Grønlandsposten - 01.12.1945, Síða 23

1. Decbr.
GRØNLANDSPOSTEN
27!)
varende ud for et samarbejdet spand af hunde, maa
enhver saavel voksen som barn udvise yderste for-
sigtighed. Man maa simpelthen erkende hundens
natur og tilbøjeligheder og tage sine forholdsregler
derefter og enten altid have stok eller pisk hos sig
- eller ogsaa undgaa at komme fremmede spand
for nær. Naar det oftest er børn eller kvinder, det
gaar ud over, skyldes det tit, at disse er værgeløse
og ikke selv kan forsvare sig, naar et spand hunde
gaar over til angreb. Tit vil en af hundene bare lege
med barnet, springer op ad det i kælenhed; barnet
væltes omkuld af den store hund og giver sig til at
skrige, og saa er ulykken sket, alle hunde fra nabo-
laget styrter til og vil være med, hvor det foregaar,
kommer maaske op at slaas indbyrdes og kaster sig
lil sidst i vildskab over det ulykkelige barn, der da
ikke mere har store chancer for at slippe levende
derfra.
Det er ved lov befalet, at hvis et hundespand har
gjort sig skyldig i overfald, skal hele spandet straks
slaas ned — og delte er ogsaa sket i de paagældende
tilfælde. Den ulykkelige fanger har ganske vist faaet
erstatning for tabet af sine hunde, men dermed er
han erhvervsmæssigt dog alligevel slaaet ud for en
lang tid, og faren er absolut ikke afværget. Ethvert
andet hundespand kan i givet j tilfælde gøre det
samme. Jeg tror ikke, at hundenes bidskhed har
noget at gøre med deres ernæringstilstand, da det
som oftest er de bedste og kraftigste hunde, der er
de mest bidske. Det er derfor ikke gjort med at slaa
hundene ned, naar der ikke gøres noget for at af-
værge nye overfald.
Man har foreslaaet at holde hundene bundet, men
dette forslag kunde ikke gennemføres i landsraadet.
I Thule derimod holder man altid hundene bundne
hele aaret igennem og fjerner samtidigt rovtænderne,
for at hundene ikke skal overbide skaglerne. Det er
muligt, al hundene bliver mere bidske al al staa
bundne, men man er til gengæld selv skyld i, hvis
man nærmer sig et hundet hundespand og er for-
beredt paa, hvad der kan ske. Overfald af hunde
er da heller ikke forekommet i Thule i de senere
aar. I landsraadet er desuden blevet foreslaaet at
fjerne hjørnetamdernc paa hundene, men heller ikke
dette forslag kunde gennemføres, derimod enedes
man om at forhøje erstatningerne for bidske hunde,
der blev slaaet ned, før overfald var sket. Jeg kan
ikke se, man har naaet noget som helst herved, og
ulykker er i hvert fald ikke blevet afværget siden.
Hvis man ikke erkender hundens natur og tager sine
forholdsregler derefter, maa man stadigt vaæe ind-
stillet paa at betale med menneskeliv fordelen ved
at have hundene løbende løse omkring.
»Grønlandsposten« optager gerne en diskussion
om dette spørgsinaal og haaber, at nogle af Nord-
grønlands mange dygtige hundekuske vil udtale sig
og fremkomme med deres erfaringer og synspunkter.
Chr. Vibe.
Sommerbrev fra Egedesminde
I)er har været livligt i Grønlands Fredericia i Som-
mer, livligere end nogensinde. Alle, der skulde til
Nordgrønland fra Danmark og til Danmark fra Nord-
grønland skulde jo her igennem. Strømmen af Men-
nesker har til Tider kunnet staa Maal med, hvad
man har set i Danmarks Fredericia sommetider.
Skilæ er kommet og Skonnerter gaaet, og Motor-
baadene vil man slet ikke prøve paa at ladle! Som-
meren har været præget af de store Begivenheder lige
fra den 4. Maj. En af de største var første »Disko«s
Ankomst den 11. Juli. Smukkere Vejr og festligere
Stemning har vi næppe set i mange Aar.
Travlhed i alle Forhold har præget denne Sommer.
Fiskeriet har vaaet godt igen i Aar, selv om det vel
ikke naar op paa de sidste to Aars Rekorder. Men
med grønlandsk Proviant har det ellers været meget
sløjt i denne Sommer.
Amerikanerne er rejst herfra, og den lille Base
ligger nu med sine grønne Huse som et Minde om de
Krigsaar, der blev en Epoke for sig i Grønland
eller afsluttede de el Afsnit af Grønlands nyere
Historie?
Raade »Disko« og »Jutho« ligger paa Havnen. Om
kort Tid har vi ogsaa »Linda« og »Daviken«. En
ualmindelig slem Regnvejrsperiode sluttede heldig-
vis, for Skibene kom, saa Papirsrugmelssækkene
slap med Skrækken, og vi fik Melet i uskadt Stand.
Det fine Vejr, vi nu har haft i en Uges Tid, har
lettet Arbejdet med de mange Skibe og Skonnerter
meget, men der har været nok endda al gøre for
Kolonien.
Sommeren 1945 vil altid paa Grund af sine særlige
store Begivenheder staa som en særlig Sommer i
Egedesmindes Bevidsthed. Og med Hensyn til Vejret
var det ogsaa en særlig Sommer: en af de daarligste
vi har haft i mange, mange Aar. M. Garn.