Grønlandsposten - 01.06.1945, Síða 4

124
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 11 — 1945
Baggrund, men at det drejer sig om at skabe et
Grundlag, hvorpaa den allerede indførte europæ-
iske Kultur kan viderebygges til Folkets eget bed-
ste. Vort Folk maa forstaa, at Nationalfølelsen
ikke bestaar i en Fastholden ved de gamle Skikke,
men i Omsorg for Slægtens Bevarelse og Udvik-
ling, der i Dag er ensbetydende med Tilegnelse af de
Realiteter, som Livet har ført med sig, og hvorpaa
Fremtiden alene kan bygges. Det er ofte nødven-
digt at ofre noget — selv noget i sig selv værdi-
fuldt — for at kunne eksistere. Det drejer sig imid-
lertid ikke om hensynsløs Udryddelse af det grøn-
landske Sprog; jeg tror heller ikke paa Muligheden
af at udrydde det. Det vil blive staaende ved Siden
af Kultursproget, ligesom Tilfældet er i Alaska.
Der kan endnu tales meget om de Fordele,
det danske Sprogs Indførelse vil medføre. Der
er almindelig aandelig Tørst heroppe, da man in-
tet har at læse udover de faa Bøger, der er trykt
paa Grønlandsk. For den, der kan Dansk, er den
store Verden aaben igennem Bøgerne, og Adgan-
gen til andre Sprog er dermed lettere.
Nu vil man maaske spørge: »Hvordan skal
dette gribes an?* En hel ny Opgave kræver en
omhyggelig Forberedelse, og derfor skader det ik-
ke at høre forskellige Meninger derom.
Der kræves Koncentration af Kræfterne paa
det Sted eller de Steder, hvor Foretagendet skal
sættes ind. For megen Spredning af Kræfterne
vil ikke føre til noget nævneværdigt Resultat, i-
sær i Begyndelsen. Der maa begyndes med nogle
enkelte Koloniskoler alt efter det Antal af Lærer-
kræfter, der kan stilles til Raadighed. Undervis-
ningen begynder med den skolepligtige Alder. Der
undervises udelukkende paa Dansk i alle Fag, saa-
ledes at Børnene fra den tidlige Alder er tvunget
til at høre, forstaa og tale Dansk. Rent kund-
skabsmæssigt vil dette betyde en Tilbagegang i
Begyndelsen, men det er et nødvendigt Onde, man
skal igennem, før man erhverver sig en Horisont,
der opvejer Tabet af døde Kundskaber. Ved fuld
Tilegnelse af dansk Sprog vil man gaa ind i en
ny Verden, man ikke før har drømt om.
Der kan endnu være mangt og meget, der
kan tales om i denne Forbindelse, for Eksempel
om Grønlandsk som Fag, eventuel Sortering af
Børnene o. s. v. Foreløbig henskydes Overvejel-
ser af den Slags til et senere Tidspunkt, og disse
skulde ikke gerne være hindrende for Forslagets
Gennemførelse.
For Øjeblikket har vi ikke dertil egnede Læ-
rerkræfter. Der skal nye og flere til, og helst
Mennesker, der ved, hvad de bliver sat til. Der-
for sætter vi først og fremmest vor Lid til den
danske Stat. Vi ved, at vi kommer tilbage til et
økonomisk forarmet Danmark, og at Gennemfø-
relsen af store Opgaver kræver en økonomisk Ba-
sis. Men det er heller ikke godt hverken at hol-
de sig tilbage eller at give op paa Forhaand, naar
det drejer sig om livsvigtige Opgaver.
Vi haaber, at Spørgsmaalet om det danske
Sprogs Indførelse i Grønland bliver behandlet og
løst til Bedste for Landet selv og dets Befolkning.
Fr. Nielsen.
Ord til Grønlands ungdom.
Fredag den 11. maj holdtes i anledning af
Danmarks befrielse en lille højtidelighed for se-
minariets, højskolens og efterskolens elever i Godt-
haab, hvor blandt andet organist Jonathan Peter-
sen talte smukt og gribende paa sine landsmænds
vegne til den grønlandske ungdom. Som et
smukt vidnesbyrd om en stille, ældre grønlænders
varme følelser for og forhaabninger til sit lands
fremadstræbende ungdom gengiver vi her Jona-
than Petersens tale i dansk overtættelse:
— »Danmark er befriet, og Danmark og
Grønland er genforenet! Disse to toner lyder i
disse dage bestandig for vore øren. — Men der-
som den rette akkord skal skabes, maa tonerne
være tre. Vi musikkere plejer at kalde det prim,
terts og kvint, og derfor maa vi til tonerne: Dan-
mark er befriet og Grønland og Danmark genfor-
enede, tilføje tonen: Grønlænderne maa deltage
i glæden og takken over Danmarks befrielse.
Frihed, det betyder rigets og folkets styrke
og fred. Dette har det i de forløbne 5 aar del-
vis skortet ogsaa os grønlændere paa, men lykke-
ligvis har vi faaet den fulde frihed tilbage. Vi
maa ikke sige, at kun Danmark har faaet frihe-
den igen. Det samme gælder ogsaa Grønland:
thi det er ikke et tomt ord, naar vi kalder Danmark
vor mor. Og naar moder bliver befriet, betyder
det samtidig befrielse for hendes datter og søn.
Vi er jo »de opvoksende børn«, som allerede har
faaet forstaaelsen af den store betydning, der
ligger i disse ord. Det er mit haab, at vi, som
har faaet vor uddannelse her paa seminariet, for-
staar dette endnu bedre end andre.
— Men ak! Der har været grønlændere i-