Nalunaerutit - 01.05.1927, Blaðsíða 18

50
ilångussat.
naggåmik soraerumérnerme soraerumérutit (klasse II).
atuagagssiaK Religionimut timgassoK (nal. ak 4).
sakramentit OKautigikit kristumiunitdlo åssiglngilsunit KanoK
erKarsautigineKartut OKalugtuaralugit.
kalåtdlisul aluagagssiat (nal. ak. 4).
1) suna pivdlugo arnat kalåtdlit perorsagaunigssåt pingårti-
tariaKarpa, sutigutdlo perorsarneKarsinåupat?
2) kalåtdlisut atuagagssiornikut atuagkiat aanoK itut sarKu-
mernerussariaKarpat?
3) kalåtdlit pimingnik ajorssarungnaeriartornigssånut sut
avKutausinåupat?
Dansk stil (nangminérnerussumik atuagagssiaK nal. ak. 4;
Kavdlunåtumik kalåtdlisungortitsineK kalåtdlisumigdlo Kavdlunå-
tungortitsineK nal. ak. 4).
I. A-hold: atuagkap danskit atuagkiaisa ilamtup (taigdliap,
issigingnårtitsissutip, oKalugtuap avdlavdlunit taimåitup) iliniar-
tut atuarérsimassåta imarissånik agdlautigingningneK.
B-hold: Fortæl om den lille, tapre skrædder.
II. Kavdlunåtumik kalåtdlisungortitsineK.
A-hold:
Ole Lukøje.
Saadan ud paa aftenen, naar børn sidder nok saa net ved
bordet eller paa deres skammel, kommer Ole Lukøje. Han kom-
mer saa stille op ad trappen, for han gaar paa hosesokker, han
lukker ganske sagte døren op, og fut! saa sprøjter han børnene sød
mælk ind i øjnene, saa fint, saa fint, men dog altid nok til at de
ikke kan holde øjnene aabne og derfor ikke se ham; han lister
sig lige bagved, blæser dem sagte i nakken, og saa bliver de *
tunge i hovedet, oh, ja! men det gør ikke ondt, for Ole Lukøje
mener det just godt med børnene, han vil bare have, at de
skal være rolige, og det er de bedst, naar man faar dem i seng,
de skal være stille, for at han kan fortælle dem historier. —
Naar børnene nu sover, sætter Ole Lukøje sig paa sengen;
han er godt klædt paa, hans frakke er af silketøj, men det er
umuligt at sige, hvad kulør den har, for den skinner grøn, rød