Grønlandsposten - 01.12.1945, Qupperneq 8

GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 18 — 1945
264
Brudets Forhold var ordnet paa den Maade, at
Landsfogderne paa det grønlandske Samfunds Vegne
overtog Brudet i April 1940. Der indsattes en mid-
lertidig Bestyrelse, bestaaende af Landsfogderne,
Driftsleder Ingeniør Corp og Statens Kontrollør ved
Ivigtut Ingeniør Fischer. I 1942 modtog Minister
Kauffmann Sæde i denne Bestyrelse og blev valgt til
Formand. Straks efter den 5. Maj blev disse Foran-
staltninger atter ophævet, og Kryolithselskabet Øre-
sund optog atter sine Funktioner som Koncessions-
haver.
Marmorbrud, Kulbrud og Skibsværft
Medens vi er ved Industrien i Grønland, kan jeg
nævne, at Marmorbrydningen blev indstillet i 1940.
Hele Arbejderstyrken blev sendt tilbage til de grøn-
landske Erhverv eller til Kulbrudet. De fleste af Byg-
ningerne ved Marmorilik er efterhaanden flyttet og
taget i Brug til andre Formaal.
Kulbrudet har været holdt i Gang under hele Kri-
gen, og trods store Vanskeligheder af samme Art som
ved Ivigtut er det lykkedes at bryde og udskibe ret
store Kvanta Kul.
Værftet ved Holsteinsborg har selvfølgelig spillet
en stor Rolle. Uden det var det ikke lykkedes os at
holde vor Kystflaade og vore Motorbaade i Gang
saa godt, som det lykkedes. Specielt har det selv-
følgelig være meget vanskeligt at holde Motorerne
igang i fem Aar uden Fornyelser og uden Tilførsel
af Reservedele.
Amerikanerne paa Grønland
Der er et Spørgsmaal, som jeg Gang paa Gang
er blevet stillet overfor, efter at jeg er kommet hjem,
og det er: Vil Amerikanerne give os Grønland igen?
Først stod jeg egentlig ganske uforstaaende over for
Spørgsmaalet, forstod ikke rigtig, hvad Folk mente.
Sagen er den, at for at Amerikanerne skal kunne
»give os Grønland igen«, maa de dog vel egentlig
først tage det fra os, og del har de ikke gjort, og
de har, saa vidt jeg ved, ejheller udtrykt det rin-
geste, som kunde tyde paa, at de har i Sinde at gøre
det. Tværtimod, alle ansvarlige amerikanske Røster
har under hele Krigen og til Dato samstemmet i, at
Amerika ikke nærer Planer i Retning af at bestride
eller ændre dansk Suverænitet i Grønland.
Amerikanerne sendte i Maj 1940 et Par Kystbe-
vogtningsskibe til Grønland. Denne særlige ameri-
kanske Institution, The Coast Guard, har man vist-
nok ikke noget tilsvarende til i andre Lande. Dens
Hovedopgave er Kystbevogtning, navnlig mod Smug-
ling, hvorfor den i Fredstid ogsaa hører under
Finansministeriet. I øvrigt har den en Mængde
Opgaver, saasom Fyrvæsen, Opmaalingsvæsen, Red-
ningsvæsen o. s. v. Den raader over et stort Antal
ret store Skibe, og alt ombord gaar fuldstændig or-
logsmæssigt til. I Krigstid indgaar disse Skibe i
Krigsflaaden. I Maj 1940 kom to af disse Skibe til
Grønland. Det gik l'uldstamdig efter Reglerne, Lands-
fogdernes Tilladelse til Besøgene blev først indhentet
og meddelt paa de sædvanlige Betingelser, som blev
nøje overholdt. Med det ene af disse Skibe fulgte en
Repræsentant for det amerikanske Røde Kors, som
kom for at se, hvad vi trængte til af Hjælp. Jeg ved
ikke, hvilke Forestillinger han gjorde sig, før han
kom op, han troede vistnok, at der nu skulde iværk-
sattes Hjælpeaktioner for at frelse os alle fra at do
af Sult og Nød. Under alle Omstændigheder kunde
han rejse hjem med den Besked, at alt stod vel til
i Grønland, og hvis vi blot fik den fornødne Assi-
stance, skulde vi nok klare os uden Velgørenhed.
Med det samme Skib fulgte ogsaa den første ame-
rikanske Konsul og hans Vicekonsul. De blev efter
Aftale med Landsfogderne udsendt, for at vi kunde
have et Organ, hvorigennem vi til Stadighed kunde
holde os i Kontakt med de amerikanske Myndig-
heder. Omtrent samtidig kom der to kanadiske Kon-
suler, Vicekonsulen i øvrigt en gammel Grønlands-
kending Erling Porsild, Søn af Magisteren i God-
havn. Vi byggede et Hus ved Godthaab til det ame-
rikanske Konsulat, Kanadierne medbragte selv et
Hus, som vi ogsaa stillede op for dem. Det har været
en meget stor Fordel for os at have disse Konsu-
later ved Godthaab og ganske særlig efter, at de
amerikanske Tropper var ankommet til Landet. Alle
Spørgsmaal, som opstod i Tidens Løb, blev hur-
tigt og let løst ved Forhandling mellem Administra-
tionen og Konsulatet, og det var da til stor Gavn at
have nogle Folk siddende i Godthaab, som efterhaan-
den lærte Landet og dets særegne Problemer at
kende, saa de vidste, hvad vi talte om, naar vi frem-
kom med vore Synspunkter. Takket være denne Ord-
• ning var det altid muligt at holde de skiftende mili-
tære Chefer, som ellers nødvendigvis maatte staa no-
get fremmede over for Grønlands særlige Problemer,
rigtigt informerede.
I Løbet af Sommeren 1940 havde vi adskillige Be-
søg af amerikanske Kystbevogtningsskibe. Alle Be-