Grønlandsposten - 01.12.1945, Qupperneq 11

1. Decbr.
GRØNLANDSPOSTEN
267
dre Skala. Naar Amerikanerne i Grønland stødte paa
Vanskeligheder, nægtede de hver eneste Gang at ud-
nævne dem til Umuligheder. De anerkendte ikke, at
der skulde være noget, der ikke skulde kunne gøres.
Hvis Landets Natur og Indretning var kontrær, saa
betød det kun en Ting: Det skulde overvindes! Og
det blev overvundet. Ved Krigens Afslutning havde
Amerikanerne to store Flyvepladser ved Narssar-
ssuak og i Bunden af Søndre Strømfjord. To mindre
Flyvepladser ved Marrak Nord for Fiskenæsset og
ved Ikagtek inden for Angmagssalik. En større For-
syningsbasis for Krigsskibe paa Arsukfjorden. Og en
halv Snes mindre Installationer for Vejrmeldings-
stationer, Fyr og Radiobaaker o. s. v. Der er Boliger
til Folkene, gode Sygehuse med alt moderne Udstyr,
Biografer, Veje med Omnibus- og Biltrafik, Sports-
pladser, Radiofonistationer med lokale Programmer,
og selvfølgelig først og fremmest med al nødvendig
Udrustning til at imødegaa fjendtlige Angreb. Ba-
nerne paa Flyvepladserne kan tage enhver Type af
Flyvemaskiner, og de er indrettede med Plads og
Materiel til at tage selv den mest intense Trafik paa
enhver Aarstid.
Den Rolle, disse Baser har spillet under Krigen,
har været meget stor. En meget svær Trafik af Fly-
vemaskiner til England er gaaet ad den Vej. Afstan-
dene mellem Flyvepladserne langs Ruten over Nord-
atlanten har takket'være disse Baser kunnet bringes
saa langt ned, at selv Jagermaskiner har kunnet flyve
den Vej. Og fra disse Baser har en meget væsentlig
Del af Skibsruten over Nordatlanten kunnet afpa-
truljeres, saaledes at den Afpatruljering af hele
denne Rute fra Luften, som har spillet saa stor en
Rolle i Anti-Ubaadskampen, har kunnet gennem-
føres.
Forholdet mellem de danske Myndigheder og de
amerikanske Militærmyndigheder i Grønland var
stedse godt. Jeg har selv aflagt talrige Besøg ved
Baserne, først og fremmest selvfølgelig Hovedbasen,
hvor Chefen var. Jeg har personlig altid været mødt
med den største Velvilje, og det har været meget
interessant at være Vidne til, hvorledes det ameri-
kanske Væsen tilpassede sig til Grønland, og hvor-
ledes de tekniske Problemer, som Grønland frem-
byder, blev løst. Naar jeg fremsatte vore egne Pro-
blemer, blev jeg altid paahørt med den største Op-
mærksomhed, og alle Forholdsregler, som kunde
træffes for at sikre, at den grønlandske Befolknings
Velfærd ikke blev tilsidesat, blev truffet.
Først og fremmest blev det ordnet, at alle Baserne
blev afspærrede Omraader. I den Henseende havde
vi jo Erfaringer fra Færingerhavnene og andre lig-
nende Omraader. Ordningen blev den, at det mili-
tære Personnel ikke skulde have Adgang udenfor
Baseomraaderne uden i specielle Tilfælde, naar der
skulde drøftes Sager af den ene eller den anden Art
med de danske Myndigheder. Omvendt var al Ad-
gang fra de øvrige Dele af Grønland forbudt for alle,
som ikke kom i tjenstligt Ærinde efter særlig forud
truffet Aftale. Selvfølgelig blev en saadan Ordning
i Ny og Næ overtraadt fra begge Sider. Specielt paa
de meget smaa Poster, hvor der f. Ex. sad mindre
end en halv Snes Mand, faldt Tiden sikkert ofte lang
og Afspærringen vanskelig at haandhæve. Amerika-
nere og Grønlændere har i det mindste den Ting til
fælles, at rigoristisk Haandhævelse af Forbud er dem
imod. Men i det store og hele løb Ordningen rundt,
og det voldte mig aldrig det mindste Besvær at faa
de overordnede amerikanske Myndigheder til at
træffe de fornødne Skridt mod Overtrædelser.
Naar Folk derfor spørger mig: Hvad syntes Grøn-
lænderne om Amerikanerne? kan jeg dertil svare,
at Grønlænderne praktisk talt intet har set til Ame-
rikanerne. Kun ved de større Kolonier i Sydgrøn-
land har de lejlighedsvis set dem ved Skibsbesøg,
men selv de blev efter Amerikas aktive Indtræden i
Krigen meget sjældne. Grønland er et stort Land,
der er omtrent 100 Kvadratkilometer til hver Ind-
bygger. Der har med Lethed kunnet indkapsles nogle
amerikanske Enklaver, uden at det har været nød-
vendigt, at det greb ind i Grønlændernes Tilværelse.
Og naar Folk spørger mig: Vil Amerikanerne give
os Grønland tilbage? kan jeg kun svare, at Ameri-
kanerne har aldrig taget Grønland fra os. Ameri-
kanerne har ikke paa noget Tidspunkt blandet sig i
vort Arbejde i Grønland. Danmarks Arbejde for
Grønlændernes Vel har været videreført uden For-
styrrelse eller Indgreb og ad de Linier, som førtes
op til Aarene før Krigen. Amerikanerne har været
blandt os som Gæster, de har passet deres egne Ting,
de Arbejder, de udførte ogsaa i vor Interesse og ladet
os passe vore egne Sager.
Og saa har de amerikanske Militærmyndigheder
i Grønland for Resten paa mange Felter gjort os
meget store Tjenester. Nogle meget vigtige Varer har
de forsynet os med. Al Olie til Maskiner og Fartøjer
og al Petroleum til vore Lamper har vi købt hos
dem i Grønland. Ifjor købte vi tre Aars Forsyning
til hele Grønland af Cigaretter og Shagtobak hos
dem. Hele Østkystens Besejling har de udført for os