Grønlandsposten - 01.12.1945, Blaðsíða 9

1. Decbr.
GRØNLANDSPOSTEN
265
søgene var ansøgt i Forvejen, og Tilladelse blev givet
paa sædvanlig Maade. Besøgene formede sig i det
store og hele ligesom naar vore egne Marineskibe
var paa Besøg, selv om jeg selvfølgelig ikke vil paa-
staa, at de helt spillede den samme Rolle for os.
Mandskabet fik Landlov for at strække Benene og se
paa Byen. De opførte sig korrekt og overholdt de
givne Bestemmelser og de særlige Aftaler, som blev
truffet med den extraordinære Situation for Øje.
Først i 1941 stiftede vi Bekendtskab med den ame-
rikanske Hær, efter at Forsvarsoverenskomsten af 9.
April 1941 var blevet truffet. Jeg tror, at det vil være
af Interesse at se lidt paa Forudsætningerne for
denne Øverenskomst.
Forud for Amerikas Indtræden i Krigen var del-
en lang Periode, hvor Amerika, om end teknisk set
et neutralt Land, saa dog saa afgjort havde gjort
Verden klart, at dets Sympatier og Haab for Ver-
dens Fremtid laa ved en allieret Sejr og et tysk
Nederlag. Allerede i 1940 overdrog Amerika, paa et
Tidspunkt hvor det saa mørkest ud for England,
de 50 Destroyere til England, netop for at hjælpe
England med at sikre Forbindelsen paa Havet mod
Amerika. Denne Linie udvikledes efterhaanden i Ti-
den indtil Amerikas aktuelle Indtræden i Krigen, og
dens stærkeste Udtryk blev den saakaldte »Lend-
Lease Act«, som klart udtrykte Amerikas Vilje til at
hjælpe Tysklands Fjender til det yderste af Ameri-
kas Formaaen, idet Amerika ved Hjælp af denne
Lov kunde hlive, hvad Præsident Roosevelt kaldte
»Demokratiernes Arsenal«.
Men hvis Amerikas Indsats skulde blive af Betyd-
ning, var det nødvendigt, at dets Forbindelse med
Europa blev holdt vedlige. Selv om Amerika kunde
producere aldrig saa meget, vilde det først blive af
Betydning, hvis de Vaaben, der produceres, kunde
blive bragt frem til Anvendelse der, hvor Tyskerne
var. Derfor kom denne Krigs mest forbitrede og mest
afgørende Slag til at staa i Nordatlanten. Dette Slag
begyndte paa Krigens første Dag, det rasede med
stigende Heftighed og svingende Held under hele
Krigen, og det var først vundet paa Krigens sidste
Dag. Uhyre Kræfter blev fra begge Sider sat ind,
og frygtelige Tab blev lidt. I dette Slag gjorde Dan-
mark i det fremmede, det Danmark, som kæmpede
udenfor Landets Grænser, sin største Indsats, og det
gjorde det paa to Felter:
De danske Handelsskibes Indsats og Grønlands
Indsats!
Grønland maatte under Kampen om Ruterne over
Nordatlanten nødvendigvis komme til at spille en
væsentlig Rolle. Dette Land laa i 1940 i Realiteten
hen som et militær-geografisk Tomrum. Hvis Tysk-
land vilde det, kunde det samtidig med Besættelsen
af Danmark eller umiddelbart derefter have etable-
ret Baser deroppe, som siden hen kunde have været
meget ubehagelige og vanskelige at udrydde igen.
Grunden til, at Tyskerne ikke foretog sig noget som
helst mod grønlandsk Territorium, var sikkert forst
og fremmest den, at de endnu i 1940 og 1941 ikke
ønskede at give deres aktive Fjender i Amerika noget
Vaaben i Hænde i deres Diskussion med de Kredse
i Amerika, som holdt paa, at Krigen var et fjernt
Problem, som Amerika burde isolere sig imod. Et-
hvert tysk Skridt mod Grønland vilde have vakt en
kolossal Opsigt i Amerika. Det vilde øjeblikkelig for
Amerikanerne have betydet, at nu begyndte den
tyske Invasion af deres Verdensdel, og det vilde have
medført Reaktioner til afgjort Ugunst for Tyskland
og til Støtte for de Kredse i Amerika, som ønskede
en aktiv amerikansk Indsats for de allierede. Jeg ser
i dette Forhold den væsentligste, hvis ikke den ene-
ste Grund til, at Tyskland i 1940 og 1941 intet fore-
tog sig mod Grønland.
Men efterhaanden som Tiden gik, og den ameri-
kanske Indstilling i stedse stigende Grad viste, at
det bar hen imod en aaben Konflikt med Tyskland,
kom dette Forhold til at spille en stedse aftagende
Rolle. Efterhaanden som det maatte hlive Tyskland
klart, at det aabne Brud var uundgaaeligt, maatte
det ogsaa forventes, at dets Ønske om at undgaa at
opirre den amerikanske offentlige Mening, f. Ex.
ved Aktioner i Grønland, blev svækket, og at Ønsket
om at manøvrere sig ind paa strategisk nyttige Plad-
ser over for Amerika kom i Forgrunden. Det blev
derfor en stedse voksende Nødvendighed for Amerika
at sørge for, at det grønlandske Tomrum blev sikret
mod Tyskerne og sikret som Basis for allieret Ak-
tivitet under Slaget om Nordatlanten.
Forsvarsoverenskomsten
og de amerikanske Baser
Som en naturlig Konsekvens af denne Udvikling
kom Overenskomsten af 9. April 1941 med De For-
enede Stater om Grønlands Forsvar. I denne Over-
enskomst bekræftede Amerika endnu engang, at det
anerkendte og respekterede dansk Suverænitet i
Grønland. Danmark indrømmede som et Led i dansk