Atuagagdliutit - 01.09.1922, Blaðsíða 2

3
4
»atuagagdliutit«
autdlarternårnerat er-
Karsautigigåine påsissa-
riaKarpoK kalåtdlit nu-
nånut kalåtdlinutdlo
Kanon tamåna alutor-
nartigisimassoK iluaau-
tautigisimassordlo.
»atuagagdliutit«
autdlarningikatdlarma-
ta atuagautit ikigtui-
nausimåput atuarfingne
atortuinangajait ugpe-
rusilerissutitdlunit, tau-
vale oKalugpalårutit
OKalugtuatdlo takisut
»atuagagdliutit«igut na-
KiterneKalerput, åmalo
kalåtdlit nangmineK *
tåukununa agdlagtaler-
put piniarnilerssårdlu-
tik OKalugtuatornatig-
dlunit agdlautigalugit.
onalugtuat tamåkua
ilarpagssue Lars Møllerip kussanarlunik Kali-
pausersugkanik åssiliartalersortarpai taimalo
kalåtdlinut sule alutornarnerussungordlugit.
åmåtaoK Lars Møllerip danskit atuagagssiåinit
tamalåt nugtertarpai »atuagagdliuti«nutdlo ilå-
ngutdlugit.
»atuagagdliutit« Kanon kalåtdlinut iluaKu-
tausimatiginerat misilingniåsavdlugo ajornaitsu-
ngilaK, kisiånile oKarsinausimavugut kalåtdlit
tamatumuna atuarusungnerat pilersineKardluar-
simassoK, taimalo erKarsariausertik agdlisisinå-
ngordlugo kisa Kavsit måna »atuagagdliuti«nut
ilångutagssiuissarput; neriunarpordlo taima ilå-
ngutagssissarnertik åtåniartuinåsagåt tamatu-
munåkut ilumut »atuagagdliutit« »kalåtdlinut«
atuagagssiångortitdlugil »kalåtdlinit nangmineK
agdlagaussut.«
sujumukalernerme tamatumane Lars Møl-
ler suleKataungårsimavoK kalåtdlitdlo nunåta
Naar man tænker
paa den Gang, »atua-
gagdliutit« begyndte, saa
kan man forstaa, hvil-
ken Begivenhed det var,
og hvilken Betydning
det| har haft for Grøn-
land og Grønlænderne.
Før »atuagagdliu-
tit« fandtes kun enkelte
Bøger, mest Lærebøger
eller kristelige, men nu
kom der Smaafortæl-
linger og større Histo-
rier i »atuagagdliutit«,
ligesom Grønlænderne
selv begyndte at skrive
i Bladet, idet de fortalte
om deres Fangst eller
om gamle Sagn. Man-
f ge af disse Historier
illustrerede Lars Møller
med sine udmærkede
Farvetryk, hvilket gjor-
de dem dobbelt interessante for Befolkningen.
Endvidere oversatte Lars Møller Smaating fra
de danske Blade og trykte det i »atuagag-
dlutit«.
Det er ikke let at maale, hvor stor Ind-
flydelse »atuagagdliutit« har haft paa Befolk-
ningen, men man kan nok sige, at det er her-
igennem Befolkningen først er bleven interes-
j seret i Læsning, og derved har faaet deres
Tankegang udvidet, saa at nu mange selv sen-
der Bidrag til Bladet, og dette vil forhaabent-
lig blive ved i Fremtiden, saa at »atuagagdliu-
tit« bliver virkelig til et Blad »for Grønlæn-
dere« og »skrevet af Grønlændere«.
I hele denne Udvikling har Lars Møller
sin store Andel, og hans Navn vil altid blive
staaende i Grønlands Historie.