AvangnâmioK - 01.12.1958, Síða 13

imait: Avangnåta naKiterivia, „AvangnåmioK“ landsråditdlo atautsimltarfiat pivdlugit erKaimassat.— Kausuitsup unuåta tigussai.—
imaKa-taimak! — aningaussat sanatorianut tunissutit nautsorssutait uk. 1958-ime. — åssilissat.— annoncit.—
Avangnåta naKiterivia, „AvangnåmioK“ landsrådit-
dlo atautsimitarfiat pivdlugit erKaimassat.
Nordgrønlands bogtrykkeri, „AvangnåmioK“ og landsråds-
bygningen. Et tilbageblik.
(nangitaK.)
Idsalo pujortulérårKat atortukitsunik masklnagdlit
atortulermata autdlarkautåne ausiangmiut sisimior-
miut peKatigalugit tamåkoKarnikut sujuarsimaneruput,
kingusingnerussukutdlo aitsåt kujatåmiut pujortuler-
Kat tungåsigut, ångukiarlulerput.
atortoKarnikut nautsorssfltit tamåko taineKartut
åma takutipåt taimane avangnåmiut piniutigssarsiutig-
ssamingnik amerdlanerussunik taorsigagssarsiniartar-
tut kujatåmiunitdlo sukanerussumik taorsersuissartut.
ukiut hundredigdlit måkua autdlartineråne åma
avangnåmiut kujatåmiutdlo åssiglngissusiat ersser-
KarigdluinarpoK. avangnåmio pisuneruvoK nangmi-
nerssortflneruvdlunilo måssa kujatåmio nangminer-
ssfitigssakånginerussok sanånigdlo niorKuteKarnek
piniarnikut akigssarsiornermingnut tapertarissardlugo
(arnat merssugkamikut, Kiviulissamik kipiornikut av-
dlatigutdlo pingårtumik åminit sulianik).
tåssa pissutsit taimåiput taimane nakiterivik 1913-
me autdlartingmat avise „Avangnåmiok" nakinekar-
talerdlune.
1914—15 nakiterivik sananekarpok. tamatuma i-
(tortsat.)
Og da man havde fundet frem til den handige
motorbådstype — nummerbåden — med dens øko-
nomiske lille motor, var det i begyndelsen Egedes-
minde, der sammen med Holsteinsborg lå forrest,
medens interessen for motorbåde først langsomt
gjorde sig gældende længere sydover.
Den nævnte statistik viser da også at nordgrøn-
lænderen dengang søgte flest lån til erhvervsred-
skaber og afbetalte dem hurtigere end sydpå.
I århundredets begyndelse kunne da også mær-
kes en karakteristisk forskel på nord- og sydgrøn-
lænderen. Nordgrønlænderen var mere velhavende
og mere fri, medens sydgrønlænderen var mere af-
hængig og derfor særlig i byerne måtte supplere
sin indtægt ved fangsten med arbejde som daglejer
og med husflid (kvindernes husflid, særligt duntæp-
per o. a. skindarbejde).
Således lå altså forholdene, da bogtrykkeriet
kom igang i 1913, og udgivelsen af „Avangnåmiok"
begyndte.
1 1914-15 opførtes bogtrykkeribygningen. Denne