Grønlandsposten - 01.12.1945, Síða 7

1. Decbr.
GRONLANDSPOSTEN
ca. 35 pCt. til Fordel for en stærk Stigning i For-
bruget af Rugmel og Mælk, en Udvikling, som maa
betragtes som sundhedsmæssigt meget heldig. Rug-
melet lykkedes det os at faa fremstillet i Kanada i
vor egen grove Kvalitet.
Selvforsyningen fremmes
Selvfølgelig gjorde vi alt, hvad vi kunde, for at
fremme Selvforsyningen, specielt Forsyningen med
grønlandsk Proviant. I første Række kommer her
Tørfisken, den tørrede Torsk. Produktionen heraf
blev fremmet paa forskellig Vis, mest Fremtid tror
jeg der ligger i de Foranstaltninger, vi fulgte de
sidste Aar, hvorefter Handelen køber Torsk om Vin-
teren til Frosttørring. Der kan derved fremstilles et
godt og billigt Produkt, og en af de hidtidige Be-
grænsninger i Torskeindhandlingen, nemlig Ophoret
af Indhandlingen, naar Frosten hindrer Saltning,
kan bortfalde.
En anden Fisk, vi gjorde en Del ud af, var Helle-
fisk, specielt Vinterhellefisken. Det har altid voldt
Vanskeligheder at fremstille et godt Produkt til Ryg-
ning af den Hellefisk, der indhandledes ved Jakobs-
havn i frossen Stand om Vinteren. I disse Aar har
vi forbrugt hele Produktionen i Landet. Næsten 60
tons bliver aarlig anvendt til Produktion af Ræk-
linger. Op mod 40 tons opbevares i Kølehus og for-
deles om Foraaret til Diskobugtens Kolonier. En
Del saltes paa gammeldags Maner til Salg i Butik-
kerne, og hvis der derefter er noget tilovers, tørres
det til Salg som Hundefoder.
Henkogningsfabrikken ved Holsteinsborg har i det
store og hele ligget stille under Krigen. Materiale-
situationen har ikke gjort det formaalstjenligt at
holde den i Gang. Den lille Beholdning af Daaser
og Blik, der laa der i 1940, er efterhaanden anvendt
til Henkogning af Rejer og Laks til lokalt Forbrug
i Grønland.
I Forbindelse med Slagteriet ved Julianehaab har
vi oprettet en Charcuterivirksomhed, som har mu-
liggjort det for os at udnytte hele Produktionen af
Lamme- og Faarekød i Grønland. Et Par Tusinde
Lam fordeles om Efteraaret som fersk Kød langs
Kysten, herunder for en stor Del til Ivigtut. Af Re-
sten af Kodet laves der Rullepølser og Daasesylte,
røgede Lammelaar og meget andet godt, som ogsaa
fordeles. Af Leverne laves Daaseleverpostej, og
Fedtet smeltes sammen med Bomuldsfrøolie, hvor-
ved der fremkommer et Produkt, som let kan kon-
kurrere med Margarine i Grønland. Ulden sendte vi
263
til Kanada, hvorfra den vendte tilbage som Strikke-
garn.
Det har været alle os, som arbejdede med det
økonomiske Liv i Grønland, en stor Tilfredsstillelse,
at Forholdene muliggjorde det for os at komme saa
forholdsvis godt igennem disse Aar. Dansk Styre i
Grønland har i Virkeligheden kun den ene Grund-
pille, Fremmet af den grønlandske Befolknings Vel-
færd. Hvis det under Krigen havde vist sig, at
Grønland under den danske Administration, som det
lykkedes at fortsætte, var kommet ud for en væsent-
lig Sænkning i Befolkningens Levevilkaar, vilde
Ulykken være faldet tilbage paa hele Forholdet mel-
lem Grønland og Danmark. Tilliden vilde være ble-
vet rystet, Grønlændernes Tillid til, at det danske
Styre er til Lykke og Held for Grønland, den Tillid
som alene betinger dansk Ret i Grønland. Som For-
holdene udviklede sig, undgik vi ikke blot en Sænk-
ning. Den opgaaende Kurve, som havde karakterise-
ret Aarene mellem Krigene, fortsattes.
Kryolithen
En Hovedhjørnesten i Grønlands Økonomi har jo
i mange Aar været Kryolithen. Og ganske specielt
i disse Aar har det selvfølgelig været af den største
Betydning, at vi kunde holde Kryolithbrudet i Gang.
Ikke alene betød det jo nemlig de Indtægter i frem-
med Valuta, vi behøvede, særlig i Begyndelsen, for
at kunne foretage vore Indkøb. Men ganske særlig
var der det Forhold at tage i Betragtning, at Kryo-
lith var en krigsvigtig Vare. Det kolossale Opsving,
som Aluminiumsindustrien i Amerika og Kanada
tog under Krigen, krævede en rigelig og jævn Til-
førsel af Kryolith. At holde denne Tilførsel i Gang
var et af de Bidrag, Grønland kunde yde til Kam-
pen imod Danmarks Fjende. Og vi satte en Ære i,
at det blev dansk Virke, som løste den Opgave paa
en saadan Maade, at det ikke blev nødvendigt for
andre at overtage Driften. Det var ikke altid let at
holde denne Drift igang. Materiellet ved Brudet kræ-
ver jo egentlig en stadig Forbindelse med de euro-
pæiske Leverandører for Fremskaffelse af Reserve-
dele og Fornyelser. Afskibningen var paa Grund af
Konvoj tjenesten og Hemmeligholdelsen af Skibsbe-
vægelserne meget usikker. Og Leveringskravene var
til Tider meget store. Vi skylder de Folk, som stod
Tørnen igennem ved Brudet under Krigen megen
Tak for et førsteklasses Stykke Arbejde, og det gæl-
der baade Driftslederen, Ingeniør Corp og alle hans
danske Funktionærer og Arbejdere.