Grønlandsposten - 01.12.1945, Blaðsíða 2

258
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 18 1945
Grønland i Adskillelsens Aar
Af Landsfoged Eske Brun
(Foredrag holdt i Det grønlandske Selskab den 17. Oktober 1945.)
Jeg vil bede Forsamlingen med mig i Tankerne
gaa tilbage til hin mørke Dag den 9. April 1940, da
vi i Grønland modtog Budskabet via Alverdens Ra-
diostationer om det tyske Overfald. Jeg formoder
ikke, jeg behøver beskrive den Bestyrtelse, det vakte,
Trods alt var vi ganske uforberedte paa, at noget
saadant skulde ske i vort Land, vi havde haabet saa
stærkt, at det næsten var blevet til en Tro, paa at vi
igen skulde kunne se vort Land komme igennem
uden at blive inddraget i Striden.
Situationen
umiddelbart efter Danmarks Besættelse
Og saa stod vi overfor Spørgsmaalet: Hvad nu.
Det blev os meget hurtigt klart, at det vilde blive
en langvarig Historie. Begivenhederne i Foraaret
1940 i Europa viste alle med tilstrækkelig Tydelig-
hed, at Tyskland var langt stærkere og bedre for-
beredt, end vi havde troet. Og om ikke før, saa vid-
ste vi, da Frankrig faldt, al denne Krig først vilde
ende, naar hele den frie Verden havde sluttet sig
sammen og havde faael alle Kræfter sat ind i Kri-
gen. Den Tanke, at Krigen skulde slutte allerede i
1940 med Tysklands Sejr, viste vi fra os. Vi vidste,
at dette vilde betyde vort Fædrelands Udslettelse, og
vi holdt fast ved Troen paa, at Jietten, om end først
efter en lang Krig, maatte sejre.
Men naar vi saaledes vidste, at vi maatte regne
med, at den tyske Besadtelse af Danmark maatte
blive langvarig, saa stod det os samtidig klart, at vi i
denne Tid maatte se at klare os selv uden Hjælp
hjemmefra. Det var klart, at direkte Skibsforbindel-
ser mellem Danmark og Grønland vilde ophøre. Dan-
ske Skibe, hvor de viste sig paa Verdenshavene, vilde
selvfølgelig blive sat ind i den allierede Krigstjeneste,
og grønlandsk Territorium vilde selvfølgelig, lige-
som Færøerne, efter Folkeretten kunne besættes og
benyttes af de allierede Magter. Vi maattte derfor
med det samme se at finde Udveje, skabe Forbin-
delser ad nye Baner. Og da kunde der selvfølgelig
kun være en praktisk Mulighed, nemlig at søge For-
bindelse med Grønlands nordamerikanske Naboer.
Allerede faa Dage efter den 9. April bad jeg Tele-
grafbestyreren i Godhavn kalde en amerikansk Sta-
tion og aftale regelmæssige Forbindelser, idet jeg
regnede med, at der hurtigt vilde blive Brug
derfor. Og ganske kort efter, at denne For-
bindelse var etableret, kom der Telegram fra vor
Gesandt i Washington, Henrik Kauffmann, hvori
han underrettede Landsfogederne om sin Erklæring
af 9. April. I denne Erklæring havde Kauffmann ud-
talt, at han ansaa det for sin Pligt mod sit Land at
fortsætte med at betragte sig som Repræsentant for
danske og kun danske Interesser, og at han følgelig
ikke kunde anse sig for bundet til at følge Instruk-
tionerne fra den danske Regering, som ikke mere
med Sikkerhed kunde siges ikke at maatte handle
efter tysk Tvang, hvoraf maatte følge, at saadanne
Instruktioner kunde befrygtes at være i Modstrid med
danske Interesser. Det var et stærkt og godt Stand-
punkt, og det gav Kauffmann en Position overfor den
amerikanske Regering, som muliggjorde, at der ind-
lededes et Samaxbejde med denne Regering til Be-
skyttelse af de danske Interesser indenfor den ame-
rikanske Sfære.
Den vigtigste danske Interesse i denne Forbindelse
var jo netop Grønland. Amerika gjorde det hurtigt
klart, at det ansaa Grønland som hørende til den
vestlige Hemisfære og derved omfattet af Monroe-
doktrinen. Som Følge heraf ønskede Amerika, som
dengang endnu var neutralt, ikke Grønland anvendt
som Basis for krigsmæssige Handlinger eller Besæt-
telse af nogen af de krigsførende Parter. Men en
aabenbar Konsekvens heraf maatte det selvfølgelig
være, at hvis de Allierede saaledes skulde undlade at
benytte den folkeretsligt set klare Ret til at besætte
og benytte Grønland, maatte der ydes dem en absolut
Garanti imod, at Tyskland gjorde det. Og dette vilde
selvfølgelig under de i Danmark givne Forhold sige,
at Administrationen af Grønland maatte udøves selv-
stændig fra Landet selv, hvis det overhovedet skulde
være de hidtidige danske Autoriteter i Landet, som
skulde gøre det.
Administrationens første Opgaver
Saaledes laa da Landet i April 1940, da Landsfog-
derne overtog Grønlands Administration paa eget
Ansvar. Og det var en Selvfølge, at der forelaa to