Atlanten - 01.01.1907, Page 136
— 136 —
først ved nøjere Kendskab til disse Fiskearters Vækstforhold og
Biologi vil være muligt at angive den rationelle Minimalstørrelse
for hver Art; indtil videre kan man kun have et vist Skøn om,
hvad der maa være en fornuftig Minimalstørrelse. Det er f. Ex.
vel muligt, at den Minimalstørrelse, der er foreslaaet for Carang,
6" fra Snudespidsen til Spidsen af de midterste Halefinnestraaler,
vil vise sig at være noget for lille. Men saalænge der ikke fore-
ligger videnskabelig Sikkerhed for, at Maalene skulle sættes højere
op, maa man nøjes med saa lave Maal, at ikke Fiskernes In-
teresser gaas for nær.
En Forbedring af Fiskeredskaberne vil næppe føre
til store Resultater. Direkte at overføre vore hjemlige Fiske-
methoder til Vestindien vilde ikke kunne lade sig gøre, da Na-
turforholdene her ere saa vidt forskellige fra vore Farvandes
Naturforhold. Korallerne og Manglen af rigtige Bundfisk umu-
liggøre Anvendelsen af Snurrevaad og Trawl, og Hajer og Barra-
cuda’er umuliggøre Anvendelsen af Nedgarn og Drivgarn, eller
gøre det ialt Fald meget tvivlsomt, om disse Redskaber kunne
anvendes med Fordel. De Fisk, der blive fangne i Garnene,
blive nemlig meget hurtig fortærede af de nævnte Rovfisk.
Muligvis vil der kunne anvendes Ruser, og det turde være værd
at forsøge med Anvendelsen af Bundgarn; selv om Bundfor-
holdene de fleste Steder ville lægge uovervindelige Hindringer i
Vejen for dette Redskabs Anvendelse, saa vil det nogle Steder,
f. Ex. paa Sydkysten af St. Croix udmærket kunne bruges. Men
i det hele taget vil man vist vanskelig kunne finde et bedre
Redskab til at fiske med i disse Farvande end de vestindiske
»pots«.
Nye Fiskepladser vil man vel nok kunne finde, men sik-
kert kun længere borte fra Øerne, og da Fiskerfartøjerne ere
smaa og daarlig egnede til rigtigt søgaaende Fiskeri, gør man
nok bedst i foreløbig ikke at regne med nye Fiskepladser som en
Mulighed for Fiskeriets Forbedring. Derimod er der et andet
Punkt, hvor man kunde tage fat og med temmelig stor Let-
hed skabe en betydelig Forbedring af Fiskeriforholdene. Som
ovenfor omtalt er det en meget stor Ulempe, at Fisken ofte har
ligget død i timevis, før den naar at komme i Handelen, hvor-
ved Kvaliteten forringes i høj Grad. Om man kunde skaffe
Fisken levende til Forhandling, vilde meget være vun-
det — og det kan lade sig gøre, om man hjælper Fi-