Grønlandsposten - 01.12.1945, Qupperneq 4

260
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 18 — 1945
blev der ikke afset megen Tid paa. Ingen af de Leve-
randører, vi fandt, kunde jo paa Forhaand vide me-
get om de Opgaver, Grønland stiller, og forøvrigt be-
gyndte Krigstidsrestriktionerne, som sidenhen skulde
volde os saa store Vanskeligheder, allerede dengang
at dukke op. Skibsafgangene var ganske uvisse, idet
de afhang af Kryolithudskibningerne. Naar vi allige-
vel kom igennem Opgaven, tilkommer Æren derfor
i meget høj Grad Hr. Sonne og en anden Dansk-
Amerikaner, Direktøren for Firmaet Gillespie, Hr.
Carl Jensen.
I Efteraaret 1940, da Opgaven var løst, rejste først
Kolonibestyrer Andersen, og dernæst jeg tilbage til
Grønland, medens Nikolaisen og Molten-Møller for-
blev i New York, hvor de har været siden. Jeg til-
bragte Vinteren ved Ivigtut, og i Foraaret 1941 over-
tog jeg Administrationen ved Godthaab fra Svane,
som rejste til New York, hvor han har været siden
som Medlem af Delegationen. I Foraaret 1941 blev
dernæst den endelige Ordning truffet, som sidenhen,
lige til Maj 1945, var Grundlaget for Grønlands Ad-
ministration.
Administrationen koncentreres i Godthaab.
I Grønland blev hele Administrationen koncen-
treret ved Godthaab. Landsfogedkontoret ved God-
havn fik kun til Opgave at oversætte Kommuneraads-
forhandlingerne og revidere de offentlige Kassers
Regnskaber for hele Landet. Ved Godthaab oprette-
des et Centralkontor, som foruden for de almindelige
Administrationssager fik Afdelinger for Sundheds-
væsen, Handel, Regnkab og Revision. Provst Bugge
varetog Kirke- og Skolevæsenet, Kredslæge Saxtorph
fra Jakobshavn flyttede til Godthaab og blev Kreds-
læge for hele Landet. Der oprettedes en ny Stilling
som Handelsinspektør, og hertil beskikkedes Koloni-
bestyrer Malmquist fra Egedesminde. Det i New
York oprettede Kontor blev tilknyttet Generalkonsu-
latet der, og som Handelsagent blev antaget Østasi-
atisk Kompagni. Stillingen som Chef for Kontoret
overtog Rederiet Lauritzens Førstemand i New
York, Direktør Tage Nielsen, og han har siden med
stor Dygtighed forestaaet det meget vanskelige Ar-
bejde der.
Oprettelse af Transithavne
Udskibningen af de Varer, som vi fik op, maatte
praktisk talt udelukkende ske med fragtede Skibe.
Ganske vist var i Foraaret 1940 to af Styrelsens Skibe,
»Gertrud Rask« og »Hans Egede«, kommet af Sted
hjemmefra før 9. April, og dot samme var Tilfældet
med Kryolithselskabets Skib »Julius Thomsen«. Men
disse Skibe kunde ikke paa langt nær udføre Besej-
lingen, og derfor blev »Gertrud Rask« og »Hans Ege-
de« anvendt i Kystfart, medens »Julius Thomsen«
væsentligst anvendtes til Besejlingen af Ivigtut. An-
vendelsen af fragtede Skibe betød imidlertid, at det
straks maatte opgives at laa direkte Besejling til alle
Kolonierne. Fragtskibe var paa Grund af Krigssitua-
tionen undergivet meget strenge Restriktioner, og
Muligheden af at faa dem til at lobe til alle 15 Kolo-
nier helt udenfor Diskussion. Vi maatte være glade
for, at vi efterhaanden fik dem til al gaa til Egedes-
minde med Nordgrønlands Last, som ellers i 1940
havde været oplosset i sydgrønlandske Havne. Det
Transithavnsystem, som derved opstod, maatte selv-
følgelig organiseres og udbygges, hvis vi ikke skul-
de ende i Kaos, og den Ordning, vi naaede til, og
som har virket godt i de sidste Par Aar til Trods for
store Vanskeligheder, blev da følgende:
Julianehaab vedblev at faa sine Forsyninger ud di-
rekte som hidtil, dels fordi dette Distrikt skal have
saa forholdsvis en stor Andel i Forsyningerne, dels
fordi det ikke fandtes rimeligt at slæbe Varer til
denne Koloni langt nordpaa for atter at sende dem
sydpaa igen.
Ved Egedesminde oprettedes en Transilhavn, som
expederede alle Varer til Nordgrønland. Expeditionen
af Varer til Sydgronland nordfor Julianehaabs Di-
strikt er delt imellem Sukkertoppen Transithavn, som
har alle Grovvarer, Sækkegods, Trælast og lignende,
og Godthaabs Transithavn, som har alle Smaatingene.
Disse Transithavne medtager Varerne og fordeler
dem til Kolonierne efter hver enkelt Kolonis Hoved-
rekvisition. Selve Transithavnens Regnskab er alt-
saa el rent Lagerregnskab.
Selvfølgelig var det nødvendigt at forsyne Transit-
havnene med et passende Personel og med Pakhuse
og andre Hjælpemidler. Kolonibestyreren ved ved-
kommende Koloni er tillige Transitbestyrer, og til
Hjælp herved fik han en Overassistent eller ældre
Assistent, som benævnes Transitforvalter. Ved Ege-
desminde blev hele Spækøen inddraget som Tran-
sitplads. Tranbrænderiet og Fiskeriet blev flyttet over
til Fastlandet, og deres Huse indrettet til Pakhuse.
Dertil opførtes paa Øen to Pakhuse paa hvert ca.
1000 tons, og et tilsvarende tredie er under Opførelse.
Tillige opførtes en Kontorbygning og et Motorhus,