Grønlandsposten - 01.12.1945, Qupperneq 27

1. Decbr.
GRØNLANDSPOSTEN
283
blevet almindeligt, at der holdes en tale for damerne,
hvilket vel sagtens tyder paa, al mændene værdsætter
kvinderne og ønsker at give udtryk derfor.
Her vil jeg gerne tilføje, at grønlænderinderne -
under de forandrede forhold for klædedragten med
mangel paa skind og billigere tøj fra Amerika — har
forstaaet at klæde sig fikst og nydeligt. Ofte laver de
selv deres »nye tøj« med deres vanlige fingerfær-
dighed, men ogsaa med mere og mere smag for euro-
pæisk klædedragt, ligesom de med kvindernes smaa
internationale finesser sørger for et saa smukt ud-
seende som muligt.
Kan man ikke godt sige, at grønlænderinderne paa
alle omraader har vist et glædeligt initiativ, og at det
vilde være paa sin plads i overensstemmelse med
deres egne ønsker at give dem bedre udviklingsmu-
ligheder og en tilsvarende uddannelse i deres eget
land som unge mænd? Som det har været foreslaaet,
vilde det være ganske udmærket med oprettelsen af
husholdningsskoler paa bredt folkeligt grundlag. Men
hvorfor skulde vi blive staaende ved en saa ensidig
uddannelse? Der er jo i forvejen mange grønlænder -
inder, som er meget dygtige til alt husligt arbejde.
Dette viser de mange nydelige grønlandske hjem,
som allerede findes nu. Ellers vilde der vel heller
ikke være saa mange danske hjem i Grønland, hvor
al husgerning, madlavning og børnepasning udføres
af grønlænderinderne. Lad alle dem, der er naaet saa
vidt, faa en chance til al komme endnu lamgere.
Hvorfor skulde de unge piger ikke ogsaa ha’ lov til
at faa deres hjerne opøvet med aandeligt arbejde?
Lige som i andre lande kunde de nok udvikle deres
aand og alligevel faa tid til at dygtiggøre sig i hus-
ligt arbejde enten hjemme eller paa en skole. Det
bredere lag, som maaske endnu ikke er naaet saa
vidt, kunde ogsaa nøjes med en god huslig uddan-
nelse. Her tænker jeg navnlig paa alle de store pige-
børn og unge piger, der nu gaar rundt som lejede.
Det er sørgeligt at se dem slæbe af sted med brædder,
kulkurve eller beskæftiget med andet tungt og snav-
set arbejde paa lossepladserne eller koloniernes ar-
bejdspladser. Oftest maa de gaa omkring i laset og
snavset tøj for ikke at faa alt for meget ødelagt.
Saadanne omgivelser er saa vist ikke egnede til at
højne deres niveau eller give dem et aandeligt ind-
hold! Alle gode forslag, der har været fremme til for-
bedring af havne- og koloniarbejdet ved mekanise-
ring vil sikkert kunne frigøre pigernes arbejdskraft,
som saa kunde anvendes under mere passende for-
hold i gode hjem og ved det huslige arbejde erstatte
de piger, som maatte ønske en endnu fyldigere ud-
dannelse.
Vilde der da være brug og opgaver nok for saa-
danne bedre uddannede piger? Vi har jo stadig de faa
selvstændige kvinder i Grønland, dem, der helliger
sig sygeplejen, og et par grønlandske lærerinder, som
i de senere aar med godt resultat har været ansat
ved børneskolerne. Som en grønlandsk bestyrer har
foreslaaet, kunde kvinderne sikkert lære at udføre
kontorarbejde og ekspedere i butikkerne lige saa godt
og ordentligt som mændene. Ikke destomindre tæn-
ker jeg ikke saa meget paa de pladser, som kvinderne
vilde kunne udfylde udadtil, som paa deres opgaver i
hjemmene, samfundets grundpiller. Her er kvindens
første og helligste pligt, og jeg tror, at det vilde faa
en ganske overordentlig stor betydning for de grøn-
landske ægteskaber, hvis endnu flere kvinder var
deres mænd jævnbyrdige. De hjem, som de sammen
kunde danne, vilde blive kulturcentrer og det aller-
bedste grundlag for en højnelse af grønlanderne. Jeg
tænker her navnlig paa de rene grønlandske a*gte-
skaber, da de jo er de fleste, og da de blandede ægte-
skaber ogsaa kan indeholde en fare, fordi der her
altid rejser sig det spørgsmaal, om begge parter vil
kunne tænke sig at leve hele deres liv i Grønland, og
det ofte viser sig, at børnene i de blandede a-gte-
skaber foretrækker livet borte fra Grønland og der-
ved gaar tabt for det grønlandske samfund. Dette er
saa meget desmere beklageligt, som det oftest drejer
sig om de mennesker i Grønland, som er naaet længst
og økonomisk bedst stillet, og børn, der bar faaet en
god opdragelse og uddannelse.
Allerede nu spores det tydeligt, hvad de gode grøn-
landske hjem betyder for det grønlandske samfund.
Det er dog meget vigtigt at gøre sig klart, at et
hjems aandelige standard gerne betinges af kvindens,
moderens kulturelle udvikling. Mange gange ser man
et skævt forhold, hvor hjemmet slet ikke naar at ud-
nytte alle sine muligheder, selv om manden er højt
udviklet og socialt velstillet, fordi kvinden ikke er
paa højde med ham. Vi ved nok alle, at hjemmets
velfærd og trivsel er afhængig af den maade, hvor-
paa husmoderen forstaar at forvalte de økonomiske
midler, der gaar gennem hendes hænder. Dette kne-
ver baade oplysning og erfaring. Men man maa hel-
ler ikke undervurdere de aandelige værdier, som
hjemmet giver os, og som ofte ogsaa afha-nger af
kvindens evner, vilje og ka-rlighed.
For det første, hvad betyder ikke kvindens jævn-
bvrdighed med manden som ægtefælle, saa hun kan