Sujumut - 01.09.1935, Blaðsíða 3

ukiut 2*at Nr. 9
SUJUMUT
53
havde nogen særskilte inuat, at deres angå*
kut var magtesløse. Naar han gik ind til dem
i deres huse, var det ofte for at modsige dem
og stride mod dem med sine ord. Karales
fader var en af dem, der skulde overvindes,
stor angåkoK Migtsuarniånga, den første
angåkoK, der blev døbt i Ammattalik. Hen*
drik Lund hjalp Ryttel med at føre striden
mod dem, der endnu dengang trode paa
deres angåkut, og mod disse selv. Lund stod
paa de hvide mænds side i denne strid mod
hedningernes gamle nedarvede skikke og
tro. angåkut var for hedningerne deres præ*
ster og læger, hvis sidste time nu var kom*
met. Thi de hvide mænd var som sædvan*
lig de overlegne der besejrede de andre.
Hendrik Lund tog sin opgave meget sam*
vittighedsfuldt op og satte sig godt ind i
Ammattalikernes og Sermilikernes gammel*
dags skikke og tanker. Det hjalp ham at
han fra sin barndom i Nanortalik kendte
godt til Østgrønlænderne i det sydligste
og selv talte en dialekt, der lignede østgrøn*
landsk. Ogsaa Chr. Rosing, Lunds præstelige
overordnede, havde sat sig godt ind i Øst*
grønlændernes tro og skikke, som han dog
i sit hjærte ikke beundrede, men ønskede
helt at forandre. Ogsaa Hendrik Lund vilde
gøre dem til kristne, men han sympatiserede
med deres trommesange og de andre gamle
digte og sagn om forfædrenes bedrifter,
som han ofte hørte, naar han gik ind i huse*
ne til dem naar han besøgte de fjærntbo*
endes pladser og overværede deres trom*
mesangstævner eller deres lege, i det fri eller
i husene. Østgrønlændernes egen kunst
og karakter tiltalte ham og kaldte paa evner*
ne i hans indre, fik dem til at vokse.
Da EndiléraK senere mange aar efter, atter
kom til at leve paa Vestkysten, glemte han
aldrig Østgrønlændernes ægte menneskelige
følelser, deres dygtighed til fangst, deres
stærke og festlige sind og deres skønne san*
ge. Jeg tror at denne oplevelse paa østky*
sten gjorde ham til den beaandede digter og
kunstner, han er blevet gennem sit lange
liv, berømt iblandt alle, der forstaar grøn*
landsk. Paa den maade tror han selv at kun*
ne lære jer, hvad der er ægte grønlandsk
aand i jert land. Han har vist det i sine
digte og toner, i alt hvad han har skrevet
og villet som landsraadsmedlem og som
overkateket. Han er en av de faa iblandt
jer, som kunde samle jer om en stor tanke —
ligesom Knud Rasmussen vilde det — og
EndiléraK (Hendrik*) Lund) er derfor
blevet et førende navn iblandt jer.
Alle de danske, der ser en av Grønlænder*
nes hovedopgaver i dette at slutte sig sam*
men til et bevidst villende folk, der vil
bygge videre paa sin nationale fortid og
forvandle denne paa moderne maade uden
at glemme fortidens kultur og dens bedrifter
og sange — vi vil sende Hendrik Lund en
venlig tanke paa hans fødselsdag, takke ham
for hans trofaste arbejde i sit folks tjene*
ste og ønske ham fortsatte gode og lykke*
lige arbejds*aar.
b J William Thalbitzer.
nugterdlugo:
nunavse erKumitsuliortorssua
taigdliortoK erlniortoK
Kalipaissartordlo
H. Lund, EndiléraK
29. Sept. 60-nik ukioKalerpoK.
atuagagssiap uma KuleKutåta sunissigi*
simånguatsiarpai Hendrik Lund*ip taigdlia*
mine OKaussutigissai:
sujumut, sujumut piumaKaugut
. . . . sujumut makigitse!
kalåtdlit pissusiåtut pikutdluse silarssup
inuine ikingnertauvdluse KeKertaisa angner*
ssåne najugaKartuse, Kangatsiångorpordle
) I kirkebogren staves hans fornavn Henrik (il-
den d), men i livet blev ban kaldt det mere karakte-
ristiske Hendrik, ogr derfor udtaler vi d i EndiléraK,
elterligrnende det. —