Grønlandsposten - 16.12.1949, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 20
238 -
Julens land.
Det var ikke uden spænding, jeg saa hen til
julen sidste aar, da jeg for første gang i ti
aar skulle holde jul heroppe. Hvergang ju-
len nærmede sig i alle de aar, jeg boede i Dan-
mark, og julestemningen begyndte at vaagne i
mig, gennemgik jeg unægteligt aarets vanskelig-
ste dage. Minderne fra julen i mit barndoms-
hjem opstod i mit sind som billeder saa klare og
tydelige, at de ofte fik mig til at tro, at jeg vir-
kelig var hjemme og glædede mig ubeskriveligt
til jul sammen med mine søskende. Derfor blev
skuffelsen fortvivlende stor, naar jeg pludselig
blev revet ud af mine drømmerier, og jeg fandt
mig selv helt alene i et fremmed land blandt
fremmede folk. Det blev pludselig saa svært
for mig at glæde mig til jul. Det var ligesom,
at julen i det fremmede slet ikke var en rigtig
jul, men blot en halvvejs mislykket efterligning
af julen derhjemme.
Disse tanker, der gentog sig i ti aar, bevir-
kede, at jeg efterhaanden blev overbevist om, at
Grønland var julens rigtige land, og jeg glædede
mig eventyrligt til at komme hjem engang og
holde jul paa den helt rigtige maade. .
I min naivitet ventede jeg at opleve en jul,
der fuldt og Helt stemte overens med mine drøm-
merier og det, som jeg huskede fra min barndom.
Jeg glemte, at der var gaaet ti aar, og at mange
af de mennesker, der gjorde julen sød for mig,
nu var borte. — Jeg ventede den saadan med
saadan oplevede jeg den:
Dengang begyndte julen med adventsøndag,
hvor alle gik til kirke i nationaldragt, dg hvad
der var mest højtideligt; og som gjorde dybest
indtryk paa os hørn, at mændene — mest de
gamle — var iført deres sorte anorakker, som de
jo kun havde paa ved meget højtidelige lejlighe-
der. Og naar de gamle mødtes, talte de med
hinanden om hvor fremskreden tiden var, at vi
allerede var naaet advent, og nu maatte man da
snart begynde paa juleforberedelserne.
Det blev sandelig ikke til bare ord. Allerede
den næste dag, om mandagen, tog mor fat med
at købe stof ind og sende os børn ud til folk, der
skulle behandle sælskind og sy kamikker af det
til os. Alle børn skulle have nyt tøj til jul. Det
var en skik, som selv de allerfattigste aldrig for-
sømte. Saa blev alle huse lavet om til rene skræd-
derværksteder, hvor kvinderne sad og syede den
hele dag og natten med. Ja, det var saadan,
naar vi gik i seng om aftenen, sad mor og vore
kivfakker i spisestuen og i køkkenet og syede, og
naar vi stod op om morgenen, sad de minsandten
endnu paa deres pladser og syede. Derfor var
det i og for sig ikke saa mærkeligt, at vi kom til
at tro, at kvinder var indrettet saaledes, at de ik-
ke behøvede søvn ved juletid.
Om aftnerne fik vi lov til at sidde lidt læn-
gere oppe for at lave julestads og papirslygter.
En skønne dag tog mændene afsted i en mo-
(Fortsættes side 243.)
Udstilling af julegaver, som dagbladet »Politiken«
har indsamlet til sanatoriebørn i Grønland.