Surmuleri fra baade
dansk og grønlandsk Side har Landets Befolkning
stort set anerkendt Administrationens Politik og
har sluttet op omkring den.
Men alt dette er kun det foreløbige. Admi-
nistrationens Politik har været baseret paa den
nuværende Situation, hvilket den heller aldrig har
skjult i Ord eller Handling. Vi maa være forbe-
redt paa, at ved Genoptagelsen af den direkte
Forbindelse med Danmark staar Grønland over for
Springet ind i en ny Tid.
Officielt betegnes Grønland som Danmarks Ko-
loni; men ud fra det almene Begreb af Betegnel-
sen Koloni er denne Betegnelse misvisende. Ved
en Koloni forstaas oftest et Omraade, hvor den
besiddende Magt sender sit Befolkningsoverskud
hen for at udnytte Landet uden Hensyntagen til
den oprindelige Befolkning. Ingen af Delene har
Danmark gjort overfor Grønland.
Hvilken Stilling indtager vi da overfor Dan-
mark?
Jeg ved det ikke. Baade politisk, administra-
tivt, lovmæssigt og sprogligt er Grønland for sig.
Forbindelsesleddet mellem Grønland og Danmark
er den almægtige Styrelse med en Direktør i Spid-
sen, og det synes tit at have været saaledes, at
den danske Regering i mangt og meget har ladet
Grønlands Styrelse forvalte Grønland efter dens
Forgodtbefindende i Tillid til dennes Bedreviden-
de med Hensyn til de grønlandske Forhold.
Det danske Folk i Almindelighed, trods dets de-
mokratiske Regeringsform, har meget lidt Kontakt
med Kolonien Grønland. Selv for det danske Folk
er Grønland et lukket Land i Ordets egentlige
Betydning. For Eksempel er det saa sørgelig lidt,
hvad der staar om Grønland i de danske Skolers
Geografibøger: man skulde tro, at Danskerne var
ligeglade med Grønland. Men det er heldigvis ik-
ke Tilfældet i den almindelige danske Bevidsthed.
Adskillelsestiden har vist, at Grønland staar de
Danskes Hjerter nær, og for de fleste Danske
staar det forhaabentlig klart, at Grønland har gi-
vet Danmark Storhed — ikke mindst udadtil.
Det vilde være meget imod vort Ønske, om
Grønlands Styrelse vilde forsøge at føre os tilba-
ge til Førkrigstilstande. Vi har lært og oplevet
saa meget, at vi føler, at Tiden til Forandringer
er inde straks ved Genforeningen med Danmark.
Hvad er da vore Ønsker og Krav? '■
Vi vil stille Krav om, at Grønlands Forbindel-
se med Danmark bliver klart præciseret, saaledes
at vi alle er fuldt klare over, hvorledes Danmarks
Syn paa os er, og hvad vor fremtidige Retnings-
linie vil være. Udgør vi en Del af Danmark med
dansk Indfødsret — eller udgør vi en Kolonibe-
folkning med specielle Love?
Vi ønsker nærmere Tilknytning til Danmark.
Den europæiske Kultur, der halvvejs er ind-
ført her i Landet, vil vi gerne beholde og udvik-
le, for den er vort Eksistensgrundlag. Udviklin-
gen har europæeriseret Grønland, og da der ikke
findes Vej tilbage, maa vi frem, og dertil kræves
en efterhaanden fuld Tilegnelse af den europæi-
ske Kultur, som vi kun kan tilegne os ved den
nærmest mulige Tilknytning til Danmark.
Og herved kommer jeg nu til det Problem,
der alene kan danne Grundlaget for Grønlands
moderne Udvikling i Forbindelse med Danmark,
nemlig: Grønland skal gøres til et dansktalende
Land.
Der er talt saa meget om det danske Sprogs
Indførelse her i landet. Det er blevet fremsat i
Landsraadet, det er blevet diskuteret i de grøn-
landske Blade, og en Del Mennesker har enten i
Skrift eller Tale fc^fægtet deres Meninger i det-
te Spørgsmaal. Kfåvet om Danskundervisning i
Grønland har faaet" fuld Tilslutning baade i priva-
te og politiske Kredse i Danmark. Danskunder-
visningen er blevet indført som obligatorisk Fag
i de grønlandske Børneskoler, Dansktillæg er ble-
vet normeret i de grønlandske Lønninger.