Grønlandsposten - 01.12.1945, Síða 22

Grønlandsposten - 01.12.1945, Síða 22
278 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 18 — 1945 Hundeoverfald »Grønlandsposten«s lille notits om den sørgelige ulykke ved Skansen, hvor en dreng blev overfaldet og dræbt af bidske hunde, har vakt betydelig op- mærksomhed i den danske dagspresse. Man synes ikke at være klar over, hvor almindelig hundeover- fald i virkeligheden er i Nordgrønland. Naar man hjemme taler om farerne ved at rejse i Grønland, nævner man altid frygten for at blive ædt af is- bjørne eller ulve. Selv mindes jeg ikke at have hørt om nogen, der er blevet dræbt af bjørne, skønt det vel nok er forekommet i aarhundredernes løb. Bjørne er meget sjældne i de beboede egne af Vestgrønland, og hvor der er bjørne, for eksempel ved Østgrønland og nord for Upernavik, er man indstillet derpaa og fjerner sig aldrig ret langt bort uden at have hunde eller bøsse med. Bjørnen er meget mere nysgerrig overfor mennesker, end den er aggressiv, men som regel tager den flugten, og man maa optage en skarp forfølgelse, om man vil nærmere i lag med den. Ulvene, i hvert fald alle dem jeg har mødt, er fejge og angriber neppe, med mindre de optræder i flokke. De findes imidlertid kun nord for de beboede omraa- der. De kan forfølge et slædespor i dagevis og sidde og tude rundt om lejrpladsen, men det er meget vanske- ligt at komme dem paa skudhold. Men selvfølgeligt, det gælder baade bjørne og ulve, man skal ikke lægge sig til at sove i fjeldet eller strejfe om uden riffel, for man ved jo aldrig, hvad en sulten bjørn eller ulv kan finde paa, enten af nysgerrighed eller kødhunger. Men faren for at blive dræbt eller skambidt af Ens egne eller andres hunde er langt større. Hvert aar har sine tilfælde i Nordgrønland. Tidligere hørte man ikke saa meget derom, men efter at »Grønlands- posten« er begyndt at udkomme, er de fleste tilfælde blevet meddelt heri. I Danmark vil man sikkert end- nu erindre det frygtelige overfald i Umanak i 1939, hvor to danske damer og en grønlænderdreng blev overfaldet af 13 hunde og skambidt paa det uhygge- ligste og kun med nød og neppe slap levende derfra. I 1942, hvorfra vi har meddelelserne samlede i »Grønlandsposten«, overfaldt et spand hunde en lille treaarig pige i Egedesminde. Den stakkels pige blev ihjelbidt og sønderflænget, og hundene havde ædt hoved, højre arm og benene, før det lykkedes tililende mennesker at naa frem til gerningsstedet. Samme aar overfaldt et spand hunde en dansk dame ved Egedesminde, væltede hende omkuld og tilføjede hende flere dybe bid i benene, men hundenes ejer kom hurtigt til og hindrede heldigvis en større ulykke. I 1943 blev en 12-aars dreng i Umanak overfaldet og frygtelig forbidt af hunde, før hjælp naaede til og reddede drengen. Samme aar blev en 6-aarig dreng ved Christianshaab overfaldet af et af kolo- niens bedste og mest kælne hundespand. Drengen blev dræbt, før folk kom til og kunde forhindre ulykken. I 1944 blev en 66-aarig kvinde ved Kraulshavn overfaldet af et spand hunde, der var løbet fra deres ejer. Kvinden blev dræbt, og hundene aad hendes hoved og noget af kroppen, før ejeren naaede frem til ulykkesstedet. I 1945 er et toaarigt barn ved Kutdligssat blevet overfaldet og dræbt af hunde — og om det andet hundeoverfald iaar har vi nylig hørt, hvor en 6-aarig dreng ved Skansen blev overfaldet, dræbt og næsten opædt, før mennesker kom til. Hvert aar har altsaa krævet sine ofre. Foruden de her omtalte alvorlige tilfælde er der sikkert sket en mængde smaatilfælde af hundeoverfald, hvor en ulykke imidlertid er blevet afværget i tide, saa det ikke har vakt større opmærksomhed. Der findes i Nordgrønland ca. 8000 mennesker, hvoraf mindst 1 aarligt dræbes af hunde. Mon ikke dette forholdsvis er langt flere, end der for eksempel dræbes af tigre i Indien? Hvad skyldes nu disse hundeoverfald? Grønlands- posten har tidligere bedt erfarne hundekuske i Nord- grønland om at udtale sig om dette spørgsmaal, men ingen har rigtigt haft mod dertil. Her da kun mine egne betragtninger. Det er blevet udtalt, at daarlig pasning eller forsømmelse fra ejerens side skulde være skyld i, at hundene er blevet bidske og pludse- ligt giver sig til at overfalde mennesker. Jeg tror ikke herpaa. Det er simpelthen eskimohundens vilde natur, der løber af med den uanset nok saa megen tugt eller pasning. Eskimohunden er i nær slægt med ulven. Træffer man den alene, og det ikke er en tævehund med hvalpe, vil den neppe af sig selv gøre et menneske fortræd, men kommer man ufor-

x

Grønlandsposten

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.