Grønlandsposten - 01.12.1945, Blaðsíða 18

274
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 18 — 1945
Grønlands ungdom paa vej til at finde sig selv.
(Interview med den unge grønlandske lærer og digter Frederik Nielsen.)
For et par aar siden udgav seminarielærer Frede-
rik Nielsen, Godthaab, den første grønlandske digt-
samling, tilegnet forfatterens afdøde far med føl-
gende skønne digt, her oversat af Finn Gad:
Saa kort for dig var livet,
men rigt; thi dig var givet
at leve muntert, frodigt, frit.
Som bæk ved vaar vil stige,
faa sneen til at vige,
steg sangen fra dit sjæledyb.
Men da den skulde bryde
sig vej og frigjort flyde
og vælde ud, dens rislen tav.
Thi kilden helt var svundet,
blot støv, hvor strøm har rundet. —
Kun en kajakrest bragte de.
Hvor kan din grav vel være,
saa jeg dit navn kan ære?
Din aand i min i fortsat liv!
Seminarielærer Frederik Nielsen bebor en hygge-
lig lille lejlighed ovenpaa en af seminariebygnin-
gerne. Han er baade kunstner, lærer og digter og har
sine stuer pyntet med digre reoler og et smukt ud-
valg af grønlandsk kunst, baade egne og andres
aquareller og malerier. Disse billeder er hans stolt-
hed, og naar han fortæller om dem, lyser øjnene med
grønlænderens umiddelbare og impulsive glæde.
Fra vinduerne er der fri udsigt ned over Godthaab
og ud over hav og fjeld, et udsyn, der genfindes i
Frederik Nielsens levende interesse for sit land og
folk.
Vi beder Frederik Nielsen fortælle lidt om sine
unge aar.
— Jeg er født ved udstedet Kornok i Godthaabs-
fjorden i 1905. Min far var en meget dygtig sælfan-
ger, men omkom i kajak, da jeg var ganske lille. Jeg
tror, han blev trukket ned af en sæl, men kun kajak-
ken blev senere fundet. I 4-aarsalderen begyndte jeg
skolegangen hos min bedstefar, der var kateket, men
senere kom jeg til Godthaab og gik i skole her, til
jeg var 14 aar. 1921 blev jeg optaget paa seminariet i
Godthaab. Der var dengang kun 2 klasser med tre
aar i hver. I 1927 dimitterede jeg som kateket og kom
samme sommer hjem til Danmark som saakaldt
Danmarks-kandidat sammen med Gabriel Møller,
der ligesom jeg gik lærervejen og tog dansk semi-
narieeksamen, men fik desværre saa lidt ud deraf,
da ban nogen lid efter at være kommet tilbage til
Grønland omkom under jagt ved Julianehaab. —
— Hvorledes forløb Deres eget Danmarks-ophold?
— Jeg kom først til Søllerød præstegaard hos
pastor Eilskou-Holm. Her boede baade Gabriel Mol-
ler og jeg et aar og fulgte undervisningen i Gammel
Holte kommuneskole, men læste ved siden af privat
dansk, botanik og regning. En gang om ugen tog vi
ind til København for at læse hos Schultz-Lorentzen
og Frederik Balle. Dette første aar var nærmest be-
regnet paa at tilvænne os til danske forhold. I 1928
blev jeg optaget i Tønder Seminariums første klasse
og gennemgik nu alle seminarieklasserne her for i
1931 at dimittere som den første grønlænder med
dansk lærereksamen. Grønlands Styrelse havde be-
talt min uddannelse, men jeg tilbagebetalte senere
beløbet, da det for mig var en æressag at bekoste min
egen uddannelse, og jeg vilde gerne staa helt frit og
og føle mig uafhængig. Det drejede sig om 6.369 kr.,
der var laant mig rentefrit. —
- Hvilke mennesker har spillet en rolle for Deres
udvikling? —
- Naar jeg skal nævne de mennesker, der har be-
tydet noget for min udvikling, maa jeg først nævne
den unge seminarieforstander, nuværende provst
Aage Bugge, der blev seminarieforstander i 1924.
Han førte mig ind i dansk aand og tankegang, og jeg
har tilbragt megen tid i hans hjem. I Danmark kom
seminarieforstander Albeck paa Tønder Seminarium
til at betyde meget for mig med sin store personlig-
hed, der gjorde et dybt indtryk paa mig. Han har
gjort meget for at vejlede og hjælpe mig i min første
ungdom og for at stive mig af i min uddannelse. Jeg
tror ogsaa, han forstod, hvilke vanskeligheder jeg
modte i min uddannelsestid. —