Grønlandsposten - 01.06.1945, Síða 3

1. Juni.
GRØNLANDSPOSTEN
123
Vi har prøvet og prøver stadigt at undervise
i Dansk i Børneskolerne. De foreløbige Resulta-
ter har vist, at med den nuværende Fremgangs-
rhaade naar det danske Sprog aldrig at blive ind-
ført som Kultursprog i Grønland, hvilket dog bur-
de være Maalet. Naar Skolen ikke magter en saa-
dan Opgave i dens nuværende Form, saa maa der
en radikal Ændring til i hele Skolesystemet. Det
er nemlig Skolen, der skal tjene det praktiske Liv.
Det praktiske Liv har vist, at vi her i Grøn-
land er gledet bort fra det gamle eskimoiske Sam-
'fsndsgrundlag med den dertil afpassede Kultur.
Grønland er gledet ind under den samme Penge-
økonomi, der raader overalt i Verden. Faareavl
og især Fiskeri er blevet de Faktorer, som den
grønlandske Økonomi er blevet afhængige af.
Grundet de forandrede økonomiske Forhold er
vi kommet den store Verden nærmere, og det er
en Tendens, der ikke kan standses, for det er Li-
vet selv, der dikterer den. Vi har kun at tilpas-
se os i Strømlejet, for uden Tilpasning kan vi let
ende i en Malstrøm. Og, hvad jeg mener, er,
at det danske Sprog er et af Midlerne til nærmere
Kontakt med den danske og dermed ogsaa den
europæiske Kultur, og kun ved Hjælp af det dan-
ske Sprog vil vi kunne tilpasse os til den forestaa-
eride Nytid.
Jeg er fuldt klar over, at det ikke er nogen
let Sag at fortrænge noget i sig selv værdifuldt
og i Stedet for skabe noget nyt. Jeg vilde aldrig
være fremkommet med et Krav om det danske
Sprogs Indførelse, hvis jeg havde troet, at det
grønlandske Sprog kunde føre os videre frem i
Udvikling. Vi har hidtil gjort vort bedste, men
Erfaringen har vist, at det ikke har ført til no-
get. Vi maa lægge Kursen om, hvis vi vil und-
gaa en Stagnation og Trampen frem og tilbage
paa samme Sted.
Det er nødvendigt, at vi kommer ind i en Ud-
vikling svarende til den, som Alaska-eskimoerne
har gennemgaaet. En Sammenligning af de økono-
miske Forhold henholdsvis i Alaska og i Grønland
vil jeg ikke her komme ind paa, selv om jeg er
klar over, at disse kunde tages med i Betragtning.
Omvæltningen i Alaska er gaaet ud over mange
Eskimoer, og det derværende Eskimosamfund hav-
de været dømt til Undergang, hvis det ikke var
blevet frelst ved selv at tilegne sig den nye Kul-
tur, hvorunder det nu trygt kan fortsætte Udvik-
lingen, trods en haard Konkurrence fra Hvide. -
Vi slipper nok billigere igennem, da vor Tilegnel-
se af den nye Kultur er gaaet gradvis som en
Forberedelse til det store Spring, selv om vi sik-
kert ikke undgaar at blive udsat for Omvæltnin-
gens alvorlige Følger.
Da Knud Rasmussen havde været i Alaska og
paa nærmere Hold set Udviklingen derovre, ind-
saa han, at der ikke kunde opnaas noget med en
stadig Bevarelse af det eskimoiske Sprog, og at
Erhvervelsen af en moderne Kultur kun kan fore-
gaa ved Hjælp af Tilegnelsen af et Kultursprog.
Ved sin Hjemkomst til Danmark slog Knud Ras-
mussen under et Foredrag i Rigsdagen til Lyd for
en snarlig Indførelse af det danske Sprog i Grøn-
land ved Hjælp af de samme Metoder som i Alas-
ka, nemlig ved at gøre Skolerne dansksprogede.
Men som i saa meget andet har Resultaterne end-
nu ikke svaret til Bestræbelserne; i Styrelsesloven
af 1925 nøjedes man med at indføre Dansk som
Fag i Børneskolerne. Og naar vi nu efter 20 Aars
Forløb opsummerer Resultaterne, kan vi med fuld
Ret sige, at med denne Fremgangsmaade er Maalet
at gøre Grønland til et dansksproget Land stadig
lige fjernt.
I sin Bog »Fra Grønland til Stillehavet« II,
Side 298 citerer Knud Rasmussen en Udtalelse af
en af de ledende Mænd indenfor Bureau of Edu-
cation: »Vi anser det ikke for en Lykke at holde
noget Folk i Verden kunstigt tilbage. I det Land,
hvor Civilisationen engang er trængt ind, findes
ikke mere noget Naturstadium. Det eneste Pro-
blem, som træder frem, er at gøre Overgangen fra
Naturlivet til det mere oplyste Kulturstadium saa
smertefri som muligt. — Og en af de største Ret-
tigheder, enhver har Krav paa, er Adgangen til
gode Skoler. Her lægges Grunden til Livet, her
formes den Basis, som de unge Mennesker senere
skal gøre deres Arbejde paa. — Vi har da ment,
at det eneste Grundlag, som kunde føre til virke-
lig Udvikling, er det engelske Sprog, som giver
Eskimoerne direkte Adgang til vor Kultur.«
Idet man paa Forhaand har Lov til at regne
med den danske Regerings Forstaaelse og Velvil-
je over for dette vigtige Spørgsmaal i Forbindelse
med Nyskabelsen af Grønland, er der imidlertid
ogsaa et andet Punkt, som man skal tage med i
Betragtning, nemlig den grønlandske Befolknings
Indstilling. Det danske demokratiske Styre kan
ikke lade være med at regne med denne Side af
Sagen.
Det er derfor vigtigt, at den grønlandske Be-
folkning forstaar Sagens Alvor, og at det ikke
drejer sig om en formaalsløs Handling uden reel