Sujumut - 01.06.1935, Blaðsíða 2

34
SUJUMUT
ukiut 2*at Nr. 6
Derefter kan I undersøge Stenen paa
denne Maade:
1. Prøv at finde Stenens Haardhed ved at
anvende medfølgende Haardhedsskema.
2. a) Hvad Farve kar Stenen?
b) Hvis I tegner med Stenen paa et Stykke
Papir, hvad Farve faar saa Stregen?
c) Hvis Stenen ikke kan tegne paa Papir,
prøv saa at tegne med den paa Under*
siden af en Tallerken. Hvad Farve
faar denne Streg?
3. Hvorledes er Stenen at løfte paa, føles
den som let eller tung? — Eller som
en almindelig Sten?
Naar I har fundet Stenenes Haardheder,
og I gerne vil vide Navnene paa de Sten,
I finder, saa benyt Prøveskema C.
Paa Prøveskemaets venstre Side staar
angivet forskellige Haardheder. Men I ser,
at adskillige Sten har samme Haardhed.
Vil man finde Navnet paa Stenen, er det
derfor nødvendigt ogsaa at prøve den paa
anden Maade.
Først maa man finde Stenens Vægtfylde.
Vægtfylden findes paa følgende Maade:
Først vejer man Stenen, og derefter vejer
man det samme Rumfang Vand, som Stenen
indtager. Det Tal, der angiver, hvor mange
Gange Stenen vejer mere end det tilsvarende
Rumfang Vand, kaldes Stenens Vægtfylde.
For Eks.
Vand Vægtfylde 1
Kul »> 1,5
Ler »» 2
Granit (alm. Sten) „ 2,5
Glas »> 2,5
Cement 3
Jern »» 7,5
Messing n 8
Kobber »» 9
Saaledes vejer et Stykke Messing 8 Gange
saa meget som det tilsvarende Rumfang
Vand, derfor er Messings Vægtfylde 8.
Kul er tungere end Vand, men lettere
end samme Rumfang Granit; derfor ligger
dets Vægtfylde imellem Vægtfylden for
Vand og Granit.
Hvis en Sten er tungere end Granit, men
lettere end Jern af samme Rumfang, maa
dens Vægtfylde ligge mellem 2,5 og 7.
ujarKamik navssåruvse; ujaragdlo navssår*
se avdlagiguvsiuk ernginaK misilingniarsiuk
imailiordluse:
ujarak tåuna åtaveKångila — nunamit av*
dlamit tikiusimassutut itoK?
imalunit Kåicap tåssanitup ilaginerpå?
KaKamut atassoK ujarak ingmikut pissuse*
Karpat angnertussusia ussersarsiuk!
tauva ujarak misigssorsiuk imailiordluse:
1. unersut ilångussaK najorKutaralugo ujar*
Kap mångerssusia misiiigsiuk.
2. a) ujarak KanoK KalipauteKarpa?
b) ujarKamik tåussumånga påpiaraK titar*
siuk. titarnera KanoK KalipauteKarpa?
c) ujarak tåuna påpiaramut titautigineK
ajornarpat; pugutap atånut misiligsi*
uk. titarnera KanoK KalipauteKarpa?
3. ujarak OKimåipa? — OKipalunit? — imalu*
nit ujancatut nalinginartut oKimåissuse*
Karpa?
ujarKat navssårissase arKe naluguvsigik
Prøveskema (nalunaerssuivfik) C najorKU*
tariniarsiuk.
nalunaerssuivfiup såmia tungåne månger*
ssutsit åssigingitsut nalunaerssorsimåput. ta*
kusinauvasilo ujarKat ardlagdlit mångeKati*
gigsut. ujarKavdle ama påsiumagåine pissa*
riaKarpoK avdlatut ilivdlugo misilingniåsav*
dlugo.
sujugdlermik ujarKap OKimåissusia nani*
niartariaKarpoK. OKimåissuseK naniniartari*
aKarpoK imailiordlune:
sujugdlermik ujarak ussersardlugo. tau*
valo imeK ujarKap angissusiatut angitigissoK
ussersardlugo. kisitsit ujarKap imermit a*
ngerKatiminit OKimåissutsimigut Kavseriar*
nera tåssa ujarKap vægtfylde*a.
sordlo imaitoK:
erngup vægtfylde*a 1
aumarutigssap „ 1,5
marraup „ 2
ujaråinaup „ 2,5
igalåmerngup „ 2,5
Cementip „ 3
savimerngup „ 7,5
kångusap „ 8
kångusap augpalårt. „ 9
tåssa imåipoK kångusak imermit angeKa*
timinit arfineK pingasoriardlune OKimåine*
ruvoK. tåssa kångusap vægtfylde*a 8*uvok.
aumarssuaK imermit OKimåineruvoK uja*
råinarmitdle OKingneruvdlune. — taimåitu*