Grønlandsposten - 01.12.1945, Qupperneq 16

272
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 18 — 1945
neste o. s. v. Ved Juletid havde vi Juleudsendelse,
hvor Eleverne fra Seminariet og andre, som havde
deres Paarørende boende ved andre Kolonier end
Godthaab, fik Adgang til at sende personlige Jule-
hilsener hjem. Vi fik anskaffet en Del Modtagere i
Amerika, desværre ikke saa mange, som der var Øn-
ske om, idet Amerika allerede i Begyndelsen af 1942
standsede al Produktion af Radioapparater til civilt
Brug. Dem, vi fik, blev først og fremmest solgt til
Kommuneraadene, saa en saa stor Kreds som muligt
kunde faa Glæde af dem. Efter en Optælling, som
blev foretaget for et Par Aar siden, er der ca. 400
Modtagere i Brug i Grønland, men der er Trang til
mange flere. Den grønlandske Befolkning var dybt
interesseret i Radioen, og Radioen maa jo i det hele
taget siges at være Løsningen paa en lang Række af
de Problemer, som Grønlands Natur og Udstræk-
ning stiller Oplysningsarbejdet deroppe. Ogsaa de
Muligheder, som Radiotelegrafien frembyder, er gaaet
op for Befolkningen. Den indenlandske Trafik over
de 18 grønlandske Stationer er under Krigen næsten
tredoblet og har nu passeret en Million Ord om Aaret.
»Grønlandsposten«
For at holde sammen paa de danske i Grønland,
ønskede jeg meget gerne at starte et dansk Blad der-
oppe. Oppe i Thule sad i 1940 en strandet Expedi-
tion, som blandt andet omfattede Ornitologen Chr.
Vibe, som jeg vidste havde skrevet en udmærket
Bog fra en tidligere Expedition. Jeg bad ham gaa
i Gang med Opgaven, og derved opstod »Grønlands-
posten«, som nu er i sin fjerde Aargang som et Fjor-
tendags Blad. Det blev en meget stor Succes, og gan-
ske specielt viste det sig snart, at ogsaa de dansk-
talende Grønlændere var interesseret i Bladets Drøf-
telser af Forholdene og selv ydede Bidrag til disse
Drøftelser.
Tranlamperne afskaffes
Et Fremskridt, der saa at sige blev paatvunget os,
var Indførelsen af en bedre Belysning. I den sidste
Tid før Krigen havde man i Grønland experimen-
teret med Indførelse af visse Mineralolier, som skulde
være mindre brandfarlige end Petroleum, til Afløs-
ning af den fortvivlende Tranbelysning. Nu var der
hverken Mulighed for at faa Tranlamper eller spe-
cielle Mineralolier, og saa gjorde vi Skridtet over til
den ganske almindelige Petroleumsbelysning. En-
hver, som har kendt Grønland i de gamle Tranlam-
pers saakaldte Skær, og som nu ser det Lys, som
straaler fra Husene, vil forstaa, hvilken Velsignelse
det har været. Og jeg kan tilføje, at Petroleumslam-
perne nu i fem Aar ikke har foraarsaget en eneste
Brand deroppe.
Forøvrigt fik vi en Del elektrisk Lys ved nogle af
Stederne, særlig Upernavik, Egedesminde og Godt-
haab. Særlig paa Skoler, Sygehuse og Arbejdspladser
var det et meget stort Fremskridt.
Ogsaa en Lastbil har Kolonierne faaet at se, idet
vi anskaffede en Fordvogn til Godthaab. Vi gjorde
den Erfaring, som man vist ogsaa har gjort andre
Steder, at Lastvogne er velegnede til at transportere
Varer med. I Aar er der vist kommet et Par Stykker
til, deriblandt en til Kutdligssat.
Grønland havde allerede før Krigen Filmsteater ved
Julianehaab og Godthaab. Nu fik vi ogsaa Apparater
til Egedesminde og Kutdligssat. Amerikanske Film
gjorde stor Lykke, men baade danske og Grønlændere
længes nu efter de danske.
Naar man nu ser tilbage paa Livet, som det leve-
des i Grønland under Krigen, kan man jo kun sige,
at det, sammenlignet med hvad der var Tilfældet i
den øvrige Verden, kun ændrede sin Gang fra før
Krigen meget lidt. Ved de Kolonier, hvor Aktiviteten
koncentreredes, særlig Egedesminde og Godthaab,
var Forandringerne selvfølgelig størst, men selv der
gik Livet sin Gang forholdsvis uforstyrret. Der var
en stor Byggeaktivitet, særlig ved Godthaab, som
gamle Godthaabere næsten ikke vil kunne kende igen.
Kleinschmidts Pæl, som i gamle Dage stod halvvejs
til Skibshavnen, staar nu inde i det bebyggede Areal.
Skraas overfor den staar et Mindesmærke for »Hans
Egede«s Folk.
Den indre Udvikling
Den grønlandske Befolknings hele Indstilling har
i disse Aar gennemgaaet en stærk Udvikling. Grøn-
lænderne føler sig som aldrig før som Medlemmer af
eet Samfund, som det paahviler dem at føre fremad.
Dette er i og for sig ikke nogen Følge af de særlige
Forhold, som Krigen har betinget. Allerede før Kri-
gen gik Udviklingen med stærke Skridt bort fra det
gamle primitive Jægersamfund, i Sammenhæng med
Sælfangstens Afløsning af Fiskeriet som Hoveder-
hverv. De Fremskridt, som Styrelsesloven af 1925
indledede paa Undervisningsvæsenets Omraade, og
da først og fremmest den betydelige Udvikling af
Ungdomsskolerne, begynder ogsaa at sætte sine Spor