Atlanten - 01.01.1913, Side 3
Ekskludering af et Medlem kan kun bestemmes af Ge-
neralforsamlingen efter Forslag af Bestyrelsen.
§ 6.
Foreningens Regnskabsaar er fra 1. Oktober til 30.
September næste Aar.
§ 7.
Generalforsamlinger indvarsles mindst 14 Dage
forud ved offentlig Bekendtgørelse.
§ 8.
Den aarlige Generalforsamling afholdes i De-
cember Maaned. For Generalforsamlingen aflægges Beretning om
Valgenes Udfald og om Foreningens Virksomhed i det forløbne
Aar; det reviderede Regnskab og Budgettet for næste Aar forelæg-
ges til Godkendelse. Medlemmer, der ønsker Forslag angaaende
Foreningens Virksomhed bragt paa Dagsordenen for Generalfor-
samlingen, maa indsende disse Forslag til Bestyrelsen inden Mid-
ten af November Maaned.
§ 9.
Ekstraordinær Generalforsamling afholdes,
naar Bestyrelsen finder det fornødent eller modtager Opfordring
dertil fra mindst 20 af Foreningens Medlemmer. I sidst nævnte
Tilfælde skal Generalforsamlingen afholdes senest en Maaned
efter, at Opfordringen er modtaget.
§ 10.
En Generalforsamling er beslutningsdygtig uden Hensyn til
Antallet af Mødende. Stemmeretten kan ikke udøves ved Fuld-
magt. Ved Afstemning gælder simpel Stemmeflerhed.
Saafremt Bestyrelsen anser det for ønskeligt, at én af en Ge-
neralforsamling tagen Beslutning indankes til Vedtagelse eller
Forkastelse af Foreningens Medlemmer, kan den forelægge
Spørgsmaalet til skriftlig Afstemning af disse paa tilsvarende
Maade som bestemt i § 4 og iøvrigt efter Bestyrelsens nærmere
Anordning. Saadan Forelæggelse kan dog ikke finde Sted tid-
ligere end 14 Dage og ikke senere end 1 Maaned efter General-
forsamlingens Afholdelse.